Tvistsag om selvrisiko på bilforsikring tegnet via leasingselskab

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Købstædernes Forsikring vedrørende opkrævning af selvrisiko efter en parkeringsskade på en leaset bil.

Sagens baggrund

Klageren leasede en bil og tegnede i den forbindelse en bilforsikring gennem leasingselskabet, hvor han angiveligt blev lovet en selvrisiko på 0 kr. (dog 1.500 kr. ved glasskade). Forsikringen var en del af leasinggiverens flådepolice hos Købstædernes Forsikring, hvor leasingselskabet var forsikringstager, og klageren var registreret som bruger.

Den 1. april 2019 fik klagerens bil en parkeringsskade med ukendt skadevolder. Værkstedet udførte reparationen, og Købstædernes Forsikring afregnede i alt 7.984,34 kr. til værkstedet. Den reelle skadeudgift, efter momsfradrag for leasingselskabet, var 6.387,47 kr.

Opkrævning af selvrisiko

Efter skaden opkrævede Købstædernes Forsikring klageren 4.806,14 kr. i selvrisiko, da skadeudgiften var mindre end den policemæssige selvrisiko på 5.085,00 kr. Selskabet sendte en anmeldelseskvittering den 26. juni 2019, hvor de informerede om selvrisikoen.

Klageren gjorde straks indsigelse mod opkrævningen, idet han fastholdt, at han var blevet lovet en forsikring med 0 kr. i selvrisiko. Han henviste til en e-mailkorrespondance fra januar 2018 med en medarbejder fra leasingselskabet, hvor medarbejderen bekræftede, at "friskade" betød 0 kr. i selvrisiko.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande:

• Han skulle ikke betale selvrisiko, da leasingselskabets medarbejder, som han anså for at repræsentere Købstædernes Forsikring, havde solgt ham en forsikring med 0 kr. i selvrisiko.
• Han havde været i god tro og stolet på den mundtlige og skriftlige bekræftelse fra medarbejderen.
• Alle renter, gebyrer og omkostninger i forbindelse med inkassosagen skulle slettes, da han fra starten havde gjort indsigelse og meddelt, at sagen ville blive indbragt for Ankenævnet. Han mente, at selskabets sagsbehandlingstid var årsag til forsinkelsen, og at inkassobetingelserne ikke var overholdt.

Købstædernes Forsikrings argumenter:

• Forsikringen var tegnet med en policemæssig selvrisiko på 5.085,00 kr.
• Klageren var informeret om selvrisikoen allerede i januar 2018 via forsikringsbeviset og igen ved skadeanmeldelsen.
• Tilvalgsdækningen "friskadeforsikring" dækker ikke parkeringsskader med ukendt skadevolder. Den dækker specifikke skadetyper som brand, tyveri, nedstyrtning af genstande, og skader på ruder/lygteglas, hvoraf nogle har 0 kr. i selvrisiko, mens rudeskift har en mindre selvrisiko.
• Opkrævningen af rykkergebyrer, omkostninger og renter var korrekt, da klageren var varslet om inkasso og havde haft rig mulighed for at indbringe sagen for Ankenævnet.

Finansiel oversigt over opkrævning

Ankenævnet for Forsikring har afgjort, at Købstædernes Forsikring A/S på erstatningsretligt grundlag skal dække klagerens selvrisiko og øvrige påløbne omkostninger i sagen. Selskabet er derfor ikke berettiget til at opkræve klageren selvrisiko. Klagegebyret skal tilbagebetales.

Nævnet lagde til grund, at forsikringen hos selskabet var tegnet med en generel selvrisiko, og at kun visse specifikke skadetyper omfattet af friskadedækningen var fritaget for selvrisiko. Der var således ikke grundlag i forsikringsaftalen for at fritage klageren for selvrisiko for den indtrufne skade.

Imidlertid fandt nævnet, at leasingselskabets medarbejder havde optrådt som rådgiver på vegne af Købstædernes Forsikring vedrørende forsikringsdækningen. Selskabet hæfter derfor som udgangspunkt for eventuelle fejl begået af medarbejderen i denne henseende.

Efter en samlet vurdering af den fremlagte korrespondance mellem klageren og leasingselskabets medarbejder fandt nævnet, at klageren havde bevist, at han havde modtaget mangelfuld rådgivning. Denne rådgivning var egnet til at give ham indtryk af, at forsikringen var tegnet uden selvrisiko. Nævnet lagde især vægt på medarbejderens mailsvar af 4. januar 2018, hvor medarbejderen bekræftede, at forsikringen var tegnet uden selvrisiko. Yderligere vægt blev lagt på, at klageren ikke modtog yderligere svar på sin opfølgende mail, hvor han søgte at bekræfte sin forståelse af, at der generelt ikke var selvrisiko, bortset fra rudeskift. Dette måtte i sammenhængen give klageren indtryk af, at medarbejderen tiltrådte hans forståelse.

På baggrund af den mangelfulde rådgivning, som selskabet hæfter for, skal selskabet dække klagerens selvrisiko og de øvrige påløbne omkostninger.