Afvisning af dækning for snerlevækst og ulovlig rørinstallation under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en klage til Ankenævnet for Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning, tegnet i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Sagens baggrund

Klageren overtog en ejendom opført i 1970 den 1. oktober 2022 og havde i den forbindelse tegnet en 5-årig udvidet ejerskifteforsikring. Kort efter overtagelsen, den 10. oktober 2022, anmeldte klageren, at der trængte snerler (ukrudt) ind i huset flere steder, herunder i to værelser og et teknikskab i badeværelset. Klageren mente, at dette indikerede skader i fundamentet eller lignende, og at der var risiko for, at snerlevæksten over tid ville forværre eventuelle revner. Klageren ønskede, at selskabet lokaliserede indtrængningspunkterne og udbedrede forholdet.

Klagerens yderligere opdagelser og påstande

Klageren oplyste senere, at en VVS-installatør havde konstateret en sivende skade fra et skjult rør i det gamle badeværelse. Denne skade skyldtes en ulovlig installation med kobberrør forbundet til gamle jernrør, hvilket havde medført tæring og en sivende skade, der sandsynligvis havde opfugtet jorden under huset og dermed muliggjort snerlernes vækst. Klageren påpegede også spor af skimmel i et skab i et af værelserne. Klageren fastholdt, at selskabet burde undersøge årsagen til snerlevæksten og dække udgifterne til udbedring af den ulovlige installation, optørring af undergrunden og følgerne af snerlevæksten.

Selskabets afvisning

Frida Forsikring Agentur A/S, der administrerer Domus Forsikring A/S's ejerskifteforsikringer, afviste dækning. Selskabet henviste til, at en ekstern rådgiver, OBH Ingeniørservice, havde besigtiget forholdet og ikke konstateret skader på bygningen som følge af snerlerne. Selskabet argumenterede for, at snerlevæksten ikke udgjorde en 'skade' eller 'nærliggende risiko for skader' i forsikringens forstand, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 4.1 og 4.2. Ifølge betingelserne defineres 'skade' som fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt, og 'nærliggende risiko' som en skade, der erfaringsmæssigt vil udvikle sig uden omfattende vedligeholdelse. Selskabet henviste desuden til tidligere afgørelser fra Ankenævnet (kendelser 92851 og 90768), hvor lignende tilfælde af plantevækst ikke blev anset for dækningsberettigende.

Klageren får ikke medhold.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Det er derfor klageren, der skal bevise, at der var forhold på overtagelsestidspunktet, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Snerler

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at den omstændighed, at der stedvis voksede snerler indendørs i ejendommen på overtagelsestidspunktet, udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet har lagt vægt på de fremlagte fotos og vurderer, at snerlevæksten i huset ikke opfylder ejerskifteforsikringens skadebegreb. Der foreligger ingen oplysninger om, at snerlevæksten medfører skade på ejendommen, og den relevante bekæmpelse af problemet må antages at være almindelig ukrudtsbekæmpelse. Klageren har desuden ikke fremlagt en sagkyndig rapport eller lignende, der understøtter, at snerlevæksten over tid vil forværre mulige revnedannelser i ejendommen.

Ulovlig installation og utætheder i rør

Klageren har på det foreliggende sparsomt oplyste grundlag ikke bevist, at sammenføjninger af rør i forskellige metaller udgør dækningsberettigende ulovlige forhold i medfør af VVS-dækningen, eller at der på overtagelsestidspunktet var dækningsberettigende utætheder i skjulte rør i ejendommen. Nævnet kan derfor ikke på det foreliggende grundlag pålægge selskabet at yde dækning herfor. Nævnet har lagt vægt på, at disse forhold ikke ses anmeldt til selskabet eller belyst nærmere ved f.eks. sagkyndig erklæring eller lignende.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.