Topdanmark Forsikring A/S: Pro rata erstatning efter færdselsuheld med ung bilist

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende en bilforsikring og udbetaling af erstatning efter et færdselsuheld. Forsikringstagerens barn var involveret i uheldet, og forsikringsselskabet har foretaget en pro-rata beregning af erstatningen med henvisning til, at forsikringstageren angiveligt har afgivet urigtige oplysninger ved tegningen af forsikringen vedrørende bilens primære bruger og det årlige kilometerforbrug.

Sagens baggrund

Forsikringstageren havde tegnet en bilforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S. Den 24. oktober 2021 anmeldte forsikringstageren et færdselsuheld, hvor hans barn, der var under 24 år, kørte bilen. Bilen blev totalskadet. Selskabet udbetalte en forholdsmæssig erstatning på 3.828,51 kr. og refunderede forsikringspræmie og vægtafgift på 2.595,53 kr. fra den 1. november 2021 til den 31. januar 2022, da bilen blev erklæret totalskadet den 3. november 2021. Selskabet begrundede den pro-rata beregnede erstatning med, at forsikringstageren havde afgivet urigtige oplysninger om ejer-/brugerforholdet og kilometerforbruget, idet bilen havde kørt ca. 20.000 km på 6 måneder mod de maksimalt 10.000 km pr. år, der var angivet i policen.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren ønsker fuld erstatning og anfører, at selskabet ikke har bevist, at han har afgivet urigtige risikooplysninger vedrørende ejer-/brugerforholdene, og at selskabet derfor ikke har været berettiget til at udregne erstatningen forholdsmæssigt. Han hævder, at selskabet ikke uden unødigt ophold har gjort urigtige oplysninger gældende for så vidt angår kørselsforbruget, og at selskabet derfor ikke kan udbetale pro-rata erstatning med henvisning hertil, jf. Forsikringsaftaleloven § 24. Klageren fastholder, at han kontaktede selskabet af flere omgange ved tegningen af forsikringen for at sikre korrekt dækning. Han anfører, at barnet ikke ejer eller er primær bruger af bilen, blot fordi barnet har lånt bilen, og at han ikke var bekendt med, at forkert angivelse af forventet kørte kilometer ville have betydning. Endvidere mener klageren, at den omstændighed, at barnet har fået en bøde for at tale i håndholdt telefon i bilen, ikke udgør bevis for, at barnet er den primære bruger. Klagerens repræsentant har gentagne gange fremhævet, at selskabet ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sine påstande, herunder et acceptbilag vedrørende indtegningen af forsikringen.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholder, at klagerens barn er fast bruger af bilen, og at klageren har overskredet det årligt angivne antal kørte kilometer betragteligt, hvorfor selskabet ikke har modtaget korrekte risikooplysninger fra klageren. Selskabet henviser til, at barnet var fører af bilen ved færdselsuheldet og et tidligere identisk skadeforløb. Politiet har oplyst, at barnet har modtaget en parkeringsbøde og en bøde for brug af mobil under kørsel. Selskabet anfører, at klagerens husstand havde to andre biler udover den omhandlede, og at klagerens oplysning om, at bilen fungerede som en reservebil, ikke harmonerer med bilens store kilometerforbrug. Selskabet har udregnet en pris på, hvad det ville koste, hvis barnet var blevet registreret som bruger af bilen på indtegningstidspunktet, ligesom selskabet har udregnet præmien på skadetidspunktet for klageren/barnet, hvis forsikringen var indtegnet med et årligt kørselsbehov på op til 40.000 km. Selskabet påberåber sig Forsikringsaftaleloven § 6, Forsikringsaftaleloven § 7, Forsikringsaftaleloven § 45 og Forsikringsaftaleloven § 46 som grundlag for pro-rata beregningen.

Dokumentation og relevante forhold

Selskabet har fremlagt dokumentation for bilens kilometerstand ved indtegning (278.000 km) og ved skadetidspunktet (299.669 km), hvilket indikerer et årligt forbrug på ca. 40.000 km. Der er fremlagt forsikringspolice, der angiver klageren som medejer/-bruger og et årligt kilometerforbrug på højst 10.000 km. Selskabet har også fremlagt interne produktregler, der viser, at præmien ville have været højere, hvis barnet var noteret som fast bruger, og at kilometerinterval har betydning for præmien. Klageren har anført, at han ikke kunne redegøre for bilens køb eller sælger, og at bilen blev købt kort tid efter barnet erhvervede kørekort. Selskabet har henvist til tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring, herunder AK 94.660, AK 96.068, AK 82.717, AK 92.696, AK 95.004, AK 96.051, AK 83.209, AK 77.926, AK 90.134, AK 75487, AK 78797, AK 66188, AK 92444, AK 90101, AK 96741 og AK 93685, som understøtter selskabets praksis for pro-rata beregning ved urigtige oplysninger om brugerforhold og kilometerforbrug. Klagerens repræsentant har dog fastholdt, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for sine påstande, og at der ikke er fremlagt et acceptbilag, der dokumenterer klagerens accept af de påståede urigtige oplysninger.

Ankenævnet for Forsikring pålægger Topdanmark Forsikring A/S at foretage en ny beregning af pro-rata erstatningen i overensstemmelse med de angivne principper og udbetale eventuel yderligere erstatning til klageren. Beløbet skal tillægges renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24. Klageren får i øvrigt ikke medhold i sin påstand om fuld erstatning, og klagegebyret tilbagebetales.

Begrundelse for afgørelsen

Ankenævnet finder, at selskabet har bevist, at klagerens barn er bruger af bilen, og at selskabet ville have tegnet forsikringen med en højere præmie, hvis de rette brugerforhold var blevet oplyst ved tegningen af forsikringen. Nævnet har lagt vægt på, at klagerens husstand havde tre biler forsikret hos selskabet, og at den omhandlede bil blev erhvervet kort tid efter klagerens barn havde erhvervet kørekort. Endvidere er der lagt vægt på, at klagerens barn førte bilen ved både det aktuelle og et tidligere færdselsuheld, at bilen havde kørt ca. 20.000 km på 6 måneder på skadetidspunktet, og at klagerens barn har modtaget en bøde for brug af mobiltelefon under kørsel i bilen.

Det er nævnets opfattelse, at præmien for en bilforsikring beregnes ud fra brugerens risikooplysninger, hvorfor klageren burde have oplyst, at barnet var bruger af bilen. Undladelsen heraf kan tilregnes klageren som groft uagtsomt. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet i medfør af Forsikringsaftaleloven § 6 og Forsikringsaftaleloven § 7 har opgjort erstatningen som en pro-rata erstatning.

Nævnet finder videre, at klageren, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 7, som fareforøgende omstændighed burde have oplyst til selskabet, at bilen blev anvendt ud over det i policen angivne antal kilometer. Nævnet kan herefter heller ikke kritisere, at selskabet i medfør af Forsikringsaftaleloven § 45 og Forsikringsaftaleloven § 46 har opgjort erstatningen pro-rata på denne baggrund.

Nævnet finder, at selskabets afgørelse af 16. marts 2022 er meddelt klageren uden unødigt ophold, jf. herved Forsikringsaftaleloven § 8.

Principper for pro-rata beregning

Nævnet bemærker, at ved pro-rata beregning, der foretages i medfør af Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2, skal der tages udgangspunkt i forholdene ved seneste fornyelse af forsikringen forud for skadetidspunktet og ikke forholdene på indtegningstidspunktet. Dog kan forholdene på indtegningstidspunktet lægges til grund, da der i denne sag ikke er forløbet mere end cirka 1½ år fra indtegningstidspunktet. Nævnet henviser til princippet i Forsikringsaftaleloven § 9, sidste led, hvor det fastslås, at selskabet ikke kan gøre gældende, at urigtig oplysning er givet, hvis forholdet er ophørt med at have sådan betydning for selskabet.

Ved fareforøgelse finder nævnet, i overensstemmelse med det som selskabet har anført, at beregningen skal tage udgangspunkt i forholdene på skadetidspunktet.

Hvad angår selvrisiko finder nævnet, at denne skal fratrækkes i skadebeløbet forud for pro-rata beregningen foretages, hvilket selskabet også ses at have gjort. Nævnet har i sag 93685 udtalt, at det er summen af kasko- og ansvarspræmien, men ikke tilvalgsdækningerne, der danner udgangspunkt for pro-rata beregningen. Det fremgår ikke klart af sagen, om tilvalgsdækningerne er udeladt i beregningsgrundlaget.

Selskabet skal derfor foretage en ny beregning af pro-rata erstatningen i overensstemmelse med de ovenfor angivne principper og udbetale eventuel yderligere erstatning til klageren på dette grundlag. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.