Afgørelse om forældelse af krav på dækning for rotteskader på landbrugsejendom

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning af skader forårsaget af rotter på en ejendom omfattet af en landbrugsforsikring.

Sagens faktiske omstændigheder

Forsikringstageren anmeldte rotter i stuehuset den 22. november 2013. En tømrer besigtigede skaden den 27. november 2013 og konstaterede "større rotteskade". Forsikringsselskabet meddelte, at skaden kunne dækkes, men at forsikringstageren først skulle sørge for rottebekæmpelse, hvorefter skadeomfanget kunne vurderes. Ifølge selskabet har forsikringstageren ikke igangsat tilstrækkelig bekæmpelse eller sikring af ejendommen mod rotter i perioden fra 2014 til 2021.

Kommunen har besøgt ejendommen flere gange (2013, 2016, 2019) og observeret rotter samt udlagt fælder og gift, men har ikke foretaget en systematisk bekæmpelse eller sikring af adgangsveje. Forsikringstageren kontaktede selskabet igen den 9. september 2021, hvilket førte til en ny taksatorrapport den 29. oktober 2021.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Forsikringstagerens påstand: Forsikringstageren ønsker, at selskabet dækker skaden. Han anfører, at han trods gentagne forsøg ikke har modtaget entydig eller skriftlig tilbagemelding fra selskabet eller rottefængeren, og derfor ikke har haft viden om sagens status eller skadens omfang. Han hævder at have udført præventive tiltag og forsøgt at kontakte selskabet.

Selskabets påstand: Selskabet afviser dækning og anfører, at kravet er forældet. De argumenterer, at forsikringstageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at varetage sin tabsbegrænsningspligt, idet han ikke har fået bekæmpet rotterne eller sikret ejendommen. Selskabet mener, at eventuelle nye skader efter 2019 ikke kan anses for "uventede" i henhold til forsikringsbetingelserne, da rotteproblemet var vedvarende. Selskabet fastholder, at de afventede tilbagemelding fra forsikringstageren om afsluttet bekæmpelse, før skadeomfanget kunne fastlægges, da bekæmpelse ikke er dækket af forsikringen.

Nævnet finder, at det må lægges til grund, at selskabets netværkshåndværker/tømrer i forlængelse af sin besigtigelse den 26/11 2013 og i efterfølgende samtaler med klageren har givet klageren meddelelse på vegne af selskabet om, at det kunne anerkendes, at der var en rotteskade på ejendommen, men at det var nødvendigt, at klageren fik bekæmpet rotterne, før skadeomfanget kunne bedømmes. Klageren fik derfor besked på at vende tilbage, når han havde sørget for, at rotterne var bekæmpet.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det fremgår af besigtigelsesrapport af 26/11 2013, at der er fundet en "større rotteskade i beboelsen", og at "vi afventer at rotter er væk". Netværkshåndværkeren har herefter fra 28/11 2013 til 2/5 2014 foretaget fem notater i sagssystemet, hvor det fremgår, at man afventer, at rotterne er fjernet, og afventer, at klageren vender tilbage med, at rotterne er væk. Nævnet bemærker, at klageren har anført, at han telefonisk af selskabets medarbejdere "er blevet henstillet til at give besked, når vi er klar til at gå i gang med projektet/opgaven".

Nævnet finder, at selskabets kommunikation til klageren er omfattet af Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5 – det vil sige den situation, hvor selskabet har meddelt klageren, at der foreligger en dækningsberettigende skade, men anmoder om yderligere oplysninger med henblik på opgørelse af kravets størrelse. Efter forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, 2. punktum, gælder der en 3-årig forældelsesfrist.

Nævnet bemærker, at når der konstateres et igangværende rotteangreb på en beboelsesbygning, er skaden fortsat under udvikling. Selskabet hæfter også for de skader, som rotterne forvolder efter konstateringen af rotteangrebet, og indtil rotterne i beboelsen er blevet bekæmpet – forudsat at klageren iagttager sin tabsbegrænsningspligt og foretager de fornødne skridt til bekæmpelse af rotterne. Selskabet har meddelt klageren, at han skal vende tilbage, når rotterne i beboelsen er bekæmpet, og selskabet har således tilkendegivet, at klageren først kan rejse krav om dækning, når rotterne i beboelsen er bekæmpet.

Nævnet finder på den baggrund, at den 3-årige forældelsesfrist, jf. forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, 2. punktum, skal regnes fra det tidspunkt, hvor rotterne er blevet bekæmpet i beboelsen, eller hvor klageren – bedømt efter de konkrete omstændigheder – har haft rimelig tid til at bekæmpe rotterne i beboelsen, uden at bekæmpelse er sket.

Det følger af Forældelsesloven § 3, stk. 1, at der gælder en 3-årig forældelsesfrist for klagerens krav mod selskabet. Fristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor klageren har konstateret skaden.

Efter sin gennemgang af sagen finder nævnet, at der er indtrådt forældelse af klagerens krav på erstatning for de rotteskader, som klageren anmeldte den 22/11 2013.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren først den 9/9 2021 henvendte sig/genanmeldte skaden til selskabet, hvorefter selskabet foretog fornyet taksatorbesøg. Det er ikke godtgjort, at klageren og selskabet fra juni 2014 til september 2021 har været i dialog om rotteskaden eller har haft forhandlinger om klagerens krav på dækning for rotteskader, så forældelsen af den grund kan være suspenderet.

Nævnet må lægge til grund, at klageren forud for den 9/9 2018 – hvilket er 3 år før klagerens fornyede henvendelse/genanmeldelse til selskabet – enten har haft rotterne bekæmpet i beboelsen eller har haft rimelig tid og anledning til at få foretaget en sådan rottebekæmpelse i beboelsen.

Nævnet bemærker, at notaterne fra rottefængeren fra 2016-2017 og 2019 ses at vedrøre bekæmpelse af rotter generelt på hele landejendommen, herunder udenfor og i bygninger, der ikke er beboelse. En fuldstændig bekæmpelse af rotter på hele landejendommen kan ikke antages at have været nødvendig for, at der kunne ske skadeomfangsbestemmelse og udbedring af rotteskader i beboelsen.

Nævnet bemærker, at krav i anledning af et eventuelt nyt og selvstændigt rotteangreb, der er opstået efter den 9/9 2018 – hvilket er 3 år før klagerens fornyede henvendelse/genanmeldelse til selskabet den 9/9 2021 – ikke er forældet.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der efter den 9/9 2018 er sket en ny rotteskade, der kan anses for at være en ny og selvstændig forsikringsbegivenhed, som er dækningsberettigende over forsikringen.

Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.