Sag om afvist dækning for manglende vindtrækbånd og stabilitetsproblemer i tagkonstruktion

Sagen omhandler en tvist under en byggeskadeforsikring tegnet af klageren for en ejendom opført i 2017. Den centrale uenighed drejer sig om ejendommens stabilitet, specifikt relateret til manglende eller forkert installerede vindtrækbånd i tagkonstruktionen, og hvorvidt dette udgør en dækningsberettiget skade.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at ejendommen skal kunne modstå en 100-års storm, hvilket hverken Topdanmark eller entreprenøren har godtgjort. Det hævdes, at skader på vægge og lofter senere i byggeriets levetid ikke vil være dækket af en almindelig bygningsforsikring, hvilket understreger vigtigheden af korrekt beregnet stabilitet med valide data. Klageren kritiserer Topdanmarks undersøgelse som utilstrækkelig, da den angiveligt bygger på entreprenørens ubekræftede udsagn. Det fremføres, at der mangler et effektivt vindbånd på den sydvestlige side af taget, og at entreprenørens tillæg til statisk beregning A2.1 er forkert beregnet i forhold til de faktiske forhold og ikke kan tillægges værdi, da den er udarbejdet af den anklagede part.

Klageren påpeger, at der ikke foreligger statiske beregninger i byggesagen hos kommunen, hvilket er et krav for nye enfamiliehuse. En 5-års eftersynsrapport fra 2022 nævner "større bevægelsesrevner i ydervæg i stuen under indskudt dæk", som klageren mener indikerer stabilitetsproblemer. Klageren fastholder, at Topdanmark bevidst afgiver forkerte oplysninger og forsøger at fordreje sagen. Klageren henviser til, at byggeskadeforsikringen er en lovpligtig forbrugerbeskyttelsesordning, der skal undgå retssager, og at forsikringsselskabet ikke lever op til intentionen, når de kræver en skønserklæring på klagerens regning.

Klageren bestrider Topdanmarks påstand om bevisbyrden og anfører, at det ifølge Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 5 er tilstrækkeligt at sandsynliggøre, at en skade kan indtræffe, ikke at bevise den. Klageren har fremlagt fotos og producentdokumentation som bevis for sine påstande.

Selskabets påstande og argumenter

Topdanmark fastholder, at klageren ikke har sandsynliggjort et dækningsberettiget forhold under byggeskadeforsikringen. Selskabet henviser til, at deres egne besigtigelser, herunder 1- og 5-års eftersyn, ikke har påvist synlige tegn på stabilitetsproblemer som revner eller udbulinger. De anfører, at hvis der var stabilitetsproblemer, ville disse have vist sig i et langt større omfang efter 4-5 år og flere storme.

Selskabet lægger vægt på entreprenørens "Tillæg til Statisk beregning" fra 2020, som konkluderer, at den samlede stabiliserende kapacitet i konstruktionen er tilstrækkelig, selv med det ændrede vindtrækbånd. Topdanmark understreger, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget skade, i overensstemmelse med almindelige forsikringsretlige principper. De påpeger, at selvom ejendommen eventuelt ikke er opført efter tegningerne eller bygningsreglementet, fører dette ikke i sig selv til dækning under byggeskadeforsikringen. Selskabet har tilbudt at dække rimelige udgifter til en sagkyndig undersøgelse, hvis klageren først sandsynliggjorde et dækningsberettiget forhold.

Nævnet har gennemgået sagen og bemærker, at den forsikrede ejendom er et 1-planshus med udnyttet tagetage, opført i 2017. Klageren har anført, at vindtrækbåndet på syd/vestlig side er klippet over og forkert monteret, hvilket har svækket tagkonstruktionens stabilitet. Klageren har henvist til, at en svækkelse af tagkonstruktionens stabilitet kan få store konsekvenser i forbindelse med storm, og at dette er et skadeforhold, der er nævnt som eksempel på dækningsberettiget skade i Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring, bilag 1.

Nævnet bemærker, at det følger af almindelige forsikringsretlige principper, at klageren har bevisbyrden for det fremsatte krav om forsikringsdækning. Det fremgår af Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring, bilag 1, at eksempler på dækningsberettigede byggeskader, såsom skader på bærende og stabiliserende konstruktioner med risiko for kollaps eller deformation, kræver konkret bevis for, at skadeforholdet er væsentligt og opfylder forsikringens skadebegreb.

Nævnet har lagt vægt på, at entreprenøren har udarbejdet et notat af 20. november 2020 med beregninger, der konkluderer, at den samlede stabiliserende kapacitet i konstruktionen er tilstrækkelig. Entreprenøren har i mail af 17. januar 2022 fastholdt, at stabiliteten er i orden, og har besvaret klagerens spørgsmål. Entreprenøren anfører, at væg 04 er fastgjort til rem og er velegnet som stabiliserende væg, og at forholdene ved trækbåndet mod sydvest ikke ændrer på forudsætningerne for trækbåndet mod sydøst.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at de i 5-års eftersynsrapporten omtalte bevægelsesrevner i ydervæg i stuen under indskudt dæk er væsentlige og i sig selv opfylder forsikringens skadebegreb. Der foreligger ingen sagkyndig vurdering, der sandsynliggør, at disse revner kan henføres til stabilitetsproblemer i tagkonstruktionen.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at bekoste en sagkyndig gennemgang og/eller statiske beregninger for bygningens tagkonstruktion. Klageren har mulighed for selv at indhente en sagkyndig erklæring, og hvis denne måtte bevise en dækningsberettiget byggeskade, kan klageren gøre krav på dækning for rimelige udgifter til sagkyndig bistand. Det forhold, at der ikke forefindes stabilitetsberegninger i byggesagen hos kommunen, ændrer ikke på resultatet.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.