Tvisten om pro rata-dækning ved biltyveri: Spørgsmål om brugerforhold og oplysningspligt

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Købstædernes Forsikring GS vedrørende udbetaling af erstatning efter tyveri og totalskade af en bil.

Sagens baggrund

Klagerens bil blev stjålet den 11. august 2022 og efterfølgende genfundet totalskadet. Bilens værdi blev fastsat til 62.500 kr. Forsikringstageren (FT) er registreret som ejer og bruger af køretøjet, men har ikke kørekort. Det er oplyst, at FT's barn primært har kørt bilen, betalt for købet og afholdt udgifter til vægtafgift. Skadeanmeldelsen blev udfyldt af barnet via FT's NemID, men med barnets e-mailadresse. Selskabet udbetalte kun 6.669,69 kr. i pro rata erstatning, da de mente, at barnet var den faste bruger, og at der var afgivet urigtige risikooplysninger ved forsikringens tegning.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver fuld erstatning på 62.500 kr.

Klagerens argumenter: Klageren bestrider, at barnet har selvstændig rådighed over bilen, og anfører, at barnet kører i klagerens interesse på grund af klagerens handicap og manglende kørekort. Klageren hævder, at selskabet var oplyst om disse forhold ved forsikringens tegning, og at forsikringsvilkårene eller tilbuddet ikke forudsætter, at brugeren skal have kørekort. Klageren henviser til Registreringsbekendtgørelsen § 1, stk. 3 for at argumentere, at en person uden kørekort stadig kan være bruger. Klageren fremhæver, at selskabet har bevisbyrden for urigtige oplysninger, og at denne bevisbyrde ikke er løftet.

Selskabets påstand: Selskabet fastholder, at pro rata erstatning er korrekt.

Selskabets argumenter: Selskabet mener, at barnet er den faktiske faste bruger af bilen, uanset hvor ofte barnet kører for klageren. De anfører, at oplysninger om barnet som primær bruger og klagerens manglende kørekort ikke blev givet ved tegning af forsikringen. Dette udgør ifølge selskabet urigtige risikooplysninger, der berettiger pro rata dækning i henhold til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2. Selskabet argumenterer, at præmien skulle have været højere, hvis barnets risiko var kendt.

Relevant dokumentation

Sagen bygger blandt andet på selskabets undersøgelsesrapport, der indeholder afklarende samtaler med klageren og barnet. Der er også fremlagt et Facebook-opslag fra barnets søskende, der omtaler bilen som 'min [søskendes] bil', samt policen, der angiver klageren som ejer og bruger af køretøjet.

Ankenævnet for Forsikring traf følgende afgørelse:

Selskabet, Købstædernes Forsikring GS, skal anerkende, at det har været uberettiget til at yde pro rata dækning under henvisning til Forsikringsaftaleloven § 4 og Forsikringsaftaleloven § 6 og opgøre og udbetale yderligere erstatning til klageren i overensstemmelse hermed. Erstatningen forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24. Klagegebyret tilbagebetales.

Begrundelse:

Nævnet finder, at selskabet ikke har bevist, at barnet er bruger med selvstændig rådighed over bilen, jf. Registreringsbekendtgørelsen § 1, stk. 3. Det må lægges til grund, at barnet fungerer som fører for klageren, der ikke har kørekort. Nævnet bemærker, at der i Færdselsloven bl.a. i §§ 65, 67 og 104 sondres mellem ejer, bruger og fører af et køretøj.

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold, der understøtter, at barnet primært fungerer som fører for klageren, og ikke som selvstændig bruger:

• Det fremgår af selskabets undersøgelsesrapport, at barnet kører for moderen stort set hver dag.
• Benzinen betales fra klagerens konto.
• Klageren har overført pengebeløbet til barnet, som barnet ved købet af bilen overførte til sælgeren.
• Undersøgelsesrapporten gengiver barnets udtalelse: 'det var primært [barnet], der brugte kt. Ft. havde ikke kørekort, og [barnet] kørte stort set hver dag for moderen'.
• Det fremgår af undersøgelsesrapporten, at det er barnets andre søskende, der kører bilen til service, hvilket ikke er umiddelbart foreneligt med, at barnet skulle være den faste bruger af bilen.

På denne baggrund finder nævnet, at selskabet ikke har bevist, at klageren ved indtegningen af bilen har givet urigtige risikooplysninger om bilens ejer- eller brugerforhold. Selskabet var derfor ikke berettiget til at yde pro rata-dækning under henvisning til, at klageren har afgivet urigtige risikooplysninger ved forsikringens tegning, jf. Forsikringsaftaleloven § 4 og Forsikringsaftaleloven § 6.