Mangelfuld rådgivning ved opsigelse af pensionsforsikring - PFA Pension

Sagen omhandler en forsikringstagers klage over PFA Pension vedrørende påstået mangelfuld rådgivning, der førte til opsigelse af hendes pensionsforsikring og efterfølgende reducerede dækninger.

Sagens baggrund

Klageren havde en pensionsordning hos PFA, tegnet den 1. marts 2010, som inkluderede dækning ved tab af erhvervsevne på 35.688 kr. årligt samt et engangsbeløb på 100.000 kr. Hun indbetalte 1.000 kr. månedligt i over 10 år. I slutningen af 2020 og starten af 2021 var klageren i dialog med PFA, da hun var i tvivl om forsikringens gavnlighed for hende, især i relation til hendes fleksjobansættelse og indtægtsforhold. Klageren anfører, at hun blev vejledt til, at ordningen ikke var gavnlig for hende, da hendes indtægt ikke var nedsat til halvdelen af en normal fuldtidsløn, hvilket var en betingelse for udbetaling.

Forløb og påstande

På baggrund af den påståede fejlagtige rådgivning opsagde klageren sin forsikring den 21. april 2021. Dette medførte, at forsikringen overgik til en fripolice den 1. april 2021, hvor den årlige ydelse ved tab af erhvervsevne blev reduceret til 7.908 kr., og engangsbeløbet bortfaldt. Klageren blev dog til sin overraskelse senere tilkendt månedlige udbetalinger og et engangsbeløb for erhvervsevnetab fra den 1. september 2021, og den 1. juni 2023 blev hun tilkendt førtidspension.

Klageren ønsker at genoptage indbetalingerne til policen med tilbagevirkende kraft fra maj 2021, så de oprindelige forsikringsdækninger kan retableres. Hun fastholder, at hun modtog vildledende og vævende rådgivning, og at hun aldrig ville have opsagt forsikringen, hvis hun havde fået korrekt vejledning, herunder tilsendt forsikringsbetingelserne.

PFA gør gældende, at klageren ikke er blevet rådgivet forkert, og at indbetalingen til policen ikke kan genoptages. Selskabet anfører, at klageren i december 2020, efter en første opsigelse i oktober 2020, genoptog indbetalingerne efter at være blevet opmærksom på vigtigheden af at bevare forsikringen. Ved den anden opsigelse i april 2021 blev klageren udtrykkeligt gjort opmærksom på, at dækningerne ville bortfalde og ikke kunne genoptages. PFA fastholder, at de har orienteret klageren grundigt om konsekvenserne af at stoppe indbetalingerne.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold i hendes krav om genoptagelse af forsikringsindbetalingerne med tilbagevirkende kraft.

Nævnet fastslår, at spørgsmålet om, hvorvidt selskabet har ydet mangelfuld vejledning og dermed ifalder erstatningsansvar, påhviler klageren at bevise. Efter en gennemgang af sagens oplysninger finder nævnet, at klageren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at selskabets vejledning har været behæftet med fejl eller mangler, der kan begrunde et erstatningsansvar.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Selskabet har ydet klageren telefonisk vejledning og vejledning via mail i perioden fra oktober 2020 til april 2021.
• Klageren har ikke godtgjort, at selskabet har givet konkrete, forkerte oplysninger, eller at selskabet har anbefalet hende at opsige forsikringen. Klageren opsagde indbetalingerne til ordningen på eget initiativ. Der foreligger ingen optagelser af telefonsamtalerne, men alene telefonnotater.
• Det fremgår af selskabets telefonnotat fra den 7. oktober 2020, at en medarbejder oplyste klageren, at hun ville kunne bruge sin forsikring, hvis hun kom på ledighedsydelse eller førtidspension, og hendes erhvervsevne var nedsat i dækningsberettiget grad.
• Klageren henvendte sig den 30. oktober 2020 for at opsige forsikringen. Efterfølgende talte hun med en pensionsrådgiver i december 2020, og de aftalte, at indbetalingerne skulle genoptages med tilbagevirkende kraft fra den 1. november 2020. Det er antageligt, at klageren under denne samtale blev oplyst om fordelene ved at bevare forsikringen, idet hun tilbagekaldte sin opsigelse, hvilket selskabet accepterede.
• Efter modtagelsen af klagerens opsigelse den 21. april 2021 skrev selskabet samme dag til klageren og gjorde hende opmærksom på, at hendes forsikringsdækninger ville bortfalde i samme ombæring og ikke kunne blive genoptaget. Selskabet sendte den 25. juni 2021 en pensionsoversigt, der viste, at den løbende udbetaling ved nedsat erhvervsevne nu udgjorde 7.903 kr. om året.

Nævnet henviser til sin tidligere kendelse af 4. november 2013 i sag nr. 84215, hvor det blev udtalt, at det påhviler klageren at bevise, at selskabet har pådraget sig et ansvar ved at yde mangelfuld eller fejlagtig rådgivning. Da parternes forklaringer er modstridende, og der ikke er fremkommet oplysninger, der klart taler for den ene parts opfattelse, har klageren ikke løftet sin bevisbyrde.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.