Sag om litrering af bygning efter brandskade: Uenighed om opdeling i beboelse og garage

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Privatsikring vedrørende opgørelsen af en brandskade på forsikringstagerens ejendom. Den centrale uenighed drejer sig om, hvorvidt ejendommen skal betragtes som én samlet bygning eller som to separate enheder (beboelse og garage) i forsikringsmæssig henseende, hvilket har afgørende betydning for beregningen af skadegraden og dermed retten til restværdierstatning.

Sagens faktiske omstændigheder

En større brandskade opstod på ejendommen den 26. oktober 2021, specifikt i beboelsesdelen af den oprindelige garagebygning. Ejendommen, opført i 1962, bestod oprindeligt af et hovedhus og en garage. Omkring 1980 blev de to bygninger sammenbygget med en mellembygning. I 2007 blev knap halvdelen af den oprindelige garage inddraget til beboelse, med opsætning af vægge, loft og isolering, mens resten af garagen fortsat fungerede som værksted.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Forsikringstagerens påstand: Ejendommen bør litreres som to separate enheder (beboelse på 176 m² og garage på 75 m²). Dette er baseret på policens angivelser og Forsikring & Pensions vejledning om opgørelse af bygningsskader, som anfører, at opdeling i flere bygninger/litra afgøres i indtegningssituationen. Ifølge forsikringstagerens bygningskonsulent ville en separat opgørelse af beboelsesdelen resultere i en skadegrad på 56,2 %, hvilket udløser restværdierstatning. Forsikringstageren fremhæver også klare konstruktionsmæssige adskillelser, såsom egne ydervægge, forskellige isoleringsgrader, forskellige taghældninger (20 grader på boligdelen, 40 grader på garagedelen) og selvstændige spærkonstruktioner, der muliggør særskilt renovering eller nedrivning af bygningsdelene.

Privatsikrings påstand: Ejendommen skal opgøres som én samlet bygning/litra. Selskabet argumenterer for, at policens kvadratmeterangivelser alene tjener til præmieberegning og er trukket fra BBR-oplysninger, hvor ejendommen er anført som én samlet bygning. Privatsikring fastholder, at ejendommens samlede fremtoning og konstruktion (f.eks. spær, der går ind over beboelsesdelen, og fælles tagkonstruktion) indikerer en tæt fysisk sammenhæng, der gør en adskillelse vanskelig og omkostningstung. Selskabet henviser til tidligere ankenævnspraksis (sag nr. 72.188) og anfører, at en opdeling i to litra ville stride mod hensigten bag Forsikringsaftaleloven § 39, da det ville medføre erstatning for et større hus end restværdien.

Relevante forhold og dokumentation

Parterne har fremlagt korrespondance, forsikringspolicen, BBR-meddelelser og billeder af ejendommens konstruktion. Policen angiver boligareal på 176 m² og garage/carport/udhus på 75 m². BBR-meddelelsen beskriver ejendommen som bygningsnummer 1 med et samlet bebygget areal på 261 m², heraf 75 m² indbygget garage. Begge parter har henvist til Forsikring & Pensions vejledning om opgørelse af bygningsskader for at understøtte deres fortolkning af litrering og skadeopgørelse.

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Ankenævnet har foretaget en samlet vurdering af ejendommen og dens forsikringsmæssige litrering. Ejendommen, der oprindeligt bestod af et hovedhus og en garage, blev sammenbygget omkring 1980 med en mellembygning. I 2007 blev en del af den oprindelige garage inddraget til beboelse, hvorved der blev opsat vægge, loft og isolering.

Nævnet har lagt vægt på, at selvom policen angiver separate kvadratmeter for boligareal (176 m²) og garage/carport/udhus (75 m²), udgør dette ikke i sig selv en klar tilkendegivelse af, at selskabet anser ejendommen for at bestå af to separate bygninger. Disse angivelser betragtes som kvadratmeterangivelser snarere end som separate litreringer.

Det er også væsentligt, at ejendommen i BBR-meddelelsen er anført som en enkelt bygning (261 m² samlet bygningsareal, heraf 75 m² indbygget garage). Nævnet bemærker, at Forsikring & Pensions vejledning om opgørelse af bygningsskader typisk henviser til BBR-oplysninger, hvis policen ikke specifikt angiver litrering.

Ejendommens samlede fremtoning og konstruktion understøtter desuden, at den bør betragtes som én samlet enhed. Spær i garagedelen strækker sig ind over beboelsesdelen, og garage og beboelse deler samme tagkonstruktion. Spærfoden for garagedelen hviler på en indervæg i boligdelen. Dette indikerer en tæt fysisk sammenhæng, hvor en adskillelse af boligdelen fra garagedelen ikke uden videre er mulig uden væsentlige konstruktionsmæssige indgreb og betydelige omkostninger.

Selskabets argument om, at en opdeling i to litra ville medføre erstatning for et større hus end restværdien, hvilket strider mod hensigten bag Forsikringsaftaleloven § 39, er også taget i betragtning. Denne paragraf handler om forsikringstagerens pligt til at afværge eller begrænse skaden, og princippet om, at erstatningen ikke må overstige skadens faktiske omfang, er centralt.

På baggrund af policens ordlyd, BBR-oplysningerne, ejendommens fysiske fremtoning og konstruktion, samt den generelle praksis for bygningslitrering, finder Ankenævnet, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabets fastsættelse af skadegraden med udgangspunkt i én samlet bygning. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.