Sag om afvist dækning for manglende vindtrækbånd og stabilitetsproblemer i tagkonstruktion

Nævnet har gennemgået sagen og bemærker, at den forsikrede ejendom er et 1-planshus med udnyttet tagetage, opført i 2017. Klageren har anført, at vindtrækbåndet på syd/vestlig side er klippet over og forkert monteret, hvilket har svækket tagkonstruktionens stabilitet. Klageren har henvist til, at en svækkelse af tagkonstruktionens stabilitet kan få store konsekvenser i forbindelse med storm, og at dette er et skadeforhold, der er nævnt som eksempel på dækningsberettiget skade i Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring, bilag 1.

Nævnet bemærker, at det følger af almindelige forsikringsretlige principper, at klageren har bevisbyrden for det fremsatte krav om forsikringsdækning. Det fremgår af Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring, bilag 1, at eksempler på dækningsberettigede byggeskader, såsom skader på bærende og stabiliserende konstruktioner med risiko for kollaps eller deformation, kræver konkret bevis for, at skadeforholdet er væsentligt og opfylder forsikringens skadebegreb.

Nævnet har lagt vægt på, at entreprenøren har udarbejdet et notat af 20. november 2020 med beregninger, der konkluderer, at den samlede stabiliserende kapacitet i konstruktionen er tilstrækkelig. Entreprenøren har i mail af 17. januar 2022 fastholdt, at stabiliteten er i orden, og har besvaret klagerens spørgsmål. Entreprenøren anfører, at væg 04 er fastgjort til rem og er velegnet som stabiliserende væg, og at forholdene ved trækbåndet mod sydvest ikke ændrer på forudsætningerne for trækbåndet mod sydøst.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at de i 5-års eftersynsrapporten omtalte bevægelsesrevner i ydervæg i stuen under indskudt dæk er væsentlige og i sig selv opfylder forsikringens skadebegreb. Der foreligger ingen sagkyndig vurdering, der sandsynliggør, at disse revner kan henføres til stabilitetsproblemer i tagkonstruktionen.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at bekoste en sagkyndig gennemgang og/eller statiske beregninger for bygningens tagkonstruktion. Klageren har mulighed for selv at indhente en sagkyndig erklæring, og hvis denne måtte bevise en dækningsberettiget byggeskade, kan klageren gøre krav på dækning for rimelige udgifter til sagkyndig bistand. Det forhold, at der ikke forefindes stabilitetsberegninger i byggesagen hos kommunen, ændrer ikke på resultatet.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.

Klageren fremsatte i november 2021 en omfattende liste over mangler baseret på en uvildig skønserklæring fra en parallel retssag mod entreprenøren. Disse omfattede bl.a. murværk, revner, tag, vådrum, ventilation og brandsektionering. Klageren krævede udbedring eller erstatning for samlede omkostninger på over 900.000 kr. Selskabet fastholdt, at mange af de nye krav ikke var anmeldt tidligere, og at forældelsesfrafaldet kun dækkede de oprindelige 7 anmeldte forhold. De argumenterede også, at ikke alle håndværksmæssige fejl udgjorde en dækningsberettigende byggeskade ifølge forsikringsbetingelserne.

En byretsdom fra november 2022 i sagen mellem klageren og entreprenøren frifandt entreprenøren for erstatningsansvar, da klagerens krav blev anset for forældet efter forældelsesloven § 3, idet klageren burde have kendt til manglerne senest ved 5-årseftersynet i januar 2016.

Selskabet tilbød under nævnssagen at dække skaden vedrørende kloakudluftning med 10.310 kr. efter fradrag af selvrisiko. Klageren fastholdt, at der kun skulle fratrækkes én selvrisiko for hele byggeriet, og at alle anmeldte skader var dækningsberettigede byggeskader.