Afvisning af dækning for rørskade efter ejerskifte: Tvist om konstateringstidspunkt og skadevirkningprincip

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende dækning af en rørskade i forbindelse med et ejerskifte og skift af forsikringsselskab.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren solgte sin ejendom med overtagelse den 1. juli 2018. Den nye ejer tegnede husforsikring i et andet selskab med ikrafttræden samme dag. Ved overtagelsen konstaterede køberen vand/fugt i kælderskakten og anmeldte forholdet til sit forsikringsselskab den 14. august 2018. Købers forsikringsselskab afviste dækning med henvisning til, at utætheden var opstået før overtagelsen. Klageren anmeldte selv forholdet til Alm. Brand den 7. november 2018.

En byretsdom af 11. september 2020 mellem klageren (sælger) og køberen fastslog, at vandstikledningen var utæt på overtagelsesdagen den 1. juli 2018, og at dette udgjorde en mangel ved ejendommen. Retten fandt, at manglen ikke var omfattet af sælgers fritagelse for mangelshæftelse efter Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 2, stk. 6. Sælger blev dømt til at betale erstatning til køber for tilsidesættelse af sin loyale oplysningspligt, da sælger burde have oplyst om kendskab til fugt foran kælderdøren.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klageren er utilfreds med, at begge forsikringsselskaber har afvist dækning. Klageren henviser til, at Forsikring og Pension har henstillet til, at selskaberne følger skadevirkningsprincippet, hvilket betyder, at skaden reguleres af det selskab, i hvis forsikringstid skaden er konstateret. Klageren påpeger, at notatet "Skade-information 18/17" og "Dobbeltforsikringsadministrationsaftale" har til formål at undgå, at kunder bliver kastebold mellem selskaberne, og at der skal bruges ressourcer på at tidsbestemme skadens opståen. Klageren har vedkendt sig at have konstateret begrænset fugt i sin ejertid, som han vurderede skyldtes opstigende grundfugt efter en tidligere udbedret forsikringsskade.

Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at forsikringen ikke dækker utætheder, der er konstateret og anmeldt efter forsikringens ophør. Selskabet anfører, at de følger konstateringsprincippet, hvor skaden skal være konstateret og anmeldt i forsikringstiden for at være dækningsberettiget. Selskabet har endvidere henvist til, at kravet er forældet i henhold til Forældelsesloven og Forsikringsaftaleloven. Ifølge selskabets forsikringsbetingelser ophører forsikringen, når ejendommen skifter ejer, dog med en 14-dages dækning for den nye ejer, medmindre en ny forsikring er oprettet. Skaden blev konstateret mellem den 2. juli og 14. august 2018, hvilket er efter forsikringens ophør hos Alm. Brand.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og giver klageren ikke medhold. Nævnet bemærker, at selskabet har fraveget det almindelige princip i dansk forsikringsret om skadeårsagsprincippet og i stedet dækker skader efter konstateringsprincippet. Dette er i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 6, som tillader, at en forsikring alene dækker skader anmeldt inden for en nærmere angivet frist efter forsikringens ophør, forudsat fristen ikke er kortere end 6 måneder. Da utætheden i vandstikledningen ikke blev konstateret i klagerens ejertid, men først efter købers overtagelse af ejendommen, og anmeldelsen til selskabet skete den 7. november 2018, efter forsikringens ophør, er skaden ikke dækningsberettiget under klagerens forsikring. Klagerens tidligere observationer af fugt ved kælderdøren ændrer ikke på, at den konkrete utæthed først blev konstateret af den nye ejer.