Tvist om garanteret rente og informationspligt for kapitallivsforsikring

Sagen omhandler en kapitallivsforsikring tegnet i 1998. Klageren er uenig med forsikringsselskabet, ERGO, om forrentningen af sin opsparing, bonusudbetalinger og selskabets informationspligt.

Klagerens påstande

Klageren anfører, at selskabet uberettiget har ændret den garanterede minimumsforrentning fra 3 % til 2,5 % uden at informere herom. Han mener, at selskabet er forpligtet til årligt at oplyse om det faktiske afkast, hvordan pengene er investeret, og hvad selskabets forventninger er på dansk. Klageren kræver, at den oprindelige aftale fra 1998, herunder en garanteret forrentning på 3 %, overholdes.

Selskabets argumenter

Selskabet afviser at have ændret på den garanterede grundlagsrente, som fortsat er 3 %. De oplyser, at en aktuar ved en fejl har angivet renten til 2,5 % i et brev til klageren. Selskabet forklarer, at de forventede ydelser fra bonus ikke er garanterede og afhænger af det faktiske afkast på de finansielle markeder, hvilket er i overensstemmelse med de oprindelige bonusprognoseforudsætninger.

Selskabet anfører, at de overholder deres informationspligt ved årligt at fremsende et forsikringsbevis med oplysninger om garanteret forsikringssum og forventet bonus. Desuden er detaljerede oplysninger om investeringer og afkast tilgængelige i selskabets årsrapporter på deres hjemmeside. I henhold til forsikringsbetingelserne er aftalen underlagt dansk ret, herunder Forsikringsaftaleloven, men bonusopgørelsen sker efter regler fastsat af det tyske forsikringstilsyn.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af bonusprognoseforudsætningerne, at der i beregningsgrundlaget for klagerens forsikring indgår en garanteret grundlagsrente på 3 %. Selskabet har over for nævnet bekræftet, at forsikringen fortsat beregnes med denne garanterede grundlagsrente, og at reglerne for bonustilskrivning ikke er ændret. De konkrete bonustilskrivninger og bonusprognoser er dog løbende blevet nedsat som følge af den generelle renteudvikling på de finansielle markeder siden oprettelsen af klagerens forsikring.

Nævnet har under sin sagsgennemgang ikke konstateret forhold, som gør det antageligt, at klagerens garanterede ydelser ikke er blevet korrekt beregnet med en grundlagsrente på 3 %. Nævnet bemærker, at det tyske forsikringstilsyn er tilsynsmyndighed for, om selskabets bonustilskrivninger og bonusprognoser er foretaget i overensstemmelse med de tyske regler herom.

Det lægges til grund, at klageren årligt har fået tilsendt en oversigt fra selskabet med den garanterede forsikringssum og prognosen for bonus. Det må videre lægges til grund, at klageren på selskabets hjemmeside løbende har adgang til selskabets årsrapporter og regnskab. Her kan der findes oplysninger om investeringssammensætninger, afkast samt procent-/promillesatser for bonusandele.

Nævnet har herefter ikke grundlag for at statuere, at selskabet har givet klageren mangelfuld information.