Konkurskarantæne pålagt forretningsfører grundet groft uforsvarlig forretningsførelse og kreditorforrykkende dispositioner umiddelbart før konkurs

Sagen omhandler en anmodning fra kurator om at pålægge X konkurskarantæne i 3 år i forbindelse med konkursbehandlingen af selskabet S. X var forretningsfører og en del af ledelsen i S frem til konkursdekretet. S, et kommanditselskab stiftet i 2004, ejede og drev en erhvervsejendom i Tyskland, og al administration var udlagt til Selskab2 ApS, hvor X også var direktør.

Baggrund for konkursen

S blev taget under konkursbehandling i 2015. Der er anmeldt krav for over 48 mio. kr. i konkursboet, og ejendommen er overbehæftet, hvilket indikerer betydelige tab for kreditorerne. Skifteretten tog kurators indstilling om at indlede konkurskarantænesag mod X til følge.

Kurators påstande

Kurator gjorde gældende, at X havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Dette blev begrundet med tre hovedforhold:

• Manglende bogføringsmateriale: Konkursboet kunne ikke få adgang til S' bogføringsmateriale, da Selskab2 ApS, som X også var direktør i, betingede udlevering af betaling, hvilket konkursboet ikke havde midler til. Kurator mente, at X's handlinger med at tømme selskabets konti umiddelbart før konkursen var årsagen til manglen på midler.
• Kreditorforrykkende dispositioner: X foretog en række overførsler fra S's bankkonti umiddelbart op til konkursens indtræden, som kurator anså for omstødelige og udtryk for utilbørlig kreditorprioritering. Disse overførsler tømte selskabets konti og forhindrede kurator i at forfølge omstødelsessager. De otte omstridte overførsler var:

• Aktiv modarbejdelse af kurators arbejde: X nægtede at bistå kurator med at belyse S's forhold, udlevere bogføringsmateriale og tømte selskabets konti, hvilket afskar kurator fra at undersøge selskabets forhold og potentielle omstødelige dispositioner nærmere.

X's synspunkter

X påstod frifindelse og gjorde gældende, at hans ledelse af S ikke havde karakter af groft uforsvarlig forretningsførelse. Han anførte, at:

• Han ikke var i fysisk besiddelse af bogføringsmaterialet, da administrationen var udlagt til Selskab2 ApS, som var en selvstændig juridisk enhed. Kurator havde afvist at betale for udlevering af materialet.
• De foretagne betalinger var forretningsmæssigt begrundede og udgjorde ikke groft uforsvarlig forretningsførelse.
• S's konkurs skyldtes ydre omstændigheder, herunder FIH Erhvervsbanks problemer, og ikke X's forretningsførelse. Han havde loyalt samarbejdet med S's største kreditor og skaffede S et lån.
• Det var uklart, hvilke tab kreditorerne havde lidt, da ejendommen endnu ikke var solgt.
• Det forhold, at der ikke var rejst omstødelsessager, var irrelevant for konkurskarantænespørgsmålet.

Sø- og Handelsretten fandt, at X's handlemåde udgjorde groft uforsvarlig forretningsførelse. Retten lagde vægt på, at de af kurator udvalgte 8 overførsler, der skete efter modtagelsen af påkrav fra Finansiel Stabilitet, medvirkede til, at S's bankkonti var næsten tømte på konkursdekretets dag. Særligt overførsel 7 (EUR 54.500 til Selskab3) og overførsel 8 (EUR 22.000 til Selskab2 ApS) blev anset for udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse, da de fandt sted efter X var blevet bekendt med konkursbegæringen, og X ikke havde indsigelser imod den. Retten bemærkede, at X selv havde forklaret, at et kommende konkursbos interesser ikke vedkom ham. Selvom P1 foretog overførsel 8, var det X's ansvar at sikre, at der ikke skete misbrug af S's bankkonti efter kendskab til konkursbegæringen.

På dette grundlag fandt retten, at X fremover er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og at det under hensyn til hans handlemåde og omstændighederne i øvrigt var rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne, jf. Konkursloven § 157, stk. 1 og Konkursloven § 157, stk. 2. Karantæneperioden blev fastsat til 2 år, idet der var forløbet mere end 1 år fra konkursdekretets afsigelse, jf. Konkursloven § 158, stk. 1.

X blev pålagt at betale sagens omkostninger til statskassen.

Sagen har været kæret til Østre Landsret, der har stadfæstet Sø og Handelsrettens kendelse af 27. april 2017 (sagsnr.B-1084-17).