Afvisning af dækning for stjålet el-løbehjul med ekstra batteri

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af et stjålet elektrisk løbehjul under en familie/indboforsikring.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren fik stjålet sit elektriske løbehjul, model Segway E22E, fra sin arbejdsplads' private ejendom. Løbehjulet var låst fast til et cykelstativ og elektronisk. Tyveriet blev fanget på overvågning, hvor tyven arbejdede i adskillige minutter på at klippe låsen over. Løbehjulet var udstyret med et eftermonteret ekstra batteri, der var skruet fast og blev stjålet sammen med løbehjulet.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anmodede Ankenævnet om at pålægge forsikringsselskabet at udbetale forsikringssummen for de stjålne genstande. Klageren argumenterede for, at løbehjulet var elektronisk begrænset til at køre 20 km/t, hvilket er i overensstemmelse med gældende lovgivning for el-løbehjul. Det ekstra batteri var købt for at forlænge rækkevidden og ikke for at øge hastigheden. Klageren fremhævede, at funktionen til at køre hurtigere end 20 km/t kunne fravælges, og at han havde gjort dette. Han sammenlignede sit løbehjul med udlejningsløbehjul, som også har eksterne batterier, men er begrænset til 20 km/t. Klageren fastholdt, at batteriet blot var tilbehør, der kunne til- og frakobles, og at løbehjulet i sig selv aldrig kunne køre mere end 20 km/t.

Selskabets påstande og argumenter

Tryg Forsikring afviste at dække tyveriet med henvisning til, at løbehjulet ikke var godkendt til offentlig vej. Selskabet henviste til, at det påmonterede batteri gjorde, at løbehjulet potentielt kunne køre op til 25 km/t. Selskabet vurderede, at køretøjet dermed faldt ind under kategorien "personal transporter" eller "motordrevet køretøj", som begge er undtaget fra dækning i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 4. Selskabet henviste til Bekendtgørelse om forsøgsordning for motoriserede løbehjul § 1, som fastsætter en maksimal hastighed på 20 km/t for at være omfattet af ordningen. Desuden henviste selskabet til Færdselsloven § 2, nr. 7 og Færdselsloven § 2, nr. 14 for definitioner af knallerter og motordrevne køretøjer, som løbehjulet i juridisk forstand skulle betragtes som.

Relevant dokumentation

Sagen inkluderede dokumentation for køb af batteriet, der angav en potentiel hastighed på op til 25 km/t. Klageren fremlagde en Youtube-video, der demonstrerede, hvordan hastighedsgrænsen på el-løbehjulet kunne slås til og fra via en tredjeparts-app, og hvordan han havde indstillet det til 20 km/t. Selskabet henviste til tidligere kendelser fra Ankenævnet (sagerne 96.097, 66.383, 98191 og 98880) til støtte for deres vurdering.

Klageren får ikke medhold i sin klage mod Tryg Forsikring A/S.

Ankenævnet har lagt vægt på, at klagerens el-løbehjul, med det påmonterede ekstra batteri, var i stand til at køre op til 25 km/t. Dette er afgørende, da Bekendtgørelse om forsøgsordning for motoriserede løbehjul § 1 fastsætter, at et motoriseret løbehjul højst må kunne drive køretøjet op til en hastighed på 20 km/t for at være omfattet af forsøgsordningen. Da løbehjulet overskrider denne hastighedsgrænse, falder det uden for forsøgsordningens dækningsområde.

Nævnet bemærker endvidere, at klagerens løbehjul falder ind under kategorien "motordrevet køretøj" eller "personal transporters". Ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 4 er disse typer køretøjer undtaget fra dækning under indboforsikringen. Definitionen af et "motordrevet køretøj" findes i Færdselsloven § 2, nr. 14, som omfatter køretøjer forsynet med motor som drivkraft. Ligeledes defineres en knallert i Færdselsloven § 2, nr. 7 som et to- eller trehjulet køretøj med elmotor og en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 45 km/t, hvilket yderligere understøtter klassificeringen som et motordrevet køretøj.

Selvom klageren har anført, at hastigheden kunne begrænses via en app til 20 km/t, ændrer dette ikke på det faktum, at løbehjulets motor potentielt kunne drive køretøjet til en hastighed på 25 km/t. Det afgørende er køretøjets konstruktive maksimale hastighed, ikke den indstillede eller valgte hastighed. Nævnet har i den forbindelse henvist til tidligere afgørelser i sagerne 98191 og 98880, hvor lignende principper er anvendt.

Klagerens øvrige anbringender har ikke ført til et andet resultat.