Nedsættelse af momsfradrag grundet interessefællesskab og overpris ved beplantningsaftaler

Sagen omhandler Landsskatterettens stadfæstelse af Told- og Skattestyrelsens afgørelse om nedsættelse af et kommanditselskabs momsfradrag. Nedsættelsen skyldtes en revaluering af beplantnings- og vedligeholdelsesværdier, som G1 A/S havde faktureret til kommanditselskabet, med henvisning til et økonomisk interessefællesskab og en væsentlig overpris.

Kommanditselskabet var en del af en række juletræsprojekter, hvor H2 ApS og G1 A/S udbød projekter til investorer. G1 A/S fungerede som komplementar og leverandør af beplantnings- og vedligeholdelsesydelser. Prospektmaterialet angav, at investorerne betalte en overpris på 3-5 gange markedsprisen for beplantningen som vederlag for sikkerhed og kreditgivning, da betalingen skete via et afdragsfrit pantebrev.

Skattemyndighedernes argumentation

Told- og Skatteregionen forhøjede kommanditselskabets momsansættelse, idet de fakturerede beplantningsværdier blev nedsat. Regionen anførte, at der forelå et økonomisk interessefællesskab mellem G1 A/S og kommanditselskabet, og at de fakturerede priser var væsentligt højere end normalt. Dette havde medført for store momsfradrag hos kommanditselskabet og et for stort momstilsvar hos G1 A/S. Regionen henviste til Momsloven § 9, stk. 1 og Momsloven § 8, stk. 2 (dagældende bestemmelser) samt praksis fra Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6 om korrektion af unormale forretningsvilkår ved interessefællesskab. Myndighederne mente, at G1 A/S's konkurs skyldtes manglende likvid betaling, da kommanditselskaberne betalte med afdragsfrie pantebreve.

SKAT Hovedcentret indstillede, at den påklagede afgørelse blev stadfæstet i medfør af Momsloven § 27, stk. 1 og Momsloven § 28, stk. 2. De argumenterede for, at vederlaget for den samlede leverance fra G1 A/S til kommanditselskabet udgjordes af den finansierede markedspris for beplantning mv., og at den del af prisen, som udgjordes af forskellen mellem den i syns- og skønsrapporten angivne markedspris og finansierede markedspris, måtte anses for vederlag for en momsfritaget finansiel ydelse, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. De henviste til EF-domstolens dom i sag C-349/96 - Card Protection Plan Ltd. og SKM2006.169.SR om opdeling af en samlet pris for momspligtige og momsfrie leverancer.

Klagerens argumentation

Kommanditselskabets repræsentant påstod, at momsansættelsen skulle ske i overensstemmelse med det angivne, og at de fakturerede beplantningsværdier skulle godkendes. Principalt blev det gjort gældende, at der ikke var hjemmel i Momsloven § 9, stk. 1 og Momsloven § 8, stk. 2 til at ændre de aftalte værdier. Subsidiært blev det anført, at der ikke forelå et interessefællesskab, der kunne begrunde en afvigelse fra de civilretlige aftaler. Mere subsidiært blev det gjort gældende, at priserne ikke var højere end normalt, idet de dækkede omfattende ydelser som projektering, beplantning, genbeplantningsforpligtelse i 7 år (95% intakt), driftsansvar, sikkerhedsstillelse via modregningsret i pantebrevet, samt at betalingen skete via et afdragsfrit pantebrev med en høj løbende forrentning. Klageren bestred, at der var tale om to ydelser, men én samlet ydelse, hvor den senere betaling mod en mellemliggende rente kompenserede for kredittiden.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Told- og Skattestyrelsens afgørelse om nedsættelse af kommanditselskabets momsfradrag. Retten lagde til grund, at kommanditselskabet udøvede økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3.

Retten fastslog, at når vederlaget for leverancerne erlægges i form af et afdragsfrit pantebrev, kan den kreditgivning, dette er udtryk for, ikke anses som en almindelig leverandørkredit. I stedet skal der fastsættes en modværdi for det leverede i overensstemmelse med 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a (nu Momssystemdirektivets artikel 73). Vederlaget for leverancen kan højst udgøres af den kursværdi, pantebrevet kan antages at have haft på transaktionstidspunktet. Det af myndighederne opgjorte momsberegningsgrundlag lå inden for den kursværdi, som pantebrevet kunne fastsættes til på grundlag af syns- og skønsrapportens angivne kursmargen.

Retten fandt endvidere, at faktureringen udover den leverede beplantnings- og vedligeholdelsesydelse tillige vedrørte finansiering, jf. SKM2008.126.ØLR. Denne finansieringsydelse blev anset for en selvstændig hovedydelse i forhold til beplantningsydelsen. Der var således tale om en leverance, der bestod af både en momspligtig transaktion og en momsfritaget transaktion, hvorfor kun den del af vederlaget, der kunne henregnes til den momspligtige del, skulle indgå i momsberegningsgrundlaget. Dette er i overensstemmelse med EF-domstolens dom i sag C-399/96 - Card Protection Plan og EF-domstolens dom i sag C-291/03 - My Travel plc.

Kommanditselskabet havde ikke fradragsret i videre omfang, end hvormed den omhandlede leverance skulle være indgået i leverandørens momsgrundlag. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.

Retten traf endvidere afgørelse om, at der ikke gives fuld omkostningsdækning til de afholdte udgifter til supplerende syns- og skønsforretning i denne sag, jf. Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 3.