Landsskatteretten: Moms - Interessefællesskab og for høje beplantningspriser

Sagen omhandler et kommanditselskabs (K/S) momsfradrag for beplantnings- og vedligeholdelsesværdier, som G1 A/S havde faktureret til K/S'et. Told- og Skattestyrelsen havde nedsat disse værdier og dermed K/S'ets momsfradrag under henvisning til økonomisk interessefællesskab mellem leverandør og aftager, jf. dagældende Momsloven § 9, stk. 1 og Momsloven § 8, stk. 2.

Kommanditselskabet var en del af en række juletræsprojekter udbudt af H2 ApS og G1 A/S. Projekterne involverede erhvervelse af fast ejendom, tilplantning med juletræer/fredskov og efterfølgende salg. Prospektmaterialet angav, at investorerne betalte en overpris på beplantningen (ca. 3-5 gange markedsprisen) som vederlag for sikkerhed og kreditgivning, herunder en genplantningsforpligtelse i hele perioden. Betalingen for beplantningen skete via et afdragsfrit gældsbrev/pantebrev, der forrentedes med 10% p.a.

Der var etableret et netværk mellem K/S'et, G1 A/S og H2 ApS, hvor G1 A/S var komplementar i K/S'et og H2 ApS ejede 50% af aktierne i G1 A/S. H2 ApS modtog 20% af beplantnings- og vedligeholdelsesudgifterne som vederlag for etablering af projektet. Beplantningen blev købt hos tredjemand, viderefaktureret til H2 ApS, derefter til G1 A/S og endelig til K/S'erne til væsentligt forhøjede priser.

Skattemyndighedernes argumentation

Told- og Skatteregionen forhøjede K/S'ets momsansættelse med 76.252 kr. for perioden 1992-1993. Begrundelsen var, at der forelå økonomisk interessefællesskab mellem G1 A/S og K/S'et, og at de fakturerede beplantningspriser var væsentligt højere end normalt. Dette havde medført for store momsfradrag hos K/S'et og et for stort momstilsvar hos G1 A/S. Regionen henviste til, at praksis efter Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6 tillader korrektioner ved interessefællesskab og unormale forretningsvilkår, hvilket burde have afsmittende virkning momsmæssigt. Regionen opgjorde de normale omkostninger og tillagde 50% for avance, garanti og andre omkostninger:

Told- og Skattestyrelsen stadfæstede afgørelsen og tiltrådte interessefællesskabet. Styrelsen anførte senere, at momsgrundlaget skulle fastsættes til den finansierede markedspris, og at den del af prisen, der udgjorde forskellen mellem markedspris og finansieret markedspris, måtte anses for vederlag for en momsfritaget finansiel ydelse, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at momsansættelsen skulle ske i overensstemmelse med det angivne, og at de fakturerede beplantningsværdier skulle godkendes. Principalt blev det anført, at der ikke var hjemmel i Momsloven § 9, stk. 1 og Momsloven § 8, stk. 2 til at ændre de aftalte værdier. Subsidiært blev det gjort gældende, at der ikke forelå et interessefællesskab, der kunne begrunde en afvigelse fra de civilretlige aftaler. Mere subsidiært blev det anført, at de fakturerede priser ikke var højere end normalt, idet de dækkede omfattende ydelser som projektering, beplantning, genplantningsforpligtelse i 7 år (95% intakt), driftsansvar (erstatning for manglende salgbarhed), sikkerhedsstillelse via modregningsret i pantebrevet, samt at betalingen skete via et afdragsfrit gældsbrev med høj forrentning. Klageren bestred, at der var tale om to ydelser (beplantning og finansiering), men én samlet ydelse.

Syns- og skønsforretning

En syns- og skønsforretning for et tilsvarende K/S (K/S H5) blev fremlagt. Rapporten af 26. januar 2000 skønnede markedsprisen for beplantningen til 640.000 kr. (scenario I) eller 1.005.000 kr. (scenario II). Den finansierede markedspris, under hensyntagen til pantebrevets kurs (skønnet til 20-50, gennemsnit 35), blev skønnet til 1.828.000 kr. henholdsvis 2.871.000 kr. for de samme ydelser. En supplerende syns- og skønserklæring af 20. april 2007 for K/S H8 bekræftede, at den kontante markedspris for den faktiske beplantning var ca. 1.200.000 kr., mens den finansierede markedspris (med en kurs på 45) var ca. 2.666.667 kr. Rapporten konkluderede, at omkostningerne til planlægning, projektmateriale mv. var høje, og at en salgbarhedsgaranti på 95% var umulig at opfylde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Told- og Skattestyrelsens afgørelse. Retten lagde til grund, at kommanditselskabet (K/S) udøvede økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3.

Retten fandt, at den kreditgivning, som det afdragsfrie pantebrev var udtryk for, ikke kunne anses som en almindelig leverandørkredit. Derfor skulle momsgrundlaget fastsættes i overensstemmelse med Direktiv 2006/112/EF artikel 73 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 11, pkt. A, stk. 1, litra a), hvilket betyder, at den faktiske modværdi for det leverede skulle fastsættes til pantebrevets kursværdi på transaktionstidspunktet. Det af myndighederne opgjorte momsberegningsgrundlag lå inden for den kursværdi, som pantebrevet kunne fastsættes til ifølge syns- og skønsrapportens kursmargen.

Landsskatteretten fastslog endvidere, at faktureringen udover beplantnings- og vedligeholdelsesydelsen også vedrørte finansiering. Denne finansieringsydelse blev anset for en selvstændig hovedydelse i forhold til beplantningsydelsen, jf. SKM2008.126.ØLR. Da der var tale om en leverance, der bestod af både en momspligtig transaktion (beplantning/vedligeholdelse) og en momsfritaget transaktion (finansiering), skulle kun den del af vederlaget, der kunne henregnes til den momspligtige del, indgå i momsberegningsgrundlaget. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skønsmæssige opgørelse af momsberegningsgrundlaget, heller ikke på baggrund af de foreliggende syns- og skønsrapporter.

Kommanditselskabet havde ikke fradragsret i videre omfang, end hvad der skulle have indgået i leverandørens momsgrundlag. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.

Retten traf endvidere afgørelse om, at der ikke gives fuld omkostningsdækning til de afholdte udgifter til supplerende syns- og skønsforretning i denne sag, jf. Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 3.