Sag om afvist dækning for fugtskade i ejendom med ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for fugt- og skimmelskader i en ejendom. Klageren har tegnet ejerskifteforsikring i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Sagens baggrund

Ejendommen, der oprindeligt er opført i 1913, fik en tilbygning i 2003. Klageren overtog ejendommen den 1. oktober 2015. Den 28. april 2021 anmeldte klageren en skade, der blev opdaget i forbindelse med almindeligt malerarbejde i stuen, hvor fodlister blev afmonteret. Her konstateredes fugt, begyndende skimmel og råd bag en fodliste. Ifølge klageren og en byggeteknisk rapport skyldes problemet, at gulvkonstruktionen er udført, så organisk materiale har direkte kontakt med opstigende grundfugt fra den tidligere ydermur, hvilket har resulteret i nedbrydning af træværk og en nærliggende fare for yderligere skade.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren kræver dækning for omkostninger til at optage gulv, udføre fugtspærring i væggen og nedlægge gulv igen, med en overslagspris på 70.000 kr. ekskl. moms. Derudover kræves dækning for udbedring af eventuelle yderligere skader og omkostninger til den byggetekniske gennemgang, som klageren har foranlediget. Klageren argumenterer for, at skaden er dækningsberettiget, da den ombyggede væg og gulvkonstruktion fra 2003 skulle have været sikret mod fugt i henhold til de byggetekniske krav fra dette tidspunkt. Det anføres, at fugtspærren er udført forkert, da den ligger ca. 10 cm over færdig gulvhøjde, og at der allerede er skade i form af skimmel og råd, samt en nærliggende risiko for yderligere skade.

Forsikringsselskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S (DBF) har afvist dækning. Selskabet anfører, at væggen er en oprindelig ydervæg fra 1913, og at den konstaterede fugt og skimmel ikke udgør en dækningsberettigende skade. DBF fastholder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet den 1. oktober 2015 var forhold ved væggen, som udgjorde en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5. Selskabet mener, at den konstaterede fugt og skimmel afviger ikke væsentligt fra, hvad man må forvente i en bygning af den alder og konstruktion, og at der ikke er konstateret råd, kun en begrænset mængde skimmel, som ikke har nævneværdig betydning for indeklimaet. DBF påpeger desuden, at soklen er konstrueret til at tåle fugt og derfor ikke har konstruktiv betydning.

Dokumentation og forsikringsbetingelser

Sagen er baseret på fremlagte bilag, herunder tilstandsrapporten af 29. juni 2015, skadeanmeldelsen af 28. april 2021, klagerens fugt- og byggetekniske gennemgang af samme dato, samt selskabets besigtigelsesnotat af 10. maj 2021. Forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 definerer dækning som “udbedring af aktuelle skader samt fysiske forhold ved bygningerne, der giver nærliggende risiko for skader”. Pkt. 3.5 betinger dækning af, at forholdet var til stede ved tilstandsrapportens udarbejdelse eller opstået inden købers overtagelse og anmeldt i forsikringstiden. Pkt. 4.2 undtager bygningens funktionsforhold eller lovlighed i henhold til byggelovgivning fra dækning, medmindre en skade er indtrådt eller der er nærliggende risiko for skade.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt, at der påvises håndværksmæssige mangler ved udførelsen af en bygningsdel; forsikringens skadedefinition skal være opfyldt.

Nævnets vurdering

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet i 2015 var fugtforhold i den tidligere ydermur, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lægger vægt på, at der er tale om en ældre ydermur, der oprindeligt ikke eller kun i begrænset omfang har været sikret mod opstigende grundfugt. Den konstaterede opfugtning af gulvlisterne og skimmelforekomsterne bag på listerne er af begrænset omfang og går ikke ud over, hvad der er sædvanligt i ældre ejendomme. Nævnet finder, at selvom fugtspærren i 2003 med fordel kunne have været placeret længere nede i væggen, fører dette ikke til et andet resultat. Klageren har desuden ikke godtgjort skimmelsvamp i et omfang, der nævneværdigt nedsætter brugbarheden af navnlig beboelsesrummene i ejendommen.

Afgørelse

På baggrund af sagens forløb og de fremlagte oplysninger finder nævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgift til den fugt- og byggetekniske gennemgang. Klageren får derfor ikke medhold.