Afslag på dækning for fugt- og skimmelskader i ældre hus - Dansk Boligforsikring A/S

Sagen omhandler en klage fra en boligejer mod Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning af omfattende fugt- og skimmelsvamp i en ejendom fra 1938.

Klageren overtog ejendommen den 1. marts 2022 og anmeldte i oktober 2022 skimmelsvamp og senere opfugtning af inder- og ydervægge samt nedbrydning af vinduer på grund af kondens. Klageren ønsker dækning for en lang række udbedringer, herunder fugtsikring, skimmelsanering, udskiftning af isolering i hulmur, gulvpaneler, gulve, køkken og vinduer. Klageren anfører, at sælgeren har skjult husets reelle tilstand og afgivet usande oplysninger i tilstandsrapporten og energimærkningen, som angiveligt viser efterisolering, der ikke er til stede.

Klageren dokumenterer omfattende skimmeldannelse bag et nyt køkken, langs paneler og på ydervægge, samt generelt høj luftfugtighed. Klageren afviser, at fugtproblemerne er forventelige for et hus af denne alder, og henviser til en rapport fra et fugt- og skimmelfirma, der beskriver husets tilstand som værre end en fugtig kælder. Klageren bestrider også selskabets påstand om brugerbetinget fugt, idet udluftningsvaner er gode, og antallet af beboere er uændret.

Dansk Boligforsikring A/S har afvist dækning. Selskabet anfører, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5. Selskabet mener, at konstruktionerne er sædvanlige for et hus fra 1938, og at mindre områder med skimmel og afskallende maling ikke udgør en skade i forsikringens forstand. Selskabets konsulenter vurderer, at fugt- og skimmelforekomsterne skyldes opstigende grundfugt og kuldebroer, hvilket er forventeligt for et hus af denne alder og konstruktion. Selskabet mener desuden, at etablering af en ny membran ville udgøre en forbedring af den oprindelige konstruktion.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage mod Dansk Boligforsikring A/S.

Begrundelse

• Ankenævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade.
• Ved anmeldelse af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen er det en betingelse for dækning, at skimmelsvampen enten udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag på bygningen, som medfører usædvanlig opfugtning/skimmeldannelse for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, eller at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet nedsatte værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.
• Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved ejendommens konstruktioner og fugtforhold, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Derfor er der ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække fugt- og skimmelforekomsterne som en følgeskade.
• Der er lagt vægt på, at ejendommen er fra 1938, og at klageren ikke har bevist konstruktionsmæssige forhold, der adskiller sig nævneværdigt fra tilsvarende ejendomme af samme alder, således at forholdet er omfattet af forsikringens skadebegreb.
• Nævnet har også lagt vægt på, at isoleringsforholdene i byggeri fra dette tidspunkt ofte er ringe, og at der hyppigt ses kuldebroer og opstigende grundfugt. Begge selskabets skadekonsulenter har vurderet, at årsagen til fugt- og skimmelforekomsterne er opstigende grundfugt, og den ene konsulent har målt kuldebroer.
• For så vidt angår tagkonstruktionen på karnappen, bemærker nævnet, at tilstandsrapporten angiver en manglende inddækning, men klageren har ikke bevist, at der var vandindtrængning herfra på overtagelsestidspunktet.
• Klageren har ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv nedsatte værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt. Der er ikke konstateret påvirkning af indeklimaet i beboelsesrummene på grund af skimmelsvamp, og den største forekomst af skimmelsvamp ses på ydervæggen bag køkkenet.
• Nævnet har endvidere henset til, at klageren efter overtagelsen har foretaget en ombygning, der kan påvirke luftgennemstrømningen og dermed fugtbalancen i huset.