Afgørelse vedrørende afvist dækning for tyveri af specialbygget bil

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende afvisning af forsikringsdækning for en stjålet bil.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren havde tegnet en bilforsikring hos Tryg Forsikring A/S. Den 2. april 2022 anmeldte klageren, at hans specialbyggede cabriolet fra 1993 var blevet stjålet fra hans carport mellem kl. 01.00 og 03.00. Tyveriet blev anmeldt til politiet og forsikringsselskabet. Selskabet afviste dækning den 15. juni 2022, hvilket blev fastholdt efter klagerens påklage. Klageren ansøgte efterfølgende om retshjælpsdækning til en civil retssag, men dette blev afventet Ankenævnets afgørelse.

Bilen var oprindeligt forsikret med en kombineret kasko- og ansvarsforsikring fra juni 2019. Denne blev ændret til en stilstandsforsikring i september 2019 og derefter tilbage til en kombineret kasko- og ansvarsforsikring i januar 2022. Bilen havde en takseret handelsværdi på 140.000 kr.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande og argumenter: Klageren gjorde gældende, at der var indtrådt en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, og at selskabet var forpligtet til at betale erstatning på 140.000 kr. Klageren anførte desuden, at sagen ikke var egnet til Ankenævnets behandling, da den krævede bevisførelse i form af vidneudsagn, hvilket ikke kunne ske for nævnet. Klageren mente, at selskabets vurdering var baseret på hypoteser og insinuerende påstande, og at selskabets argumenter om manglende slæbespor og klagerens gældsforhold var irrelevante.

Selskabets påstande og argumenter: Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var indtrådt en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 22, som fastslår, at forsikringstageren skal sandsynliggøre og dokumentere sit erstatningskrav. Selskabet lagde vægt på følgende:

• Bilens unikke indretning: Bilen var udstyret med en speciel dobbelt-startspærre og en manuelt styret luftundervogn, der gjorde den meget svær at starte eller flytte uden indgående kendskab. Dette gjorde det usandsynligt, at en tilfældig tyv kunne stjæle den.
• Modstridende forklaringer: Klagerens oplysninger divergerede med den logerendes oplysninger og blev gradvist ændret undervejs. Der var uoverensstemmelser om bilens placering før tyveriet, salgsforsøg og formålet med et eventuelt salg (huskøb vs. gældsafvikling).
• Manglende spor: Der var ingen slæbespor eller ladspor i indkørslen, hvilket var i modstrid med, hvordan bilen sandsynligvis skulle være fjernet.
• Økonomisk incitament: Klageren havde en betydelig gæld (over 200.000 kr.) og havde uden held forsøgt at sælge bilen i længere tid, hvilket ifølge selskabet skabte et økonomisk incitament til at anmelde skaden.

Selskabet fastholdt, at den samlede tvivl om klagerens forklaringer betød, at forsikringsbegivenheden ikke var sandsynliggjort.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet har lagt vægt på flere forhold, der samlet set ikke sandsynliggør, at der er indtrådt en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.

Nævnet har især fremhævet følgende punkter:

• Bilens unikke egenskaber: Klageren er i besiddelse af bilens eneste nøgle. Bilen er udstyret med en atypisk startspærre og en luftundervogn, der gør den yderst vanskelig at starte eller flytte uden indgående kendskab til dens specifikke indretning. Dette gør det usandsynligt, at en tilfældig tyv kunne fjerne bilen.
• Manglende spor: Der er ikke bemærket slæbespor eller andre tegn i indkørslens perlegrus, hvilket ellers ville være forventeligt, hvis bilen var blevet fjernet ved udslæbning eller opløftning.
• Modstridende forklaringer: Klagerens forklaringer vedrørende bilens salgsforsøg og dens placering op til tyveriet har været skiftende og modstridende. Dette skaber tvivl om hændelsesforløbet.
• Økonomiske forhold: Klagerens gældsforhold og tidligere mislykkede salgsforsøg af bilen indikerer et muligt økonomisk incitament til at anmelde skaden.

Samlet set finder nævnet, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning, da klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at tyveriet er sket som anmeldt.