Afvisning af dækning for byggeskadeforsikring grundet usikkerhed om sagens oplysninger og komplekse byggetekniske forhold

Sagen omhandler en tvist mellem klagerne og Qudos Insurance A/S (under konkurs), repræsenteret af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber via Sedgwick Danmark, vedrørende dækning under en byggeskadeforsikring.

Sagens baggrund og forløb

Klagerne fik opført et to-plans enfamiliehus i 2013. Huset var forsikret under en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, med Frida Forsikring Agentur A/S som forsikringsagent. Ved en 5-års gennemgang i oktober 2018 blev der konstateret revner, som fortsatte med at genopstå efter udbedringsforsøg, hvilket førte til mistanke om konstruktionsfejl.

Entreprenøren, der udførte totalentreprisen, afviste at udbedre forholdene og blev senere erklæret konkurs i sommeren 2022. Skaderne blev anmeldt til Frida Forsikring Agentur A/S i maj 2019, men blev afvist i september 2019 på vegne af Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber.

Som følge heraf blev der i september 2019 foranlediget isoleret bevisoptagelse i henhold til Retsplejeloven § 343. Fem skønserklæringer blev udarbejdet, som konstaterede alvorlige konstruktionsfejl og en værdiforringelse af ejendommen som følge af udbedringsmetoderne. De samlede konstaterede skader beløb sig til kr. 1.589.957,50.

En suspensionsaftale blev indgået den 25. marts 2022 mellem klagerne, Qudos Insurance A/S under konkurs og Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Aftalen havde til formål at suspendere forældelse og passivet af klagernes krav mod Garantifonden, indtil der var foretaget endelig fordringsprøvelse. Klagerne har dog anført, at suspensionsaftalen ikke forhindrer parterne i at indbringe sagen for Ankenævnet.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande

Klagerne påstod, at Qudos Insurance A/S (via Frida Forsikring Agentur A/S) skulle anerkende, at de konstaterede skader var dækningsberettigede i henhold til forsikringsbetingelserne, og tilpligtes at betale 1.572.457,50 kr. med tillæg af procesrente. Klagerne anførte, at der var tale om væsentlige byggeskader, der afgørende nedsatte bygningens brugbarhed, og at disse var omfattet af byggeskadeforsikringen i henhold til Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring og forsikringspolicens vilkår. De fremlagte skader omfattede:

Klagerne gjorde desuden gældende, at ejendommen led et værditab på 950.000 kr. som følge af de konstruktionsmæssige skader, idet udbedringen ville medføre synlige stålrammer. De fastholdt, at den valgte udbedringsmetode, selvom den afveg fra skønsmandens oprindelige forslag, var nødvendig og at omkostningerne skulle dækkes, da indklagede ikke havde fremsendt et godkendt tilbud i tide.

Indklagedes argumenter

Indklagede (Garantifonden v/Sedgwick Danmark) fastholdt, at de fleste anmeldte skader ikke udgjorde en dækningsberettiget byggeskade i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 5A, da de enten ikke var væsentlige, ikke skyldtes opførelsen af bebyggelsen, eller var almindelig vedligeholdelse/slid. Dette gjaldt især for fuger, badeværelsesklinker og revner i fuger, som blev anset for at være almindeligt svind eller udløb af levetid.

Indklagede anerkendte dog dækning for ejendommens statik (konstruktionsfejl) via e-mail af 6. marts 2023, men afviste at tage stilling til størrelsen af kravet, da et specificeret tilbud manglede. De bestred, at klagernes valgte udbedringsmetode var i overensstemmelse med skønserklæringerne, og mente, at klagerne selv måtte bære meromkostningerne, da udbedringen var foretaget uden forudgående godkendelse af forsikringen. Indklagede afviste desuden kravet om værdiforringelse, idet de henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 6 B.2, der udelukker indirekte tab, og anførte, at dækning herfor ville føre til en uberettiget vinding for klagerne, jf. Forsikringsaftaleloven § 36.

Ankenævnet for Forsikring afviser at behandle sagen, da den ikke skønnes egnet til afgørelse på skriftligt grundlag. Dette skyldes en betydelig usikkerhed i bedømmelsen af sagens oplysninger, som kræver en dyberegående behandling, herunder mulighed for parts- og vidneforklaringer samt syn og skøn, hvilket kun kan ske ved domstolene. Afvisningen er i overensstemmelse med Ankenævnets Vedtægterne § 4, stk. 3, nr. 3.

Nævnet har lagt vægt på sagens komplekse byggetekniske forhold, der omfatter ejendommens statik, følgeskader, udbedringsmetoder og erstatningsopgørelsen af de anerkendte forhold. Desuden er sagens bilagsmateriale og parternes korrespondance omfattende, klagernes krav er meget høje, og selskabet har anerkendt dækning for ejendommens statik, men har ikke forholdt sig til et specifikt beløb og har udtalt, at det ikke er muligt at fastsætte udgiften til udbedring af flere forhold.

Klagegebyret tilbagebetales til klagerne.