Afvisning af sag om ophævelse af udvisning efter Udlændingelovens § 50 b grundet manglende udsendelsestidshorisont

Tiltalte, en nigeriansk statsborger, blev i november 2020 udvist af Danmark med et indrejseforbud i seks år af Østre Landsret. Denne udvisning blev opretholdt af Østre Landsret i december 2021 i medfør af Udlændingeloven § 50. I maj 2023 anmodede Tiltalte om, at sagen blev indbragt for retten igen, hvilket Anklagemyndigheden gjorde i henhold til Udlændingeloven § 50 b.

Parternes påstande og argumenter

Anklagemyndigheden påstod principalt, at sagen skulle afvises, og subsidiært, at udvisningen skulle opretholdes. De argumenterede for, at udvisningen allerede var prøvet af Østre Landsret for under to år siden, og at udsendelsen ikke umiddelbart kunne iværksættes, da der manglede et rejsedokument. Anklagemyndigheden mente desuden, at der ikke var sket væsentlige ændringer i Tiltaltes forhold, som kunne føre til en ophævelse af udvisningen.

Tiltalte påstod, at udvisningen skulle ophæves i medfør af Udlændingeloven § 50 b. Han anførte, at toårsfristen for prøvelse burde regnes fra den oprindelige dom i 2020. Tiltalte gjorde gældende, at han ikke længere udgjorde en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed, og at en opretholdelse af udvisningen ville stride mod proportionalitetsprincippet i EU-lovgivningen og EMRK artikel 8 på grund af hans ændrede personlige forhold.

Tiltaltes personlige forhold

Tiltalte forklarede, at han er gift med en portugisisk statsborger, Person1, med hvem han har to fælles børn, der begge er portugisiske statsborgere. Han er også stedfar til Person1's 12-årige særbarn, som er født i Danmark og har samvær med sin biologiske far. Ingen af børnene eller hans kone har tilknytning til Nigeria. Tiltalte blev løsladt i september 2022 og har siden da haft opholdspligt på et udrejsecenter. Han besøger sin familie to gange om måneden og forsøger at deltage i børnenes liv, men det er vanskeligt. Hans yngste datter blev født i februar 2023.

Baggrund for udsendelsesbestræbelser

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) oplyste, at Tiltaltes udsendelse til Nigeria ikke kunne iværksættes, da den nigerianske ambassade endnu ikke havde udstedt et rejsedokument. Hjemrejsestyrelsen havde afholdt møder med ambassaden og rykket for svar, men en konkret dato for udsendelse var ikke fastsat. Tiltalte har oplyst, at han ønsker at medvirke til sin udsendelse.

Byrettens afgørelse

Retten i Herning afviste sagen i september 2023. Retten lagde til grund, at Tiltalte var omfattet af EU-reglerne i Udlændingeloven § 2, stk. 2. Da udvisningen ikke umiddelbart kunne iværksættes grundet manglende rejsedokument, fandt retten, at Tiltalte ikke opfyldte betingelserne for en prøvelse af udvisningen i medfør af Udlændingeloven § 50 b.

Landsrettens behandling af kæremålet

Tiltalte kærede byrettens afgørelse til Vestre Landsret med påstand om, at anmodningen skulle realitetsbehandles, og at udvisningen skulle ophæves. Subsidiært påstod han hjemvisning til byretten. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens kendelse.

Landsrettens begrundelse

Vestre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse i december 2023. Landsretten bemærkede, at den oprindelige udvisning i 2020 skete i medfør af Udlændingeloven § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, efter dom for overtrædelse af Straffeloven § 171, stk. 1 og 3, jf. § 172, stk. 1. Landsretten lagde til grund, at udvisningen endnu ikke var iværksat.

Med henvisning til forarbejderne til Udlændingeloven § 50 b og Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (Opholdsdirektivet) artikel 33, stk. 2, fastslog landsretten, at en prøvelse af udvisningen først skal ske "umiddelbart inden udvisningen kan forventes iværksat". Da Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde oplyst, at udsendelsen af Tiltalte afhang af udstedelse af et rejsedokument fra den nigerianske ambassade, og at tidspunktet herfor var uvist, fandt landsretten ikke grundlag for at foretage en prøvelse på nuværende tidspunkt.

Landsrettens afgørelse

Byrettens afgørelse om afvisning af sagen blev stadfæstet. Tiltalte blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.