Afvisning af dækning for tandskade under førerulykkesforsikring

Denne sag omhandler en forsikringstagerafvisning af dækning for tandskader under en førerulykkesforsikring efter en nødbremsning.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren, der havde en autoforsikring med førerulykkesdækning hos Alm. Brand Forsikring A/S, anmeldte den 26. juli 2022 en skade. Klageren oplyste, at vedkommende måtte foretage en hård opbremsning, da en hund pludselig løb ud foran bilen. Som følge heraf faldt klagerens krop og hoved forover, og hovedet ramte ratstammen. Dette resulterede i, at en fortand røg ud, og en anden tand blev beskadiget. Klageren oplyste, at der ikke var sket skade på bilen.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren anmodede selskabet om at dække udgifterne til behandling af tandskaden, herunder reparation af den beskadigede fortand og eftersyn af den anden tand. Klageren argumenterede for, at skaden ville medføre et handicap og varigt mén, hvis den ikke blev behandlet af en tandlæge, og mente, at førerulykkesforsikringen burde dække dette.

Selskabets afvisning og begrundelse

Selskabet afviste dækning af tandskaden. Deres begrundelse var, at førerulykkesforsikringen ifølge forsikringsbetingelserne AU 1901, punkt 7.1 og 7.5, ikke dækker udgifter til behandling af tandskader. Forsikringen dækker alene, hvis føreren bliver invalid (varigt mén) med en méngrad på mindst 5% eller dør. Selskabet anførte, at den anmeldte skade ikke opfyldte disse betingelser, da der alene var anmeldt behandling af en tandskade og ikke varigt mén. Selskabet bemærkede desuden, at bevisbyrden for kravets rigtighed og størrelse påhviler klageren. Selskabet oplyste også, at klageren eventuelt kunne anmelde skaden til Garantifonden for uforsikrede eller ukendte kunder (FAH) via DFIM's hjemmeside.

Nævnet har behandlet sagen og bemærker, at klageren har anmeldt en tandskade opstået den 22. juli 2022 i forbindelse med en nødbremsning som fører af en personbil. Klageren ønsker dækning af udgifter til behandling af tandskaden.

Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at førerulykkesforsikringen ikke dækker udgifter til behandling af tandskader. Selskabet har anført, at forsikringen kun dækker, hvis færdselsuheldet har medført varigt mén af medicinsk art, og invaliditeten fastsættes til mindst 5% mén, hvilket ikke er tilfældet i denne sag, hvor klageren alene har anmeldt behandling af tandskaden.

Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, som skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav.

Af forsikringsbetingelsernes punkt 7.1 fremgår det, at "Forsikringen dækker, hvis føreren bliver invalid (varigt mén) og dækker førerens ægtefælle/samlever, hvis føreren dør". Endvidere fremgår det af forsikringsbetingelsernes punkt 7.5, at "Hvis et færdselsuheld har medført varigt og ikke ubetydelig skade af medicinsk art, har den forsikrede ret til erstatning, hvis invaliditeten fastsættes til mindst 5% varigt mén". Erstatningen nedsættes efter reglerne om aldersnedsættelse i Erstatningsansvarsloven § 4.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at dække den anmeldte tandskade. Forsikringen dækker alene ved førerens invaliditet eller død, og invaliditeten skal fastsættes til en méngrad på mindst 5%, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 7.1 og 7.5. Nævnet lægger vægt på, at forsikringen ikke dækker selve udgiften til behandling af tandskade, men alene kan give ret til erstatning, såfremt føreren pådrager sig varige følger (varigt mén på mindst 5%) efter en personskade. Nævnet finder, at klageren på det foreliggende grundlag ikke har bevist, at den anmeldte tandskade har medført et varigt mén på mindst 5%.

Afgørelse: Klageren får ikke medhold.