Manglende betaling for transporttid: Fortolkning af overenskomst og personalehåndbog

Denne faglige voldgiftssag omhandlede en strid mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) på vegne af tre murere – René Bay Lodahl, Frank Lindholm og Per René Nielsen – og Dansk Byggeri for A/S Jensen & Christensen. Sagen drejede sig om uoverensstemmelser vedrørende afregning af arbejdstid, herunder betaling for transporttid til og fra en byggeplads i Horsens.

De tre klagere, bosiddende i Herning, blev i maj 2009 ansat af A/S Jensen & Christensen, beliggende i Ikast, til at udføre arbejde i Horsens. Frank Lindholm fungerede som chauffør i firmabilen og transporterede sig selv og de to andre til og fra arbejdspladsen. Under ansættelsesforholdet opstod der uenighed om møde- og afgangstider samt klagernes opgørelse af deres tidsforbrug, især i relation til transporttiden. Efter klagernes aflevering af skurbog og ugesedler regulerede indklagedes direktør, Carlo Jensen, timeopgørelsen, da han mente, at klagerne ikke arbejdede 37 timer ugentligt, og at transporttiden ikke skulle medregnes som arbejdstid. I stedet blev der udbetalt siddepenge til en sats på 1,10 kr. for transporten.

Parternes Påstande og Argumentation

Klageren påstod, at indklagede skulle tilpligtes at betale de tre murere specifikke beløb for manglende løn. Klageren argumenterede for, at indklagede ikke havde kritiseret de indleverede timeopgørelser skriftligt, og at timerne derfor måtte betragtes som godkendt. Klagerne forklarede, at de fra starten havde gjort opmærksom på den lange transporttid og ønskede betaling herfor, og at de løbende havde drøftet problematikken med direktøren.

Indklagede påstod principalt afvisning af sagen og subsidiært frifindelse. Til støtte for afvisningspåstanden anførte indklagede, at klagerne havde udvist passivitet ved at vente over 19 uger med at begære mægling, efter at arbejdsgiveren havde kritiseret timeopgørelserne. Til støtte for frifindelsespåstanden gjorde indklagede gældende, at arbejdstiden var afregnet efter de præsterede timer på byggepladsen, og at køretiden var afregnet i overensstemmelse med personalehåndbogens bestemmelser, som ikke var i strid med overenskomsten. Direktør Carlo Jensen forklarede, at klagerne ved ansættelsen var bekendt med personalehåndbogens regler om, at effektiv arbejdstid var 37 timer ugentligt, og at transporttid ikke var lønberettiget, men kun gav ret til siddepenge. Han havde straks kritiseret klagernes opgørelser, da de medregnede transporttid som arbejdstid.

Regelgrundlag

Sagen blev behandlet med udgangspunkt i indklagedes personalehåndbog og overenskomst 2010 for murer- og murerarbejdsmandsarbejde. Centrale bestemmelser var:

• Personalehåndbogen:
  • Betaling for kørte kilometer over 20 km i firmabil ved arbejde længere end 25 km fra firmaet.
  • Standardmødetider og en klar angivelse af, at kørsel til og fra byggepladsen/kontoret ikke indgår i arbejdstiden.
  • 37 timers effektivt arbejde om ugen, hvor frokost- og middagspauser er for egen regning.
• Overenskomsten:
  • § 7: Normal effektiv arbejdstid er 37 timer pr. uge.
  • § 16, stk. 5 (Rejsegodtgørelse): Ingen kørselsgodtgørelse, hvor virksomheden vederlagsfrit stiller transportmiddel til rådighed. For afstande over 35 km akkorderes.
  • § 25 (Akkorderingskrav): Regler for skriftlig aftale om akkordering, kvittering for modtagelse af krav, arbejdsgivers svarfrist (8 dage), og at medarbejderens krav betragtes som godkendt, hvis arbejdsgiver ikke svarer. Frist for fagretlig behandling (12 dage).

Afgørelse og Begrundelse

Opmanden afviste indklagedes principale påstand om afvisning af sagen, da denne ikke var blevet gjort gældende under de forudgående mæglingsmøder.

Indklagedes subsidiære påstand om frifindelse blev taget til følge. Rettens begrundelse var som følger:

• Det blev lagt til grund, at klagerne forud for ansættelsen var bekendt med bestemmelserne i indklagedes personalehåndbog. Disse bestemmelser fastslog, at kørsel til og fra byggepladsen ikke indgik i arbejdstiden, men at der blev betalt siddepenge.
• Klagerne havde ikke krav på betaling for transporttid som arbejdstid i henhold til overenskomsten, men alene ret til at akkordere herom, jf. overenskomstens § 16, stk. 5 og § 25.
• Klagernes skurbog og ugesedler kunne ikke sidestilles med et egentligt skriftligt akkorderingskrav om, at kørslen skulle indgå i arbejdstiden, jf. overenskomstens § 25, stk. 2.
• Indklagede havde straks efter modtagelsen af opgørelserne talt med klagerne om uoverensstemmelserne og meddelt, at opgørelserne ikke var korrekte, hvilket også fremgik af lønsedlerne. Derfor kunne det ikke lægges til grund, at klagernes opgørelser var blevet godkendt af indklagede.
• Indklagedes indsigelser over for klagernes opgørelser blev anset for berettigede.

Thi bestemmes:

Indklagede, A/S Jensen & Christensen, frifindes. Hver part skal bære egne omkostninger og betale halvdelen af opmandens honorar.