Sag om afvisning af dækning for revner i murværk under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på en ejendom opført i 1912. Ejendommen blev overtaget af forsikringstageren den 1. september 2019 på baggrund af en tilstandsrapport dateret 9. juli 2019.

Sagens Baggrund

Tilstandsrapporten indeholdt K1-anmærkninger for enkelte mindre revner i ydervægge og mindre revnedannelser samt afskalninger på udvendige trapper. Sælgeren, der er uddannet tømrer, oplyste at have sat ejendommen i stand fra februar til maj 2018 og havde anvendt professionelle håndværkere til arbejdet, herunder muret galvaniserede gevindstænger i ydervæggene for at hindre yderligere revner. Sælgeren oplyste desuden, at der ikke var kendskab til sætningsrevner.

Klagerens Påstande og Argumenter

Klageren anførte, at sælgeren havde afgivet misvisende og mangelfulde oplysninger, og at sælgerens håndværksmæssige baggrund medførte en særlig forpligtelse til korrekt information. Klageren hævdede, at ejendommens reelle tilstand var væsentligt dårligere end beskrevet, med alvorlige skader på fundament og murværk, der medførte en betydelig værdiforringelse og risiko for yderligere skader. Klageren krævede en fuldstændig renovering af alt murværk på tre af husets sider samt etablering af en solid klimaskærm, baseret på rapporter fra egen murer og ingeniør. Disse rapporter beskrev markante brud- og sætningsskader, korroderede ståloverliggere som årsag til skaderne, og en risiko for kollaps. Klageren fremlagde overslagspriser for reparationer:

Forsikringsselskabets Påstande og Argumenter

Dansk Boligforsikring A/S afviste dækning med henvisning til, at revnedannelserne var sædvanlige for et hus af ejendommens alder og beliggenhed, og at forholdene var tilstrækkeligt beskrevet i tilstandsrapporten. Selskabet anførte, at klageren ikke havde bevist, at skaderne udgjorde en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko for skade i forsikringsbetingelsernes forstand. Selskabet henviste til egne besigtigelsesnotater, der konkluderede, at funktion og bæreevne ikke var væsentligt nedsat, og at der ikke var risiko for kollaps. Selskabet argumenterede, at revnerne skyldtes almindelig bevægelse, temperatursvingninger og rystelser fra tung trafik, og at eventuelle reparationer med gevindstænger, selvom ikke optimalt, var loyalt oplyst af sælger. Selskabet mente, at netpuds ville udgøre en forbedring af konstruktionen, ikke en dækket skadesudbedring.

Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at et forhold er omfattet af forsikringsdækningen.

Nævnet finder på det foreliggende grundlag, at klageren ikke i øvrigt har bevist eller antageliggjort, at de anmeldte revnedannelser på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko herfor. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det af tilstandsrapportens punkt 2.1 (facader/gavle) med karakteren K1 fremgår, at der kan ses enkelte mindre revner i ydervægge. I noten hertil er det anført, at mindre revnedannelser i murværk er almindelig forekommende og kun sjældent giver anledning til større byggetekniske problemer. Nævnet har også lagt vægt på, at klageren ikke har bevist, at der er tale om revner eller sætningsskader, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at konstruktionen i sin nuværende udførelse medfører nærliggende risiko for skade. Nævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at det af notat af 8/10 2021 fra selskabets bygningskonsulent fremgår, at der er tale om normal forekomst af revner i murværket, og at skaderne ikke medfører sammenstyrtningsfare. Nævnet har videre lagt vægt på, at det af selskabets besigtigelsesnotat af 19/4 2021 fremgår, at funktionen og bæreevnen ikke er væsentligt nedsat, og at der ikke er risiko for kollaps. Nævnet bemærker, at klageren i tilstandsrapporten er blevet oplyst om sælgerens renovering, herunder de udførte reparationer af murværket. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet dog, at klageren har antageliggjort, at der kan være forhold ved ejendommens facadekonstruktion over vinduet på 1. salen i facade mod vest, som på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet har lagt vægt på, at det af rapport fra klagerens ingeniør af 27/8 2021 fremgår, at skader over vinduerne i facade mod vest er markante og ikke kan betegnes som normalt forekommende, og at der over vinduet på 1. salen er brud og sætningsskader i overmuring af vindue samt i gesims ved tag, der udgør risiko for kollaps.

Som følge heraf bestemmes:

Selskabet, Dansk Boligforsikring A/S, skal afholde udgiften til en sagkyndig udtalelse for at fastlægge, i hvilket omfang ejendommens facadekonstruktion over vinduet på 1. salen i facade mod vest udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade, eller nærliggende risiko herfor og i bekræftende fald foreslå en udbedringsmetode og fastsætte udgiften til udbedring af forholdet. Undersøgelsen skal foretages af en bygningssagkyndig, som parterne i fællesskab udpeger. Selskabet skal lade denne udtalelse indgå i den videre sagsbehandling.

Klageren får ikke i øvrigt medhold.

Klagegebyret tilbagebetales.