Konkursbegæring fra SKAT – Retlig interesse og omstødelige dispositioner

Sagen angik, hvorvidt Sagsøgte, Kopi-Møbelhuset ApS, havde krænket Sagsøgerens, Design & Arvegods A/S, varemærker og handlet i strid med god markedsføringsskik ved at sælge og markedsføre møbler, som Sagsøgeren hævdede var uautoriserede kopier af deres klassiske design.

Baggrund og stridens kerne

Design & Arvegods A/S (Sagsøger) er en veletableret producent af danske designklassikere og besidder registrerede varemærker for specifikke designnavne og figurer (f.eks. 'Stol X' og 'Bord Y') i klasse 20 (Møbler). Sagsøgte solgte møbler, der i udseende var meget lig Sagsøgerens design, ofte omtalt som 'stilarten af Stol X' eller 'inspireret af Bord Y'. Konflikten opstod, da Sagsøgte i deres online markedsføring brugte visuelt identiske billeder af Sagsøgerens originaler og desuden anvendte Sagsøgerens varemærkenavne i søgeord og produktbeskrivelser.

Sagsøgerens argumenter

Sagsøgeren krævede forbud mod Sagsøgtes fortsatte salg og markedsføring, samt erstatning og godtgørelse for den skade, krænkelsen havde påført dem. Sagsøgeren gjorde gældende, at der forelå en direkte krænkelse af deres varemærker jf. Varemærkeloven § 4, stk. 1, idet:

• Sagsøgtes anvendelse af varemærkenavnene i tekst og meta-tags udgjorde brug i erhvervsvirksomhed.
• Sagsøgtes møbler blev solgt som varer identiske eller lignende til dem, Sagsøgeren producerede, hvilket skabte forvekslingsfare.

Desuden argumenterede Sagsøgeren for, at Kopi-Møbelhuset ApS handlede i strid med god markedsføringsskik, da de systematisk forsøgte at snylte på Sagsøgerens renommé og investering i de originale designs, jf. Markedsføringsloven § 3.

Sagsøger fremhævede, at selvom designbeskyttelse måtte være udløbet for de ældste møbler, berettigede det ikke Sagsøgte til at misbruge de registrerede varemærkenavne i markedsføringen eller vildlede kunder om produktets oprindelse og kvalitet.

Sagsøgtes argumenter

Sagsøgte påstod frifindelse. De hævdede, at:

• Brugen af navnene (f.eks. 'Stol X') blot var beskrivende for den stilart, møblerne tilhørte, og faldt inden for rammerne af nødvendig henvisning til et kendt designikon, og dermed ikke udgjorde krænkende brug i varemærkeretlig forstand.
• Kunderne klart kunne skelne mellem de originale, dyre produkter fra Design & Arvegods A/S og de billigere kopier fra Kopi-Møbelhuset ApS, og at der derfor ikke var reel forvekslingsfare.