Landsskatteretten stadfæster nedsættelse af momsfradrag grundet interessefællesskab og overfakturering af beplantningsydelser

Sagen omhandler et kommanditselskabs momsfradrag for beplantnings- og vedligeholdelsesværdier faktureret af H6 A/S. Told- og Skattestyrelsen havde nedsat fradraget med henvisning til økonomisk interessefællesskab mellem leverandør og aftager, samt at de fakturerede priser var væsentligt højere end normalt. Dette medførte en efterbetaling af moms på 1.099.033 kr.

Kommanditselskabet var en del af en række juletræsprojekter, hvor H3 ApS og H6 A/S udbød projekter til investorer. H6 A/S, som var komplementar i kommanditselskabet, stod for beplantning, vedligeholdelse og finansiering. Betalingen for beplantningen skete via et afdragsfrit pantebrev, der forrentedes med 10% p.a. Prospektmaterialet angav, at investorerne erlagde en overpris på beplantningen på ca. 3-5 gange markedsprisen som betaling for sikkerhed og kreditgivning.

Syns- og skønsforretning

En syns- og skønsforretning for et tilsvarende kommanditselskab (K/S H5) vurderede markedsprisen for beplantning og vedligeholdelse. Den kontante markedspris for de aftalte ydelser blev skønnet til 1.100.000 kr. (for den oprindelige aftale) og 1.726.000 kr. (for den faktisk udførte beplantning). Den finansierede markedspris, under hensyntagen til pantebrevets kurs (skønnet til 20-50, gennemsnit 35), blev vurderet væsentligt højere:

Syns- og skønsmændene bemærkede, at indholdet af vedligeholdelsesaftalen (§ 2) var højst usædvanligt, og at en 95% salgbarhedsgaranti var umulig at opfylde. De vurderede, at tilbagekøbsretten i aftalen var af psykologiske grunde og næppe ville blive eksekveret.

Skattemyndighedernes argumentation

Told- og Skatteregionen argumenterede for, at der forelå et økonomisk interessefællesskab mellem H6 A/S og kommanditselskabet, hvilket berettigede en nedsættelse af de fakturerede værdier i henhold til dagældende Momsloven § 9, stk. 1 og Momsloven § 8, stk. 2. Regionen henviste til, at kommanditselskabet reelt var stiftet af H3 ApS og H6 A/S, og at de usædvanligt høje priser for beplantning og vedligeholdelse indikerede manglende interessemodsætning. Regionens beregning af moms til efterbetaling var baseret på en nedsættelse af de fakturerede værdier:

Told- og Skattestyrelsen tiltrådte regionens afgørelse og anførte, at momsgrundlaget skulle fastsættes til den finansierede markedspris. Styrelsen mente, at den del af prisen, der udgjorde forskellen mellem markedspris og finansieret markedspris, måtte anses for vederlag for en momsfritaget finansiel ydelse i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Dette synspunkt blev understøttet af EF-domstolens praksis om blandede ydelser, herunder C-349/96 - Card Protection Plan Ltd. og C-291/03 - My Travel plc.

Klagerens argumentation

Klageren påstod, at momsansættelsen skulle ske i overensstemmelse med de fakturerede værdier. Principalt blev det anført, at der ikke var hjemmel i Momsloven § 9, stk. 1 og Momsloven § 8, stk. 2 til at ændre de aftalte værdier. Subsidiært blev det bestridt, at der forelå et interessefællesskab, der kunne begrunde en afvigelse fra de civilretlige aftaler. Mere subsidiært blev det anført, at de fakturerede priser ikke var højere end normalt, når der tages højde for H6 A/S's omfattende forpligtelser, herunder projektering, beplantning, genbeplantningsgaranti (95% intakt i år 7), driftsansvar, sikkerhedsstillelse via modregningsret i pantebrevet, samt at betalingen skete via et afdragsfrit pantebrev med en høj forrentning, der kompenserede for kredittiden. Klageren afviste også, at leverancen bestod af to ydelser (momspligtig og momsfritaget finansiel ydelse), idet der var tale om én samlet ydelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Told- og Skattestyrelsens afgørelse. Retten lagde til grund, at kommanditselskabet udøvede økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3. Dog fandt retten, at den kreditgivning, som pantebrevet var udtryk for, ikke kunne anses som en almindelig leverandørkredit. I stedet skulle der fastsættes en modværdi for det leverede i overensstemmelse med 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a.

Retten fastslog, at vederlaget for leverancen, som leverandøren modtog i form af pantebrevet, højst kunne udgøres af den kursværdi, som pantebrevet antages at have haft på transaktionstidspunktet. Det bemærkes, at myndighedernes opgjorte momsberegningsgrundlag lå inden for den kursværdi, som pantebrevet kunne fastsættes til på grundlag af syns- og skønsrapportens angivne kursmargen.

Landsskatteretten fandt endvidere, at den foretagne fakturering ud over den momspligtige beplantnings- og vedligeholdelsesydelse tillige vedrørte finansiering mv., hvilket måtte anses for en selvstændig hovedydelse i forhold til beplantningsydelsen. Denne finansielle ydelse er momsfritaget. Der var således tale om en leverance, der bestod af både en momspligtig og en momsfritaget transaktion. Kun den del af vederlaget, der kunne henregnes til den momspligtige ydelse, skulle indgå i momsberegningsgrundlaget.

Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skønsmæssige opgørelse af momsberegningsgrundlaget, idet de foreliggende syns- og skønsrapporter ej heller gav anledning hertil. Kommanditselskabet havde derfor ikke fradragsret i videre omfang, end hvormed den omhandlede leverance skulle være indgået i leverandørens momsgrundlag. Afgørelsen blev derfor stadfæstet.

Der blev ikke givet fuld omkostningsdækning til de afholdte udgifter til supplerende syns- og skønsforretning i sagen, jf. Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 3.