Afvisning af dækning efter tyveri og skade på bil grundet manglende bevis for dækningsberettigende hændelse

Denne sag omhandler en tvist mellem forsikringstageren og TJM Forsikring vedrørende afvist dækning for biltyveri, skader på bilen og omkostninger afholdt i den periode, hvor forsikringsselskabet havde bilen i sin besiddelse.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 12. december 2020 anmeldte klageren et indbrud i sit hjem, hvor bilnøglen og bilen blev stjålet. Bilen blev fundet af politiet kort tid efter, kørt galt ikke langt fra klagerens adresse. Bilen blev herefter transporteret til et værksted efter selskabets instrukser. Klageren oplyser, at bilen først blev udleveret den 26. juli 2021, efter at han havde fået en advokat på sagen.

Selskabet afviste dækning for skaden og de tilhørende udgifter. Selskabets undersøgelser, herunder en taksatorrapport og en vurdering fra en bilforhandler, viste, at bilens elektriske system var defekt (brændt hovedledning, fejl på sikringsboks), og at bilen ikke kunne starte eller køre. Desuden blev bilen indleveret med fire flade dæk uden tegn på kørsel med flade dæk, og udlæsning fra bilens computer viste manipulation med kilometerstanden. Bilens kabine fremstod rodet og bar ikke præg af at have været brugt som køretøj i længere tid. Papirer fundet i bilen tilhørte primært en ven af klageren og var dateret før klagerens leasing af bilen.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren mener, at selskabet uberettiget har afvist dækning for skaden og har tilbageholdt bilen i en uforholdsmæssig lang periode, hvilket har påført ham ekstra omkostninger. Han anfører, at bilen kunne starte og køre, da den stod i hans indkørsel, og at han ikke ved, hvad der er sket med bilen, fra den blev stjålet, til den blev fundet igen. Klageren mener, at selskabet har draget forkerte konklusioner på grund af en forudindtaget holdning og har følt sig anklaget og truet under sagsbehandlingen. Han har derfor afventet udlevering af bilen efter endt vurdering.

Klageren har fremsat følgende økonomiske krav mod selskabet for perioden 12. december 2020 til 26. juli 2021:

Selskabets påstande: Selskabet afviser dækning med henvisning til, at klageren ikke har bevist, at bilen har været udsat for en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed, idet klagerens forklaring ikke stemmer overens med de faktiske forhold i sagen. Selskabet påpeger, at klageren har afgivet skiftende forklaringer vedrørende bilens nøgler og har nægtet at give samtykke til indhentelse af yderligere oplysninger (f.eks. teleoplysninger, politirapport, dokumentation for bilbrug), hvilket har stillet klageren i en bevismæssig vanskelig situation. Selskabet mener, at bilen sandsynligvis ikke kunne køre forud for det anmeldte tyveri, og at de omkostninger, klageren har afholdt, skulle afholdes uanset bilens besiddelse. Selskabet har desuden anført, at sagsforløbet er blevet forlænget på grund af klagerens advokaters lange svartider og klagerens modvilje mod at få sagen belyst tilstrækkeligt. Bilen har i perioden fungeret som et afgørende bevismiddel, og selskabet har ikke modtaget anmodninger om udlevering af bilen fra klageren eller dennes advokater.

Nævnet finder, at klageren ikke får medhold i sin klage. Dette skyldes, at klageren ikke har bevist, at de anmeldte skader på den forsikrede bil er sket ved en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Selskabet kan derfor ikke kritiseres for at have afvist dækning.

Nævnet har lagt vægt på flere forhold i sin vurdering:

• Bilens tilstand og manipulation: Servicerådgiveren fra bilforhandleren har konstateret, at der er manipuleret med bilens kilometerstand. Desuden var dækkene helt flade, og der var ingen tegn på, at bilen havde kørt med disse flade dæk, da karkassen ikke havde taget skade. Selskabets taksator har også konstateret, at bilen ikke kunne starte, idet hovedledningen var brændt. Servicerådgiveren har yderligere oplyst, at bilen ikke tog imod nøglen, hvilket tyder på manipulation med styrebokse og moduler.
• Klagerens manglende samarbejde: Klageren har ikke svaret på en række af selskabets spørgsmål og har nægtet at give samtykke til indhentelse af yderligere oplysninger. Dette har stillet klageren i en bevismæssig vanskelig position, da det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav, herunder at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

For så vidt angår klagerens krav om dækning af omkostninger i forbindelse med sagsforløbet, herunder bilens løbende drift (leasingydelser, ejerafgift, reparationsudgifter og lånebil), finder nævnet, at disse ikke er dækningsberettigede efter forsikringsbetingelserne. Nævnet finder heller ikke, at selskabets sagsbehandling har været behæftet med fejl eller mangler, der på et erstatningsretligt grundlag kan pålægge selskabet at betale erstatning for disse omkostninger. Det påhviler klageren som forsikringstager at afholde udgifterne til bilens løbende drift, og der er tale om udgifter, som klageren skulle have afholdt, uanset om bilen var i selskabets besiddelse eller ej. Bilen havde efter alt at dømme ikke kørt i en længere periode forud for det anmeldte uheld og havde en række fejl, der bevirkede, at den ikke kunne køre. Klageren og dennes advokater har desuden ikke anmodet om at få den forsikrede bil udleveret i perioden fra skadeanmeldelsen til bilens udlevering. Selskabets undersøgelser var væsentlige for at varetage dets interesser, og det må lastes klageren, at undersøgelserne trak ud på grund af begrænset samarbejde om at belyse sagens omstændigheder nærmere.