Afslag på dækning for skader på sommerhus grundet tilstandsrapport og manglende skade

Klageren har tegnet en ejerskifteforsikring med basisdækning i forbindelse med overtagelsen af et sommerhus fra 1972 den 28. juli 2017. Efter salg af ejendommen i 2019 anmeldte klageren to forhold til forsikringsselskabet baseret på en ny tilstandsrapport fra 2020, som viste flere fejl og mangler end den oprindelige rapport fra 2017.

Sagens Forhold

• Loft i stuen: I den oprindelige tilstandsrapport fra 2017 blev loftet i stuen anmærket med karakteren K1 ("Lofter midt i stue hænger lidt. Vurderes at være del af tagkonstruktion fra oprindelig bygning"). Den nye tilstandsrapport fra 2020 skærpede anmærkningen til K2 ("Loftet i stuer har nedbøjning. Note: Forholdet er markant og årsagen skønnes at være underdimensionering af den ovenliggende spærkonstruktion").
• Carporttagets hældning: Dette forhold var ikke nævnt i tilstandsrapporten fra 2017. I tilstandsrapporten fra 2020 blev carporttaget anmærket med karakteren K3 ("Tagbelægningen har hældning under det anbefalede minimum på 5°. Note: Forholdet kan give risiko for tilbageløb ved tagkanter, vandindtrængning i samlinger og fastgørelser og følgeskader heraf. Der kunne i det konkrete tilfælde umiddelbart ikke konstateres følgeskader").

Parternes Påstande og Argumenter

• Klagerens påstande: Klageren ønskede, at ejerskifteforsikringen skulle dække udbedring af den "usynlige skade" på carporttaget, som ikke var nævnt i den første rapport, samt reparation af loftskaden, der nu var klassificeret som en kritisk fejl. Klageren argumenterede, at disse forhold faldt ind under forsikringens skadesbegreb, som dækker "deformering, svækkelse, revnedannelse" og "nærliggende risiko for skader". Klageren mente desuden, at den fejlagtige tilstandsrapport havde medført en markant værdiforringelse af ejendommen, hvilket påvirkede salgsprisen negativt.
• Selskabets argumenter: Forsikringsselskabet afviste dækning med henvisning til, at der hverken var tale om aktuel skade eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. For loftets vedkommende anførte selskabet, at der ikke var konstateret brud eller svækkelse, og at nedbøjningen ikke havde konstruktiv betydning. For carporttaget fastholdt selskabet, at stålpladerne lå korrekt efter anvisningerne, og at der ikke var konstateret skade eller nærliggende risiko for skade. Selskabet fremhævede, at ejerskifteforsikringen er en skadeforsikring, der dækker aktuel skade eller nærliggende risiko herfor, men ikke værditab eller fejl i tilstandsrapporten, som er den bygningssagkyndiges ansvar. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 18.3 og 21.1.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet bemærker indledningsvist, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav. Ejerskifteforsikringen er en skadeforsikring, som dækker aktuel skade eller nærliggende risiko herfor, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 18.3. Forsikringen dækker omkostningerne ved udbedring af skader, der er omfattet af ejerskifteforsikringen, men dækker ikke økonomiske værditab.

Loft i stuen

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der på tidspunktet for overtagelse af ejendommen var forhold ved loftet, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabets besigtigelse kunne ikke konstatere beskadigelse af loftpladerne, der kunne karakteriseres som skade. Nedbøjningen af loftet har desuden været til stede siden udførelsen af loftet/taget, som blev udført mellem 2002-2010.

Forholdet er beskrevet i tilstandsrapporten fra 2017, hvor det fremgår, at "Loftbeklædning K1 Lofter midt i stue hænger lidt. Vurderes at være del af tagkonstruktion fra oprindelig bygning". Klageren havde på baggrund af denne beskrivelse mulighed for at tage forholdets karakter, omfang og betydning i betragtning. At forholdene ved loftet i tilstandsrapporten fra 2020 har fået karakteren K2 fremfor K1, kan ikke føre til et andet resultat. Det følger af forsikringsbetingelsernes punkt 19, litra a, at forsikringen ikke dækker forhold, som er nævnt i tilstandsrapporten, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet, hvilket ikke er tilfældet her.

Taghældning på carport

Nævnet bemærker, at det ikke i sig selv kan anses for at udgøre en skade, at der påvises håndværksmæssige mangler ved udførelsen af en bygningsdel. Afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning, da det ikke er godtgjort af klageren, at forholdet på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Det fremgår af selskabets besigtigelsesrapport, at der er tale om en selvstændig sekundær bygning, at der ikke er godtgjort bygningsskader som følge af taghældningen, og at taget og forholdet ved taghældningen har eksisteret i ca. 15 år. At det af tilstandsrapporten fra 2020 med karakteren K3 fremgår, at forholdet kan give risiko for tilbageløb ved tagkanter, vandindtrængning i samlinger og fastgørelser, kan på denne baggrund ikke føre til andet resultat.

Nævnet bemærker desuden, at hvis klageren ønsker at klage over tilstandsrapporten fra 2017, kan hun klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager over tilstandsrapporter.