Privatsikring - Afvisning af dækning for fugtskader i ydervægge grundet tilstandsrapport og policeklausul

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Privatsikring vedrørende afslag på dækning af fugtskader i ydervæggene på en ejendom, der er omfattet af en ejerskifteforsikring.

Sagens baggrund

Klageren overtog et rækkehus fra 1979 den 10. maj 2018 og tegnede samme dag en 5-årig ejerskifteforsikring hos Privatsikring med en selvrisiko på 5.100 kr. Forsikringen blev tegnet på baggrund af en tilstandsrapport udarbejdet den 25. januar 2018.

Den 31. januar 2023, mere end 4 år og 8 måneder efter overtagelsen, anmeldte klageren problemer med vand i vinduer, rådnende vinduer, mug/skimmelsvamp og vandindtrængning fra ovenlysvinduer. Klageren anførte specifikt, at der var problemer med terrænfald og indtrængende fugt i ydervæggene, og at skaderne var forkert beskrevet som K1 i tilstandsrapporten, idet de burde have været karakteriseret som K3.

Selskabets afvisning

Privatsikring afviste dækning af fugtskaderne i ydervæggene. En taksator besigtigede ejendommen den 7. februar 2023 og konkluderede, at de anmeldte forhold ikke udgjorde skader i ejerskifteforsikringens forstand.

Selskabet henviste til tilstandsrapportens punkter 2.1 og 4.1, som begge var karakteriseret som K1:

• Punkt 2.1 (Ydervægge - Facade/gavle): "Der er områder med porøse og udfaldne fuger samt skadede sten i murværket ved sokkel. Note: Skaderne skyldes formentlig overfladevand fra terrasse, der ligger over murstenshøjde."
• Punkt 4.1 (Fundament/sokler - Udvendigt terrænfald): "Der er terrænfald ind mod sokkel mod nordøst facaden. Note: Den øgede fugtbelastning på bygningen kan på sigt medføre følgeskader på murværk."

Privatsikring oplyste desuden, at der på baggrund af disse anmærkninger var indsat en individuel klausul i policen, der specifikt undtog dækning for skader på murværk og fugtindtrængning med følgeskader som følge af defekte fuger, skadede mursten, utilstrækkelig sokkelhøjde og for højt terræn/belægning.

Klagerens modargumenter

Klageren fastholdt, at forholdene var klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten, og henviste til en tidligere tilstandsrapport fra 2003, hvor lignende forhold var anført med karakteren K3. Klageren fik foretaget en destruktiv undersøgelse i maj 2023, som viste, at fugtspærren i murværket var udført forkert med bagfald, hvilket skabte et "bassin" på 2 cm, der opfugtede hulmursisoleringen og skabte en kuldebro. Klageren mente, at dette var en skjult fejl.

Klageren påpegede også kraftig skimmeldannelse på bagmurene og nedbrydning af fodlister, samt at formuren var ført op til 20 cm under terræn, hvilket medførte fugtudtræk og algebegroning.

Yderligere ekspertvurderinger

Privatsikring indhentede en rapport fra en ekstern rådgiver dateret 7. juli 2023. Denne rapport konkluderede, at selvom fugtspærren i hulmuren ikke var udført korrekt, var dette ikke årsagen til de anmeldte fugt- og skimmelgener. Rådgiveren vurderede derimod, at forholdene skyldtes datidens almindelige byggeskik, herunder montering af helvægselementer direkte på lecablokke uden fugtspærre, hvilket medførte kuldebroer og opstigende grundfugt. Rapporten bemærkede også, at facademurværket var i tæt kontakt med terræn og flisebelægninger.

Privatsikring fastholdt på baggrund af den eksterne rådgivers konklusion og de konkrete anmærkninger i tilstandsrapporten, at der ikke var grundlag for dækning, da kuldebroer og opstigende grundfugt som følge af almindelig byggeskik ikke dækkes af ejerskifteforsikringen, og henviste til lignende ankenævnskendelser.

Nævnet udtaler indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade.

Bevisbyrde og skadedefinition

Nævnet bemærker videre, at det ikke i sig selv kan anses for at udgøre en skade i ejerskifteforsikringens forstand, at udførelsen af en bygningsdel ikke er udført efter producentanvisninger eller håndværksmæssigt optimalt. Det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt.

Nævnets vurdering

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren på det foreliggende grundlag ikke har godtgjort, at der på tidspunktet for hendes overtagelse af ejendommen var forhold vedrørende terrænfald, indtrængende fugt i ydermurene og fugtgener indvendigt ved ydervæggene, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der tages hensyn til det anførte i tilstandsrapporten og indholdet af policeklausulen vedrørende ydervægge.

Nævnet bemærker, at det – henset til indholdet af klausulen – ikke kan føre til andet resultat, at en tidligere tilstandsrapport fra 2003 indeholdt en alvorligere bedømmelse af forholdene vedrørende terrænfaldet, og det nordvendte murværks placering under terræn.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det i tilstandsrapporten:

• Punkt 2.1 (Ydervægge): med karakteren K1 er anført, at der var områder med porøse og udfaldne fuger samt skadede sten i murværket ved sokkel.
• Punkt 4.1 (Fundament/sokler): med karakteren K1 er anført, at der var terrænfald ind mod sokkel mod nordøst facaden, og at den øgede fugtbelastning på bygningen kan på sigt medføre følgeskader på murværk.

Nævnet har også lagt vægt på, at selskabet på baggrund af tilstandsrapporten indsatte en individuel klausul i policen, hvor det fremgår, at forsikringen ikke dækker "skade på murværk samt fugtindtrængning med følgeskader i bagmur og hulmursisolering, bygning A, som følge af defekte fuger og skadede mursten, -fugtindtrængning med følgeskader i murværk, gulvkonstruktioner og gulve, bygning A, som følge af utilstrækkelig sokkelhøjde, hvor terræn/belægning ligger for højt".

Endelig har nævnet lagt vægt på, at den eksterne rådgiver i rapport af 7. juli 2023 har vurderet, at de anmeldte fugtgener ikke er en følge af den forkert udførte fugtspærre. Rådgiveren konkluderede, at forholdet skyldtes datidens almindelige byggeskik, herunder montering af helvægselementer direkte på lecablokke og understøbning af elementerne uden fugtspærre, hvilket medfører risiko for opstigende grundfugt og/eller kapillarsugning.

Konklusion

Som følge heraf får klageren ikke medhold.