Manglende udbetaling af specielle lønstigninger: Landsorganisationen i Danmark for Fag og Arbejde m.fl. mod KL

Sagen omhandlede, hvorvidt KL havde tilsidesat en overenskomstmæssig forpligtelse til at sikre, at specielle lønstigninger på det kommunale område, aftalt ved overenskomstfornyelsen i 2008, blev frigivet den 1. april 2009, og om KL i bekræftende fald havde handlet bodspådragende. Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fælles Forbund (3F), Socialpædagogernes Landsforbund og Dansk Metal, nedlagde påstand om, at KL skulle betale en bod, mens KL nedlagde påstand om frifindelse.

Sagens Baggrund og Parternes Argumenter

Den 1. marts 2008 indgik KL og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) forlig om overenskomst- og aftalefornyelse. Forliget indebar generelle lønforhøjelser samt specielle forhandlinger på de enkelte overenskomstområder. Ifølge protokollatets punkt 10.2 skulle lønstigninger fra de specielle forhandlinger frigives, når den enkelte overenskomst var den lønanvisende myndighed i hænde. Efter forliget påbegyndte KL en redigeringsproces for at udmønte og implementere aftalerne. En række overenskomster (10 ud af ca. 200) blev imidlertid ikke underskrevet tids nok til, at de aftalte lønstigninger pr. 1. april 2009 kunne effektueres med aprillønnen.

Klagerne anførte, at enhver forsinkelse med lønudbetaling udgør et overenskomstbrud. De hævdede, at KL under redigeringsprocessen havde afgivet et klart mundtligt løfte om, at de specielle lønstigninger ville kunne udbetales med aprillønnen, hvis overenskomsterne var underskrevet og KL i hænde senest den 20. marts 2009. De faglige organisationer havde leveret de færdigredigerede overenskomster inden denne dato, men alligevel oplevede ca. 42.000 medlemmer forsinket udbetaling. Klagerne mente, at KL ikke levede op til forventningen om at sikre udmøntningen og undlod at foranstalte en ekstraordinær lønkørsel. De henviste til, at forhandlingerne i 2008 var præget af store forventninger og konflikter, hvilket gjorde rettidig udbetaling særligt vigtig. For så vidt angår håndværkeroverenskomsten, mente klagerne, at KL burde have omredigeret teksten straks efter Dansk Metals advarsel om risiko for misforståelse. Klagerne krævede en bod på mindst 10% af det samlede for sent efterregulerede beløb på godt 20 mio. kr., med henvisning til Accenture-dommen.

KL bestred at have afgivet et bindende løfte om en specifik frist den 20. marts 2009, der skulle fravige protokollatets punkt 10.2. De argumenterede for, at klagerne ikke havde løftet bevisbyrden for en sådan aftale, da der hverken forelå skriftligt materiale eller klare vidneudsagn herom. KL fremhævede, at punkt 10.2 kræver, at overenskomsten er den lønanvisende myndighed i hænde, ikke blot KL. KL anførte, at de havde handlet loyalt og gjort, hvad de kunne for at færdiggøre overenskomsterne, og at forsinkelsen kun vedrørte 10 ud af ca. 200 overenskomster. De påpegede, at forhandlingerne i 2008 var usædvanligt vanskelige og tidskrævende, og at den 20. marts 2009 var en målsætning, ikke et bindende løfte. KL havde desuden opfordret kommunerne til at udbetale a conto beløb, hvis medarbejderne anmodede herom. Endelig gjorde KL gældende, at forsinkelsen var beskeden og undskyldelig, og at et eventuelt overenskomstbrud ikke burde medføre bod, eller kun en begrænset bod. Spørgsmålet om håndværkeroverenskomsten blev afvist som irrelevant for sagens hovedspørgsmål, da det vedrørte en fortolkning efter underskrift.

Arbejdsrettens Afgørelse og Begrundelse

Arbejdsretten fandt, at KL skulle frifindes for påstanden om bod. Rettens afgørelse og begrundelse hvilede på følgende punkter:

• Fortolkning af Protokollatets punkt 10.2: Retten fastslog, at punkt 10.2 i protokollatet vedrørende KL-KTO forliget ikke indeholder en specifik tidsfrist for færdiggørelse af specielle forhandlinger, redigering af overenskomster eller fremsendelse til de lønanvisende myndigheder. Bestemmelsen angiver blot, at lønstigninger frigives, når overenskomsten er den lønanvisende myndighed i hænde.
• Loyalitetsprincip: Det blev anerkendt, at almindelige arbejdsretlige principper forpligter aftaleparterne til loyalt at medvirke til, at redigering, underskrivelse og fremsendelse af overenskomster sker uden unødig forsinkelse, så aftalte lønstigninger så vidt muligt udmøntes rettidigt. Punkt 10.2 skal forstås i overensstemmelse hermed.
• Manglende bevis for bindende løfte: Retten fandt, at klagerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at KL mundtligt havde afgivet et bindende løfte om, at lønstigningerne ville blive udbetalt med aprillønnen, hvis de færdigredigerede overenskomster var KL i hænde i underskrevet stand den 20. marts 2009. Der forelå hverken skriftligt materiale eller tilstrækkelig mundtlig bevisførelse til at understøtte et sådant aftaleretligt løfte.
• KL's loyale medvirken: Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at KL ikke loyalt havde medvirket til at færdigredigere overenskomsterne og få dem underskrevet og fremsendt uden unødig forsinkelse. Det blev lagt til grund, at både KL og de faglige organisationer havde ydet en betydelig indsats for at færdiggøre så mange overenskomster som muligt med henblik på rettidig udmøntning af lønstigningerne.
• Håndværkeroverenskomsten: Der blev ikke fundet grundlag for at fastslå, at KL havde begået overenskomstbrud i relation til håndværkeroverenskomsten, da problemstillingen her vedrørte en fortolkning af en formulering efter underskrift, og ikke en forsinkelse i udmøntningen af lønstigningerne som omhandlet i sagen.

På baggrund af ovenstående blev KL's påstand om frifindelse taget til følge.