Afgørelse om afslag på dækning for skader på facadekonstruktion dækket af ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på ejendommens facader og sokkelpuds.

Sagens faktiske omstændigheder

Ejendommen, et parcelhus opført i 1967, blev overtaget af forsikringstageren den 1. juli 2019. En tilstandsrapport fra den 14. december 2018, som var bilagt klagen, indeholdt anmærkninger om sokkelpuds, herunder revner og afskalning (K1-anmærkninger). I april 2021 anmeldte klageren en fugtskade, som oprindeligt viste sig at være en skjult rørskade, der blev dækket under husforsikringen. I forbindelse hermed blev der konstateret fugt på soklen, hvilket blev anmeldt til ejerskifteforsikringen. Klageren anførte, at ejendommens murstensfacader efterfølgende var blevet beklædt forkert med pudset overflade, der gik helt ned til jordniveau, og at dette forhold ikke var beskrevet korrekt i tilstandsrapporten.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens repræsentant anførte, at skaderne på facaderne skyldtes forkert konstruktion og udførelse af pudslaget, som gik direkte fra terræn og op til facaderne uden korrekt overgang. Dette medførte fugtindtrængning og risiko for yderligere skader som frostsprængninger og afskalning. Klageren hævdede, at forholdet ikke var korrekt beskrevet i tilstandsrapporten, og at sælger, som havde renoveret ejendommen, burde have oplyst om den reelle tilstand. Klageren mente, at skaderne var markante og udgjorde en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Klageren ønskede, at selskabet skulle afholde udgiften til en sagkyndig udtalelse, f.eks. fra Teknologisk Institut, for at fastlægge skadens omfang og udbedringsmetode. Det blev fremhævet, at den fejlagtige puds var skjult med maling og derfor ikke synlig ved overtagelsen, og at konstruktionen var i strid med Bygningsreglementet og god praksis, herunder principperne i Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder.

Selskabets påstande og argumenter

Gjensidige Forsikring afviste dækning med henvisning til, at der var tale om sædvanlige revnedannelser og afskalninger, som ikke udgjorde en dækningsberettiget skade. Selskabet anførte, at klageren i tilstandsrapporten var advaret om forhold i facaden via en K1-anmærkning, og at pudsafskalninger og mindre revnedannelser ikke havde betydning for bygningens funktion eller holdbarhed, men skulle udbedres som led i almindelig vedligeholdelse. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 18.3, som definerer "skade" og "nærliggende risiko for skader", og punkt 19, som omhandler undtagelser fra dækning, herunder forhold nævnt i tilstandsrapporten, medmindre de er klart forkert beskrevet, samt sædvanligt slid og manglende vedligeholdelse. Selskabet fastholdt, at forsikringstageren skulle dokumentere, at der var tale om et dækningsberettiget forhold, og at de konstaterede forhold svarede til beskrivelsen i tilstandsrapporten. Selskabet henviste også til Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer.

Ankenævnet for Forsikring finder, at klageren ikke har godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet forelå forhold ved ejendommens facader, som udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, udover hvad der allerede fremgik af tilstandsrapporten. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om afslag på dækning og finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for yderligere undersøgelser af facaderne.

Nævnet begrunder sin afgørelse med følgende:

• Det er ikke i sig selv en skade, at der påvises håndværksmæssige mangler ved udførelsen af en bygningsdel. Det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt.
• Tilstandsrapportens punkt 4.2 beskrev eksplicit, at "Sokkelpuds er i områder revnet og afskallet og har mangelfuld vedhæftning til underlaget" samt at "Der er revner i sokkel mod vest og øst". Disse anmærkninger var kendte ved overtagelsen.
• Ejendommen er opført i 1967. Udvendige vægflader på pudsede og malede huse er generelt mere vedligeholdelseskrævende end andre typer udvendige vægflader. En køber kan i almindelighed ikke forvente, at vedligehold af facader gennem årene er foretaget optimalt, især når der er anmærkninger i tilstandsrapporten vedrørende facadernes maling/behandling.
• Klageren har ikke godtgjort, at den vedligeholdelsesbyrde, der er forbundet med facaderne, væsentligt overstiger, hvad klageren måtte forvente på baggrund af husets alder og konstruktion.

Som følge heraf får klageren ikke medhold i sin klage.