Afgørelse om afvisning af krav om fuld tagudskiftning under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på taget af et sommerhus.

Sagens faktiske omstændigheder

Det forsikrede sommerhus er opført i 1986, og klageren overtog ejendommen den 2. januar 2017. En tilstandsrapport fra 15. november 2016, der lå til grund for forsikringen, indeholdt ingen bemærkninger om tagkonstruktionen. Den 1. april 2020, mere end tre år efter overtagelsen, anmeldte klageren telefonisk vandindtrængning på loftet af sommerhuset.

Parternes påstande og argumenter

Klageren krævede forsikringsdækning til udskiftning af hele taget, idet klagerens håndværker vurderede, at 80-85% af tagpladerne skulle skiftes på grund af revner, og at tætningsbåndene var forkert monteret. Klageren ønskede desuden, at der blev afholdt et syn og skøn for at afklare tvisten.

Selskabet anerkendte, at overspændte skruer til tagpladerne kunne medføre vandindtrængning og tilbød dækning for udbedring af dette samt malerarbejde af loftet. Selskabet afviste dog at dække udskiftning af hele taget, da deres taksatorer ikke kunne konstatere revnede tagplader i det omfang, klageren anførte, og de fremlagte fotos heller ikke viste tegn på dette. Vedrørende tætningslisterne genoptog selskabet sagen og anmodede klageren om at fremsende et tilbud på udskiftning, men dette blev ikke modtaget. Selskabet fastholdt, at klageren bar risikoen for vandskader, der var opstået efter selskabets anerkendelse af de overspændte skruer, da udbedring ikke var foretaget.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen inkluderede en tilstandsrapport, købsaftale, omfattende mailkorrespondance mellem parterne, taksatorrapporter samt tilbud fra klagerens håndværker. Af håndværkerens tilbud fremgik følgende:

Selskabet havde anerkendt det første tilbud på 16.512,50 kr. med fradrag af selvrisiko på 5.000 kr. samt tilbuddet på malerarbejde. Efter dansk rets almindelige bevisbyrderegler, som er lovfæstet i Forsikringsaftaleloven § 22, er det klageren, der skal dokumentere sit kravs berettigelse og størrelse. Forsikringsbetingelserne definerede en dækningsberettiget skade som et fysisk forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder og i almindelig god vedligeholdelsesstand, eller en nærliggende risiko for skade. Det var en forudsætning for dækning, at skaden eller risikoen var til stede ved overtagelsen af ejendommen.

Ankenævnet for Forsikring bestemmer, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde bevist, at der var forhold udover dem, som selskabet allerede havde anerkendt, der på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1.

Det blev bemærket, at anmeldelsen af vandindtrængningen først skete den 1. april 2020, mere end tre år efter overtagelsen af ejendommen den 2. januar 2017.

Klageren havde ikke via en sagkyndig rapport eller lignende godtgjort, at skadeomfanget på overtagelsestidspunktet var større end det, selskabet havde anerkendt. Udtalelser fra klagerens håndværker blev ikke anset for tilstrækkelige til at ændre dette.

Vedrørende tætningsbåndene bemærkede nævnet, at selskabet havde anmodet klageren om at fremsende et særskilt tilbud herfor og havde anerkendt at dække udskiftning af tætningsbånd i de områder, hvor der allerede var anerkendt arbejde, hvis dette medførte en ekstraudgift. Klageren havde dog ikke fremsendt et sådant særskilt tilbud til selskabet.

Nævnet understregede, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klagerens ansvar at bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav. Det blev også fremhævet, at håndværksmæssige mangler i sig selv ikke udgør en skade, medmindre forsikringens skadedefinition er opfyldt.