Klage over manglende afkølingsbonus ved flytteopgørelse hos Københavns Energi

Sagen omhandler en klage fra en forbruger over Københavns Energis (tidligere Københavns Belysningsvæsen) praksis for afregning af fjernvarme, specifikt vedrørende manglende bonus for god afkøling i en forbrugsperiode under et år. Klagen blev oprindeligt indgivet til Energitilsynet, som afviste den, hvorefter forbrugeren klagede til Energiklagenævnet.

Baggrund for klagen

Klageren havde fraflyttet en ejendom den 15. december 1999 og modtog en flytteopgørelse for perioden fra den 1. marts 1999. I denne opgørelse var der ikke indregnet godtgørelse for god afkøling af fjernvarmevandet, hvilket klageren fandt urimeligt. Klageren mente, at en sådan bonus burde beregnes og fordeles mellem den fraflyttende og den nye forbruger, selv ved en kort afregningsperiode.

Københavns Energis praksis

Københavns Energis takstblade pr. 1. januar 1999 fastsatte en pris for leveret varme og en ordning for bonus eller merbetaling baseret på afkøling af fjernvarmevandet. Korrektion for afkøling beregnes, hvis afkølingen afviger mere end 5 °C fra en normeret afkøling på 37 °C. Bonus eller merudgiften udgør 3,50 kr. pr. MWh for hver grad, forbrugerens afkøling fraviger 37 °C. Det fremgik dog, at bonus eller merbetaling kun beregnes ved årsopgørelsen, og at afkølingskorrektion kun sker for afregningsperioder på mindst 330 dage.

Energitilsynets afgørelse

Københavns Energi oplyste til Energitilsynet, at den faktiske afkøling i den pågældende periode ikke ville have berettiget til bonus, selv hvis afregningsperiodens længde blev set bort fra. De fastholdt desuden, at afkølingskorrektion kun burde ske for perioder på mindst 330 dage, da afkølingen varierer med årstiderne, og beregningen er baseret på et årsgennemsnit. Energitilsynet fandt i sin afgørelse af 29. juni 2000, at det ikke var urimeligt i Lov om varmeforsynings forstand, at Københavns Energi baserede beregningerne på et helt års varmeaftag, og fandt derfor ikke grundlag for at gribe ind over for den anvendte beregningsmetode.

Klagen til Energiklagenævnet

Klageren fastholdt over for Energiklagenævnet, at han og den nye ejer ville have fået tilbagebetaling for god afkøling, hvis de havde ventet med at afregne for forbrug af fjernvarme. Københavns Energi fremsendte ingen yderligere bemærkninger i forbindelse med høringen over klagen til Energiklagenævnet.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 29. juni 2000 om Københavns Energis afregning for fjernvarme.

Nævnets vurdering og begrundelse

Energiklagenævnet vurderede sagen i henhold til Lov om varmeforsyning § 21, stk. 4, som giver Energitilsynet beføjelse til at pålægge en kollektiv varmeforsyning at ændre tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser, hvis disse findes at være urimelige eller i strid med loven. Energitilsynets afgørelser herom kan påklages til Energiklagenævnet i medfør af Lov om varmeforsyning § 26.

Nævnet tiltrådte Energitilsynets vurdering, som ikke fandt grundlag for at gribe ind over for Københavns Energis fremgangsmåde med hensyn til beregning af bonus eller merbetaling for fjernvarmeaftagere med god eller ringe afkøling. Begrundelsen var, at den faktiske afkøling af fjernvarmevandet ændres afhængigt af årstiden, og at det derfor ikke findes urimeligt, at beregningerne baseres på gennemsnittet af et helt års varmeaftag.

Konklusion

Energitilsynets afgørelse af 29. juni 2000 blev derfor stadfæstet af Energiklagenævnet.