Afvisning af dækning for albueskade efter arbejdsulykke

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Lokal Forsikring G/S vedrørende dækning af en albueskade under en ulykkesforsikring. Forsikringstageren anmeldte en skade, der opstod den 2. februar 2020, da en stor arbejdsmaskine væltede, og han blev kastet rundt i kabinen, hvilket resulterede i slag mod venstre ben/knæ og højre arm/albue.

Sagens faktiske omstændigheder

Ved ulykken oplevede forsikringstageren umiddelbart stærkere smerter i venstre knæ/ben end i højre albue. Der var ingen misfarvning eller tydelig hævelse af albuen på skadesdagen. Albuesmerterne udviklede sig gradvist over tid og blev invaliderende, hvilket førte til lægekontakt den 9. juni 2020, cirka fire måneder efter ulykken. En MR-scanning den 23. september 2021 påviste en læsion i albuen, som en speciallæge i ortopædkirurgi diagnosticerede som en traumatisk tennisalbue.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Forsikringstagerens påstande:

• Ønsker anerkendelse af årsagssammenhæng mellem ulykken og albueskaden samt erstatning.
• Argumenterer for, at forsinkede symptomer er normale ved traumer, især når andre skader (som knæskaden) er mere dominerende.
• Fremhæver, at speciallægens vurdering bekræfter en traumatisk årsag, i modsætning til forsikringsselskabets påstand om overanstrengelse.
• Mener, at selskabet ignorerer billeddokumentation af den væltede maskine, som understøtter en traumatisk årsag.

Lokal Forsikrings påstande:

• Fastholder afgørelsen om, at albueskaden ikke er dækningsberettiget.
• Anerkender knæskaden, men afviser albueskaden, da kravet om straks- og brosymptomer ikke er opfyldt.
• Argumenterer for, at albueskaden først blev dokumenteret fire måneder efter ulykken og diagnosticeret som en klinisk tennisalbue, der typisk skyldes gentagen overbelastning, ikke et enkeltstående traume.
• Henviser til forsikringsbetingelserne punkt 2.1.7 (manglende årsagssammenhæng) og 2.1.8 (skader som følge af overbelastning eller nedslidning, der ikke er pludselig, er ikke omfattet).

Relevante forhold og dokumentation

Sagen bygger på skadestueepikrise fra 2. februar 2020, journalnotater fra egen læge (9. juni 2020 og 8. oktober 2020), journalnotater fra ortopædkirurgisk klinik (6. september 2021, 23. september 2021, 14. oktober 2021, 17. februar 2022, 1. marts 2022), en MR-scanning fra 12. september 2021 samt fotos af den væltede maskine. Disse dokumenter danner grundlag for nævnets vurdering af sagens forløb og parternes argumenter.

Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at hans albuegener skyldes den anmeldte hændelse. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren på skadestuen alene klagede over smerter svarende til venstre ben, og at klagerens gener i højre albue først er nævnt i de lægelige bilag den 9/6 2020 eller ca. 4 måneder efter det anmeldte ulykkestilfælde. Nævnet finder på denne baggrund, at klageren, for så vidt angår albuegenerne, ikke har bevist straks- og brosymptomer. Dette er afgørende for anerkendelse af en skade under Forsikringsaftaleloven.

Det kan ikke føre til andet resultat, at der ved MR-skanning af 23/9 2021 blev påvist "følger efter en lateral epikondylit med en 6 x 13 mm stor partiel læsion i den fælles extensorsene tilhæftning uden gennembrud af overflade", og at klagerens tilstand af en ortopædkirurg efterfølgende er beskrevet som en traumatisk tennisalbue. Selvom en speciallæge vurderer skaden som traumatisk, er manglen på umiddelbare og brobyggende symptomer afgørende for forsikringsdækningen.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan heller ikke føre til andet resultat.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.