Afvisning af sag om ejerskifteforsikring grundet komplekse byggetekniske forhold og uenighed mellem sagkyndige

Sagen vedrører en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S om dækning fra en ejerskifteforsikring for en ejendom opført i 1976. Efter overtagelsen konstaterede klageren en række alvorlige skader og krævede en samlet erstatning på 613.925 kr.

Klagers krav og anmeldte skader

Klageren anmeldte en række forskellige skader, som de mente var dækningsberettigede, da de ikke var korrekt beskrevet i tilstandsrapporten og nedsatte ejendommens værdi og brugbarhed. De centrale anmeldte forhold var:

• Omfattende revner i indervægge af porebeton
• Manglende forankring og stabiliserende funktion i loftkonstruktionen
• Asbestslam i loftsrummet
• Fugt- og skimmelsvampeskader i loftet og ved badeværelset
• Utætheder og konstruktionsfejl i badeværelset

Klageren argumenterede for, at disse forhold udgjorde fysiske skader, som forsikringen skulle dække, og fremlagde rapporter fra egne sagkyndige til at underbygge kravet.

Selskabets holdning og delvise anerkendelse

Domus Forsikring anerkendte dækning for en del af de anmeldte forhold, herunder udbedring af de mest alvorlige revner og etablering af skivevirkning i loftet for at stabilisere konstruktionen. Selskabet afviste dog størstedelen af kravet med følgende begrundelser:

• Mange af revnerne var almindelige og forventelige for en bygning af den alder og type.
• Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at asbestslammet udgjorde en konkret sundhedsrisiko eller en dækningsberettiget skade.
• Tilstandsrapporten indeholdt en kritisk anmærkning ("rød") om badeværelsesgulvet, hvorfor klageren burde have forventet problemer og udgifter.
• Selskabet henviste til, at erstatning ifølge forsikringsbetingelserne og Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 1 først forfalder, når udbedring har fundet sted.

Uenighed og komplekse tekniske vurderinger

Sagens kerne udviklede sig til en kompleks teknisk tvist, hvor parternes respektive sagkyndige var uenige om årsager, omfang og udbedringsmetoder for de konstaterede skader. Diskussionen centrerede sig om, hvorvidt revnerne var almindelige sætningsskader, eller om de skyldtes alvorlige konstruktionsfejl.

Ankenævnet kan ikke afgøre sagen og afviser den.

Nævnet finder, at der efter en samlet gennemgang af sagens dokumenter er en sådan usikkerhed om de faktiske forhold, at sagen ikke er egnet til at blive afgjort af nævnet på skriftligt grundlag. Tvisten må i stedet afgøres ved domstolene, hvor der er mulighed for en mere omfattende bevisførelse, herunder parts- og vidneforklaringer samt syn og skøn.

Beslutningen er truffet i henhold til nævnets vedtægter, vedtægternes § 4, stk. 3, nr. 3, som giver mulighed for at afvise en sag, der kræver en bevisførelse, som ikke kan ske for nævnet.

Nævnet lægger vægt på flere forhold:

• Sagen omhandler komplekse byggetekniske problemstillinger, herunder omfattende revnedannelser med store forskydninger og udbøjninger i væggene.
• Der er uafklarede forhold vedrørende badeværelset, som ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt.
• Der er betydelig uenighed mellem de sagkyndige, som er rekvireret af henholdsvis klager og selskabet, om skadernes årsag og omfang.
• De sagkyndige rapporter anbefaler selv, at der foretages yderligere undersøgelser for at klarlægge de præcise forhold.

På dette grundlag anser nævnet det for usikkert at fastsætte, hvilken udgift der er nødvendig for at udbedre de dækningsberettigede forhold. Klagegebyret vil blive tilbagebetalt.