PensionDanmark: Afslag på førtidspension grundet hvilende medlemskab

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod PensionDanmark vedrørende et afslag på udbetaling af ydelser ved førtidspension. Klageren anmodede om udbetaling af sin arbejdsmarkedspension, men selskabet afviste dette med henvisning til, at klageren var overgået til hvilende medlemskab uden forsikringsdækning på tidspunktet for tilkendelsen af førtidspension.

Klagerens påstande og baggrund

Klageren anførte, at afslaget skyldtes, at forsikringsdatoen var stoppet, men mente, at dette var urimeligt på grund af en række forhindringer i sagsforløbet. Disse omfattede en forlænget arbejdsprøvning (tre gange 13 uger), en skilsmisse, påvirkning af coronapandemien samt hyppige skift af sagsbehandlere hos kommunen. Klageren følte sig ikke ansvarlig for den lange sagsbehandlingstid og mente at være gået glip af 50.000 kr.

Klageren oplyste at have kontaktet PensionDanmark to gange telefonisk inden forsikringens ophør og blev angiveligt informeret om, at vedkommende blot skulle ansøge om pengene, og at de sandsynligvis ville blive udbetalt. Klageren følte sig ikke tilstrækkeligt vejledt om muligheden for at forlænge forsikringen og var derfor rolig omkring situationen, indtil afslaget kom. Klageren ønskede konkret at få udbetalt sine penge.

Selskabets redegørelse og påstande

PensionDanmark fastholdt afslaget og henviste til sine forsikringsbetingelser. Selskabet redegjorde for sagsforløbet:

• 1. marts 2016: Klageren genoptog sin arbejdsmarkedspension.
• 31. december 2017: Bidragsindbetalingen ophørte.
• 1. januar 2018: Klageren overgik til bidragsfri dækning, hvor forsikringerne blev opretholdt via pensionsopsparingen, jf. PensionDanmarks forsikringsbetingelser § 7, stk. 1.
• 1. december 2018: Selskabet meddelte, at forsikringerne ville bortfalde 1. januar 2019, men kunne forlænges i op til fire år.
• 20. december 2018: Klageren valgte at forlænge forsikringerne frem til 1. januar 2023.
• 1. januar 2023: Klageren overgik automatisk til hvilende medlemskab, og forsikringerne bortfaldt, da der ikke var yderligere forlængelsesmuligheder, jf. PensionDanmarks forsikringsbetingelser § 7, stk. 5.
• 23. maj 2023: Klageren ansøgte om udbetaling af ydelser ved førtidspension.
• 1. juni 2023: Klageren blev tilkendt offentlig førtidspension.
• 30. maj 2023: Selskabet afviste udbetalingen, da klageren ikke var omfattet af forsikringen ved førtidspension.

Selskabet henviste til PensionDanmarks forsikringsbetingelser § 16, stk. 17, 2. pkt., som fastslår, at der ikke udbetales forsikringsdækning ved førtidspension, hvis medlemmet får tilkendt offentlig førtidspension fra en dato, der ligger efter, at medlemmet er blevet hvilende. Selskabet afviste desuden at have givet telefonisk tilsagn om dækning, da deres kunderådgivere er instrueret i ikke at give sådanne tilsagn.

Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Begrundelse

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afslag på udbetaling af forsikringsdækning ved førtidspension. Dette skyldes, at klageren den 1. januar 2023 overgik til hvilende medlemskab uden forsikringsdækninger, mens den offentlige førtidspension først blev tilkendt med virkning fra den 1. juni 2023. Ifølge PensionDanmarks forsikringsbetingelser § 16, stk. 17, 2. pkt., udbetales der ikke forsikringsdækning, hvis medlemmet får tilkendt offentlig førtidspension fra en dato, der ligger efter, at medlemmet er blevet hvilende.

Nævnet bemærkede, at det ikke kan pålægge selskabet at dispensere fra det klare, tidsmæssige kriterium i forsikringsbetingelserne, selvom sagsforløbet hos kommunen måtte have været meget langt. Der var heller ikke grundlag for at tilsidesætte forsikringsbetingelserne som urimelige aftalevilkår i henhold til Aftaleloven.

Vedrørende klagerens påstand om telefonisk tilsagn om dækning, fandt nævnet, at klageren ikke havde bevist, at selskabet havde givet et sådant tilsagn.

For så vidt angår klagerens bemærkning om mangelfuld vejledning om forlængelse, bemærkede nævnet, at forsikringsbetingelsernes § 7, stk. 2, fastsætter, at forsikringerne maksimalt kan forlænges i fire år. Der var således ingen mulighed for at forlænge klagerens forsikringer ud over den 1. januar 2023.

Nævnet bemærkede dog, at selskabet med fordel kan overveje, om produktet, hvor tildelingskriterierne for invalidesum indebærer en risiko for, at en syg forsikringstager kan falde ud af ordningen, bør udformes anderledes. Nævnet henviste i den forbindelse til tidligere sager (99940 og 94854).

Endvidere bemærkede nævnet, at der er tale om en arbejdsmarkedspensionsordning, og at Forskelsbehandlingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24/8 2017 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.) siden 28. december 2004 har indeholdt bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet tog ikke stilling til, om klageren måtte anses for at have et handicap i lovens forstand, og om forsikringsbetingelsernes § 7, stk. 2, § 7, stk. 5, og § 16, stk. 17, i så fald ville udgøre ulovlig forskelsbehandling. Nævnet henviste til Ligebehandlingsnævnet som den kompetente myndighed til at afgøre disse spørgsmål.