Kantineoverenskomstens dækning af indlejede vikarbureauvikarer

Sagen omhandlede, hvorvidt Kantineoverenskomsten 2007-2010, indgået mellem SBA (nu DI02/DI) og 3F Privat Service, Hotel & Restauration, skulle efterleves af medlemsvirksomhederne, herunder Forenede Kantine Service A/S, i forhold til indlejede vikarbureauvikarer. Disse vikarer udførte arbejde inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde, ligesom virksomhedens egne ansatte gastronomer og medhjælpere.

Parternes Hovedsynspunkter

Fagligt Fælles Forbund (3F) argumenterede for, at Kantineoverenskomsten er en områdeoverenskomst, der dækker alt arbejde udført under virksomhedens ledelse og instruktion, herunder arbejde udført af indlejede vikarer. 3F henviste til tidligere faglige voldgiftsafgørelser (Bravida- og Promecon-sagerne) på elektriker- og VVS-området, som fastslog, at brugervirksomheden var forpligtet til at sikre, at vikarer blev aflønnet i henhold til brugervirksomhedens overenskomst. 3F fastholdt, at Vikaroverenskomsten mellem HTS/DI og 3F ikke omfattede kantineområdet og derfor ikke kunne påvirke Kantineoverenskomstens anvendelsesområde. Desuden mente 3F, at brugen af vikarer uden overenskomstdækning undergravede Kantineoverenskomstens reservebestemmelser og sociale ydelser.

DI02/DI og Forenede Kantine Service A/S påstod frifindelse. De anførte, at den mellem DI02/DI og 3F indgåede Vikaroverenskomst regulerede forholdene for vikarbureauvikarer, og at denne overenskomst, ikke brugervirksomhedens overenskomst, var gældende. De fremhævede, at Vikaroverenskomsten fastlægger, hvilke løn- og arbejdsvilkår der skal gælde for vikarer, og at dette princip bør gælde generelt for DI02/3F-overenskomster. De bestred, at der forelå omgåelseshensigt, og anførte, at klagers påstand var for vidtgående og stred mod Vikaroverenskomstens indhold. De gjorde også gældende, at Forenede Kantine Service A/S's henvendelse til vikarbureauerne om at følge Kantineoverenskomsten burde fritage dem for ansvar efter den dato.

Opmanden bemærkede, at overenskomstparterne i Kantineoverenskomsten i årevis havde været uenige om dækningen af vikarbureauvikarer uden at søge spørgsmålet afklaret ved overenskomstfornyelser. Det blev lagt til grund, at sagen ikke udsprang af omgåelse eller misbrug.

Opmandens Begrundelse

Opmanden afviste klagers generelle antagelse om, at en fagligt afgrænset overenskomst automatisk omfatter vikarer, medmindre andet er aftalt. Han henviste til den "almene overenskomstforudsætning", at en kollektiv overenskomst angår forholdet mellem en virksomhed og dens lønmodtagere. Opmanden fandt ikke grundlag for at antage, at der mellem parterne i Kantineoverenskomsten havde været en fælles forståelse, hvorefter overenskomstens anvendelse på vikarer krævede særskilt aftale.

Det blev fastslået, at Vikaroverenskomsten mellem HTS/DI og 3F ikke omfattede kantinearbejde, og at RBF's indlemmelse i 3F ikke udvidede dens faglige dækningsområde. Derfor kunne Vikaroverenskomsten ikke tillægges betydning for afgørelsen.

Opmanden anerkendte, at der kan være saglige grunde til ikke at anvende ethvert vilkår i Kantineoverenskomsten (f.eks. opsigelse og pension) på vikarbureauvikarer, da deres ansættelsesforhold er til vikarbureauet. Klager havde ikke tilstrækkeligt belyst, hvad dette nærmere indebar, eller om vikarerne uden saglig grund var stillet dårligere end efter Kantineoverenskomsten. Der var heller ikke fremlagt en opgørelse af et eventuelt tab eller fremsat et påkrav.

Afgørelse

På baggrund af den måde, påstand 1 var formuleret, og sagens førelse, fandt opmanden, at de indklagede skulle frifindes i det hele.

• De indklagede frifindes.
• Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.