Tvistsag om erstatningsopgørelse efter indbrudstyveri af smykker

Denne sag omhandler en tvist mellem forsikringstagere og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende opgørelsen af erstatning for stjålne smykker og tilskrivning af renter efter et indbrudstyveri. Sagen er en fortsættelse af tidligere sager (AK 92063 og AK 94206), hvor Ankenævnet for Forsikring tidligere har fastslået, at der var sket et indbrud, og at selskabet skulle genoptage sagsbehandlingen og opgøre erstatningen i henhold til forsikringsbetingelserne.

Klagernes påstande og argumenter

Klagerne kræver en fuld erstatning på 515.798 kr. med tillæg af renter, jf. Forsikringsaftaleloven § 24. De anfører, at selskabet tidligere har anerkendt den fremlagte dokumentation for smykkerne, herunder fotos, certifikater, kvitteringer og en guldsmedevurdering. De fremhæver, at det for arvesmykker ikke altid er muligt at fremlægge traditionelle kvitteringer, og at selskabet ikke har redegjort tilstrækkeligt for sin opgørelse eller undersøgt de oplysninger, der er tilgået sagen.

Klagerne er desuden utilfredse med, at selskabet har fratrukket en tidligere udbetalt kulanceerstatning på 34.700 kr. i den samlede erstatningsopgørelse. De mener, at dette beløb var et dækningstilsagn for simpelt tyveri og derfor ikke kan trækkes tilbage.

Selskabets påstande og argumenter

Topdanmark Forsikring A/S har udbetalt 354.732,50 kr. i erstatning og 49.836,58 kr. i renter. Selskabet fastholder, at klagerne ikke er berettiget til yderligere erstatning, da de ikke har løftet bevisbyrden for, at kravet overstiger den udbetalte erstatning. Selskabet henviser til almindelige forsikringsretlige principper og forsikringsbetingelsernes punkt 7.6 samt Forsikringsaftaleloven § 22, som fastslår, at klageren skal sandsynliggøre sit kravs størrelse og rigtighed.

Selskabet anfører, at den fremlagte guldsmedevurdering er udarbejdet efter tyveriet og baseret på billeder og en enkelt kvittering, hvilket begrænser dens bevismæssige værdi. De har opgjort erstatningen dels ud fra genleveringspriser, dels skønsmæssigt på grund af mangelfuld dokumentation. Selskabet har tilbudt at revurdere erstatningen, hvis yderligere dokumentation fremsendes.

Vedrørende den fratrukne kulanceerstatning på 34.700 kr. anfører selskabet, at dette var en ex gratia betaling for tricktyveri, og at den samlede erstatning for indbrudstyveri skal afspejle det faktiske økonomiske tab, jf. Forsikringsaftaleloven § 39. Selskabet har betalt renter fra det tidspunkt, hvor låseundersøgelsen ændrede sagens udfald fra simpelt tyveri til indbrudstyveri, i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 24 og Renteloven § 5.

Nævnet har gennemgået sagen og finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse vedrørende erstatningsopgørelsen for de stjålne smykker. Klagerne har bevisbyrden for kravets rigtighed og størrelse, hvilket også fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 7.6. Kravet til dokumentation stiger i takt med beløbets og genstandenes værdi. Nævnet bemærker, at fremlagte fotos alene ikke nødvendigvis dokumenterer smykkernes ægthed, værdi og karat, og at guldsmedens vurdering, udfærdiget efter tyveriet og baseret på billeder og enkelte kvitteringer, har begrænset bevisværdi. Selskabet har gennemgået hvert enkelt smykke med egne eksperter og har imødekommet klagernes krav for de fleste punkter.

For de smykker, der er erstattet til genleveringspriser (punkterne 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 16, 18, 19, 20, 23, 27, 29 og 30), finder nævnet, at selskabets fradrag af en genleveringsrabat er berettiget, da selskabet har dokumenteret, at identiske smykker kan genleveres via ScalePoint til de opgjorte priser, såfremt klagerne ikke ønsker genlevering, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 7.1.3 og 7.1.4.

For de smykker, der er erstattet skønsmæssigt på grund af manglende dokumentation (punkterne 2, 3, 13, 14, 25, 28, 32, 36, 37 og 38), finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets skøn.

Vedrørende den oprindelige kulanceerstatning på 34.700 kr. for simpelt tyveri, som selskabet har fratrukket i den samlede erstatningsopgørelse, finder nævnet ikke grundlag for kritik. Nævnet henviser til Forsikringsaftaleloven § 39, hvorefter selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end det lidte økonomiske tab.

Renter Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale renter fra et tidligere tidspunkt for erstatningsbeløbet på 291.570,50 kr. Renteberegningen fra den 9. november 2018 til den 22. december 2020 er i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 24. Dette tidspunkt er 14 dage efter modtagelsen af låseundersøgelsen, som var afgørende for at fastslå indbrudstyveriet.

For så vidt angår den yderligere erstatning på 28.462 kr., som blev udbetalt efter ny dokumentation indsendt den 9. april 2021, finder nævnet, at selskabet skal betale renter fra den 23. april 2021 og frem til udbetalingen. Dette er 14 dage efter modtagelsen af klagernes dokumentation den 9. april 2021, jf. Forsikringsaftaleloven § 24.

Afgørelse Selskabet, Topdanmark Forsikring A/S, skal anerkende, at klagerne er berettiget til renter beregnet fra den 23. april 2021 af erstatningsbeløbet på 28.462 kr. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen med henblik på at opgøre og udbetale det resterende rentebeløb. Klageren får i øvrigt ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales.