Afvisning af dækning for tennisalbue efter vrid i forbindelse med afmontering af skabslåge

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Concordia Forsikring as vedrørende dækning under en ulykkesforsikring for en tennisalbueskade.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte den 3. december 2020 en personskade, der angiveligt skete den 9. april 2019. Hændelsen beskrives som et "smæld" i venstre albue, opstået under et vrid i håndleddet, mens han afmonterede en skabslåge og løsnede en skrue. Klageren har efterfølgende oplevet betydelige gener i form af kronisk tennisalbue (lateral epicondylitis), herunder smerter ved bevægelse af albueleddet og vanskeligheder med at løfte i strakt arm. En MR-scanning fra 22. juni 2020 viste markante inflammatoriske forandringer i senefæstet på den laterale humerusepikondyl samt en partiel afrivning af senefæstet.

Klageren søgte første gang lægelig behandling den 11. juli 2019, over tre måneder efter den anmeldte hændelse. Journalmaterialet indeholder divergerende oplysninger om symptomdebut, varierende fra 1,5 til 2,5 år før undersøgelsestidspunktet. Et journalnotat fra 4. november 2019 nævner, at klageren troede, han havde overanstrengt sig på arbejdet.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande og argumenter: Klageren ønsker at få den méngradsvurdering, han mener sig berettiget til, og fastholder, at hans aktuelle gener skyldes det akutte vrid i håndleddet. Han argumenterer for, at det er en forældet opfattelse, at tennisalbue kun kan opstå over længere tid, og henviser til nyere forskning, der understøtter, at op til 50% af tilfældene kan skyldes akut traume. Klageren påpeger, at ingen af de behandlende læger (praktiserende læge, kirurger, fysioterapeuter) har anfægtet, at vriddet var årsagen. Han anser det for en lægelig fejl, at hændelsen ikke blev noteret i de lægelige akter fra starten og har foreslået selskabet at få dette berigtiget. Klageren har desuden talt med en idrætsmediciner og en ortopædkirurgisk speciallæge, der begge støtter, at symptomer som tennisalbue kan opstå ved et vrid som det beskrevne.

Selskabets påstande og argumenter: Concordia Forsikring har afvist dækning med henvisning til manglende årsagssammenhæng mellem den anmeldte hændelse og klagerens aktuelle gener. Selskabet argumenterer for, at den anmeldte hændelse ikke er medicinsk egnet til at fremkalde den skete skade, og at tennisalbue typisk er en irritations-/overbelastningsskade, der udvikler sig over tid. Selskabet lægger vægt på, at der ikke er dokumenteret strakssymptomer, idet klageren først søgte behandling mere end tre måneder efter skadens indtræden. Desuden fremhæver selskabet de divergerende oplysninger i journalmaterialet om symptomernes opståen. Selskabet mener ikke, at klagerens aktuelle gener udgør et varigt mén på minimum 5%, idet klageren har normal bevægelighed i albuen, ingen føleforstyrrelser, skurren, muskelsvind eller nedsat håndtrykskraft. Selskabet fastholder, at eventuelle ændringer eller rettelser i journalmaterialet ikke vil ændre deres vurdering af manglende årsagssammenhæng eller dokumentation for strakssymptomer.

Relevante forhold og dokumentation

Sagens vurdering er baseret på klagerens skadeanmeldelse, journalmateriale fra egen læge, speciallæger og kiropraktor, samt en MR-scanning af venstre albue. Forsikringsbetingelsernes punkt 4.1 definerer et ulykkestilfælde som en pludselig hændelse, der forårsager personskade, og kræver årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden, med vægt på medicinsk egnethed og tidsmæssig sammenhæng mellem hændelse og symptomdebut.

Nævnet finder, at der på det foreliggende grundlag ikke er anledning til at kritisere selskabets afgørelse. Klageren får derfor ikke medhold.

Nævnet har lagt vægt på, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav.

Derudover har nævnet lagt vægt på følgende:

• De tidsnære lægelige oplysninger dokumenterer ikke, at klagerens gener skyldes et ulykkestilfælde.
• Et journalnotat af 4/11 2019 vedrørende tennisalbuen indikerer, at klageren selv mente, at han havde overanstrengt sig på arbejdet.
• Der er divergerende oplysninger i journalnotaterne om, hvornår symptomerne opstod.
• Den omstændighed, at en MR-scanning udført den 22/6 2020 konstaterede en partiel afrivning af senefæstet fra epikondylen, kan ikke føre til et andet resultat, da den ikke etablerer den nødvendige årsagssammenhæng til den anmeldte akutte hændelse.