Afslag på retshjælpsdækning efter fald i fodgængerfelt – manglende sandsynlighed for erstatningsansvar

Sagen omhandler en forsikringstagers anmodning om retshjælpsdækning fra GF Forsikring A/S til at anlægge en retssag mod et modparts ansvarsforsikringsselskab. Forsikringstageren ønsker at få anerkendt erstatningsansvar for personskade påført ved en ulykke den 10. december 2019 og kræver 152.280 kr. i erstatning for svie og smerte samt varigt mén.

Sagens Faktiske Omstændigheder

Forsikringstageren, en cyklist, var involveret i en hændelse i et lysreguleret kryds. Hun forklarede, at hun gik ud i fodgængerfeltet ved grønt lys, men tabte pusten og faldt, hvorved hun pådrog sig personskade. Hun var usikker på, om hun var blevet påkørt af en bil. Modpartens ansvarsforsikringsselskab afviste erstatningsansvaret, idet de henviste til forsikringstagerens egen forklaring og manglen på fysisk kontakt eller skader på køretøjet eller cyklen. Føreren af modpartens køretøj blev desuden frifundet i en straffesag vedrørende overtrædelse af Færdselsloven § 118, jf. Færdselsloven § 27, stk. 6.

Parternes Hovedpåstande og Argumenter

Forsikringstagerens advokat anmodede om retshjælpsdækning med henblik på at stævne modpartens ansvarsforsikringsselskab. Advokaten gjorde gældende, at modparten var erstatningsansvarlig efter Færdselsloven § 101, idet det ansvarsforsikrede køretøj enten ramte forsikringstageren, eller at køretøjets kørsel medførte, at hun faldt og pådrog sig personskade, selv uden fysisk kontakt. Der blev henvist til tidligere domme, hvor ansvar var pålagt uden fysisk kontakt.

GF Forsikring afviste retshjælpsdækningen med henvisning til deres betingelsers punkt 3.2, som kræver, at der er "rimelig grund" til at indbringe tvisten for domstolene. Selskabet argumenterede for, at det ikke var sandsynliggjort, at der var sket et sammenstød mellem klageren og modparten. De fremhævede, at der ingen skader var på cyklen eller bilen, og at bilens fører afviste at have ramt klageren. Desuden henviste de til klagerens egen forklaring om, at hun tabte pusten og faldt, samt at bilisten blev frifundet i straffesagen. GF Forsikring mente ikke, at hændelsen udgjorde et "færdselsuheld" i Færdselsloven § 101's forstand, da der ikke var tilstrækkelig årsagsforbindelse og påregnelighed.

Relevante Forhold og Dokumentation

Sagen bygger på en politirapport fra 16. marts 2020, der beskriver uheldet, samt en dom fra byretten af 28. oktober 2021 i straffesagen mod modpartens forsikringstager. Politirapporten indeholder modstridende forklaringer og konstaterer ingen skader på cykel eller bil. Byrettens dom frifandt bilisten, og klagerens egen forklaring i retten var, at hun tabte pusten og faldt, og ikke vidste, om hun var blevet påkørt. Stævningsudkastet fra 15. juli 2022 specificerer kravet om erstatning for svie og smerte jf. Erstatningsansvarsloven § 3 og varigt mén jf. Erstatningsansvarsloven § 4, herunder Erstatningsansvarsloven § 4, stk. 2 for aldersreduktion.

Efter en grundig gennemgang af sagen finder Ankenævnet for Forsikring ikke grundlag for at kritisere GF Forsikrings afslag på at yde forhåndstilsagn om retshjælpsdækning til retssagen. Nævnet vurderer, at der ikke foreligger en "rimelig grund" til at føre sagen, som krævet i forsikringsbetingelsernes punkt 3.2. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at en retssag mod modpartens ansvarsforsikringsselskab vil medføre et gunstigt resultat for klageren.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Klagerens egen forklaring i strafferetssagen mod modparten, hvor hun angav, at hun gik over for grønt lys i fodgængerfeltet, tabte pusten, faldt og slog sin venstre arm. Hun vidste ikke, om hun var blevet påkørt. Denne forklaring stemmer overens med modpartens forklaring om, at hun bremsede hårdt op flere meter fra fodgængerfeltet og ikke påkørte klageren.
• Politirapporten, der angiver, at der ikke var skader på klagerens cykel.
• Politibetjentens vidneforklaring i straffesagen, hvor han bekræftede, at der ikke var skader eller spor fra kontakt på modpartens bil.
• Modparten blev frifundet i straffesagen for overtrædelse af Færdselsloven § 118, jf. Færdselsloven § 27, stk. 6.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.