Tvist om erstatningssum for totalskadet Peugeot 508

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende erstatningssummen for en totalskadet bil. Forsikringstagerens Peugeot 508 GT fra 2011 blev totalskadet i udlandet, og selskabet tilbød en kontanterstatning på 120.000 kr., hvilket forsikringstageren fandt utilstrækkeligt.

Sagens faktiske omstændigheder

Forsikringstagerens bil, en Peugeot 508 GT fra 2011 med automatgear og 170.000 km på tælleren, blev erklæret totalskadet efter en trafikulykke. Selskabet anerkendte skaden som dækningsberettiget under kaskoforsikringen og udbetalte 120.037 kr. inklusive renter.

Parternes påstande og argumenter

Forsikringstagerens påstand: Forsikringstageren krævede en højere erstatningssum. Han argumenterede for, at bilen var sjælden, og at selskabets eksempler på sammenlignelige biler var af billigere modeller uden automatgear. Han henviste til en fundet Volvo S80 fra 2012 med lignende udstyr og kilometerstand, som var prissat til 159.800 kr., som en mere retvisende sammenligning. Han oplyste desuden, at bilens nypris var omkring 550.000 kr.

Selskabets påstand: Tryg Forsikring fastholdt, at den tilbudte erstatning på 120.000 kr. var korrekt. Selskabet havde indhentet vurderinger fra seks forskellige Peugeot-forhandlere, som alle vurderede bilens handelspris til mellem 100.000 kr. og 120.000 kr. Selskabet afviste sammenligningen med en Volvo S80, da nyprisen på en Volvo (ca. 608.107 kr.) var markant højere end en Peugeot 508 (300.000-500.000 kr. afhængig af udstyr). Selskabet tilbød desuden at dække omkostningerne til et syn og skøn, hvis forsikringstageren fik medhold, men dette blev afvist af forsikringstageren.

Relevante forsikringsbetingelser og lovgrundlag

Ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 9.5 om kontanterstatning fastsættes erstatningen til det beløb, en tilsvarende bil af samme alder og stand, inklusive ekstraudstyr, vil kunne anskaffes for kontant betaling. Værdien af fastmonteret ekstraudstyr erstattes med den værdi, som bilen derved er forøget med, dog maksimalt 30.000 kr.

Selskabet henviste også til Forsikringsaftaleloven § 22, som fastslår, at bevisbyrden for et kravs berettigelse og størrelse påhviler den, der rejser kravet.

Ankenævnet for Forsikring finder ikke grundlag for at kritisere selskabets skønsmæssige fastsættelse af erstatningen og finder heller ikke fornødent faktuelt grundlag for at tilsidesætte selskabets skøn.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Klageren har ikke fremlagt dokumentation i form af annoncer for sammenlignelige Peugeot-modeller.
• Den salgsannonce, klageren fremlagde, vedrørte et andet bilmærke (Volvo), som nævnet ikke anser for sammenligneligt prismæssigt.
• Det er klageren, der skal bevise rigtigheden af sit krav, jf. Forsikringsaftaleloven § 22.
• Klageren valgte ikke at få bilen vurderet af en uvildig skønsmand, selvom selskabet tilbød at dække omkostningerne, hvis klageren fik medhold.
• Klagerens øvrige anbringender, herunder at Peugeot-forhandlere kun kender engrospriser, kan ikke føre til et andet resultat.

På baggrund heraf får klageren ikke medhold.