Afvisning af dækning for personskade pga. selvforskyldt beruselse

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og GF-Forsikring A/S vedrørende dækning under en ulykkesforsikring. Klageren kom til skade den 27. januar 2021, da hans arm blev klemt mellem en bildør og en låge i indkørslen under flytning af en bil. En røntgenundersøgelse påviste en kort tværfraktur i overarmen. Selskabet har afvist dækning med henvisning til selvforskyldt beruselse.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren kræver, at selskabet anerkender, at ulykken er dækningsberettiget. Han anfører primært, at forsikringsbetingelsernes undtagelsesbestemmelse vedrørende selvforskyldt beruselse er urimelig og bør tilsidesættes. Subsidiært gør han gældende, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at hans beruselse var hovedårsagen til ulykken.

Klageren bestrider selskabets påstand om modstridende forklaringer og fremhæver, at hans forklaringer til politiet og selskabet er konsistente: skaden skete, mens bilen var i bevægelse i bakgear, og armen blev klemt. Han påpeger, at ulykkesstedet var vådt, mørkt og uoplyst, hvilket er relevante omstændigheder. Klageren anfægter også selskabets promilleberegning og henviser til, at en alkometertest på ulykkesstedet viste 0,62 mg/l (svarende til ca. 1,2 promille), og at balancebesvær kan indtræffe allerede ved 1,0 promille. Han fremhæver, at lægelige journaler beskriver ham som "vågen, klar, orienteret i tid, sted og egne data", hvilket modsiger selskabets påstand om kraftig påvirkning. Klageren har desuden argumenteret for, at selskabet ikke kan påberåbe sig Risolid- og Antabusbehandling sent i forløbet, da dette er nye argumenter, der ikke blev fremsat tidligere i forhandlingerne, jf. principper i Dansk forsikringsret og tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring (AK 31.575).

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholder, at klagerens selvforskyldte beruselse var den væsentligste årsag til ulykken. De henviser til en blodprøve, der blev taget ca. 1 time og 12 minutter efter ulykken, som viste en minimum ethanolværdi på 1,67 promille. Selskabet mener, at en tilbageberegning med den mildeste metode indikerer en promille på tæt på 1,8 på skadestidspunktet. Selskabet anfører, at klagerens forklaringer er modstridende, og at hans tilstand, herunder balancebesvær og snøvlende tale, understøtter en betydelig alkoholpåvirkning. Selskabet har også fremhævet, at klageren var i Risolid-behandling, hvilket forstærker alkoholens sløvende effekt, og at han senere var i Antabusbehandling grundet alkoholmisbrug. Selskabet fastholder, at deres undtagelsesbestemmelse er lovlig og i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 20, som tillader undtagelse for selvforskyldt beruselse, selv ved simpel uagtsomhed. Selskabet afviser, at deres betingelser skal tilsidesættes som urimelige.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af forsikringsdækning under henvisning til selvforskyldt beruselse.

Ankenævnet lægger vægt på følgende:

• Promillemåling: En mindsteværdi af promillen på 1,67 blev målt ca. 1 time og 12 minutter efter ulykken.
• Lægelige observationer: Klageren var i "ebrieret tilstand" og havde "lidt svært ved at holde balancen, når han står op" ifølge lægelige notater.
• Politiets observationer: Politirapporten beskriver klageren som "kraftigt påvirket af alkohol", med "snøvlende tale", "lugtede kraftigt af sprit" og "virkede tydeligt beruset".
• Ulykkens omstændigheder: Der var vådt og mørkt på skadestedet, klageren førte bilen, og der foreligger ingen oplysninger om andre årsager til klagerens skade end hans egne handlinger i forbindelse med flytningen af bilen.

Nævnet finder desuden ikke grundlag for at tilsidesætte forsikringsbetingelsernes punkt 51.19 som et urimeligt vilkår, jf. Aftaleloven § 36 og Aftaleloven § 38 c. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.