Afgørelse om afvisning af dækning for astma efter indånding af dampe på arbejdspladsen

Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning under sin ulykkesforsikring hos Gjensidige Forsikring efter en arbejdsulykke den 16. januar 2020. Klageren indåndede dampe i en periode på 30-45 minutter under installationsarbejde i et industrielt procesanlæg, hvilket efterfølgende førte til udvikling af astma og vejrtrækningsbesvær.

Sagens forløb og parternes påstande

Klageren anmeldte hændelsen til selskabet og anførte, at indåndingen af damp havde forårsaget hans luftvejsproblemer. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) anerkendte hændelsen som en arbejdsskade den 26. oktober 2020 og fastsatte klagerens varige mén til 10% som følge af astmaen den 5. april 2022. Ankestyrelsen fastholdt denne afgørelse den 7. november 2022.

Klageren ønskede, at Gjensidige Forsikring anerkendte hændelsen som et ulykkestilfælde og udbetalte dækning for varigt mén i overensstemmelse med AES' afgørelse.

Selskabets afvisning

Gjensidige Forsikring afviste dækning med henvisning til, at der ikke var tale om et ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand, da der ikke er tale om en pludselig hændelse som årsag til klagerens skade, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 18.1. Selskabet argumenterede, at en hændelse, der strækker sig over 30-45 minutter, ikke kan betragtes som pludselig. Desuden henviste selskabet til punkt 19.1 om manglende årsagssammenhæng og anførte, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for en klar årsagssammenhæng mellem hændelsen og personskaden. Selskabet fremhævede også konkurrerende faktorer som klagerens rygehistorik og beskidte arbejdsmiljø, samt forskellen i ulykkesdefinitioner mellem arbejdsskadeforsikring og ulykkesforsikring, hvor sidstnævnte kræver en pludselig hændelse.

Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse efter stemmeflertallet, og klageren fik ikke medhold i sin klage.

Flertallets begrundelse: Flertallet bemærkede, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise, at der foreligger en dækningsberettigende begivenhed. Efter en gennemgang af sagen fandt flertallet, at klageren ikke havde bevist, at skaden var opstået ved en pludselig hændelse, der kan karakteriseres som et ulykkestilfælde i henhold til forsikringsbetingelsernes ulykkesdefinition, jf. punkt 18.1. Flertallet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Flertallet lagde vægt på følgende forhold:

• Hændelsens varighed: Påvirkningen fra dampene foregik over en periode på 30-45 minutter.
• Bevidsthed: Klageren var ved fuld bevidsthed under forløbet.
• Manglende umiddelbare gener: Klageren oplevede ikke gener i en sådan grad, at han flyttede sig, før efter ca. 30-45 minutter.
• Tidspunkt for indtræden af gener: Det vides ikke, hvornår påvirkningen af klagerens helbred med heraf følgende gener indtrådte i løbet af de ca. 30-45 minutter.
• Medicinsk vurdering: Lægeerklæringen af 28. november 2023 anfører, at tilstande med hyperreaktion i luftvejene kan opstå efter korte eksponeringer, men typisk mindst to gange. Klageren har således ikke dokumenteret, at personskaden er indtrådt pludseligt.

Flertallet bemærkede desuden, at det forhold, at hændelsen er anerkendt som en arbejdsskade, ikke fører til en anden bedømmelse. Dette skyldes, at arbejdsskadelovgivningen indeholder en anden ulykkesdefinition, som omfatter påvirkninger, der sker inden for 5 dage, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 6, stk. 1. Denne lovbestemmelse er relevant, da den illustrerer forskellen i definitionen af en ulykke mellem arbejdsskadeforsikring og privat ulykkesforsikring, hvor sidstnævnte kræver en pludselig hændelse.

Mindretallets begrundelse: Mindretallet fandt, at skaden var opstået ved en pludselig hændelse, der kunne karakteriseres som et ulykkestilfælde i henhold til forsikringsbetingelsernes ulykkesdefinition, jf. punkt 18.1. Mindretallet lagde vægt på følgende:

• Pludselig opståen af damp og røg: Under installationsarbejdet i den varme skakt opstod der pludselig en masse damp og røg som følge af, at der blev hældt procesvand og affald ned.
• Hurtig forgiftningsudvikling: Klageren opholdt sig i dampene i ca. 30-45 minutter, og forgiftningen udviklede sig hurtigt herefter.
• Umiddelbare symptomer: Klageren oplevede vejrtrækningsproblemer ca. 1 time efter eksponeringens start, med forværring i løbet af aftenen og natten, herunder pibende respiration.
• Medicinsk vurdering: Klageren havde ikke haft luftvejssymptomer før hændelsen, og efter skaden blev der påvist positiv metakolinprovokation og variationer i lungefunktionsmålinger. En ekstern lægekonsulent vurderede det som overvejende sandsynligt, at hændelsen den 16. januar 2020 isoleret set havde medført klagerens gener, og at der ikke kunne peges på andre faktorer med nævneværdig indflydelse på luftvejsgenerne. Den klare tidsmæssige sammenhæng og fravær af forudbestående symptomer talte for en årsagssammenhæng mellem hændelsen og udviklingen af hyperreaktion i luftvejene.