Tvist om retshjælpsdækning: Tilbagekaldelse af tilsagn og dækning af ankesag

En ejerforening (klager) er i tvist med sit forsikringsselskab, HDI, om dækningens størrelse under en retshjælpsforsikring for to separate sager: en sag om ulovlig anvendelse af fællesarealer (arealsagen) og en sag om mangler ved afløbsinstallationer (mangelsagen).

Sagsforløb og Tilsagn

I januar 2018 anmodede ejerforeningen om retshjælp til begge sager. HDI bekræftede dækning med et maksimum på 325.000 kr. og en selvrisiko på 15.000 kr. for hver sag, baseret på de på det tidspunkt gældende vilkår for 2018.

Mangelsagen blev vundet i byretten, men anket af modparten. HDI meddelte i november 2020 tilsagn om retshjælp til ankesagen, igen med en angivet dækningssum på 325.000 kr. Arealsagen blev afsluttet ved forlig.

Tvistens Opståen

I marts 2021 meddelte HDI, at man med tilbagevirkende kraft måtte nedsætte dækningen. Selskabet havde opdaget, at søgsmålsgrunden for begge sager reelt lå i forsikringsåret 2017, hvor dækningssummen kun var 300.000 kr. samlet pr. år. Da de samlede omkostninger for begge sager oversteg dette beløb, afviste HDI yderligere udbetalinger og dækning til ankesagen.

Efterfølgende argumenterede klagerens advokat for, at arealsagens søgsmålsgrund skulle placeres i 2016. HDI accepterede dette og foretog en ny beregning baseret på 2016-policens dækningssum på 275.000 kr., hvilket resulterede i en mindre efterbetaling.

Parternes Hovedargumenter

Klagerens påstande:

• HDI er bundet af sine oprindelige og gentagne tilsagn om dækning på 325.000 kr. for hver sag.
• Selskabet kan ikke med tilbagevirkende kraft nedsætte eller tilbagekalde dækningen.
• Der skal ydes en ny, særskilt dækningssum på 325.000 kr. til ankesagen, da policen ikke eksplicit begrænser dækningen til én sum for begge instanser. Klager henviser i den forbindelse til Aftaleloven § 38 b.
• Klager kræver udbetaling af et restbeløb på 35.016,88 kr. for arealsagen.

Selskabets påstande:

• De oprindelige tilsagn var blot en orientering om de på ansøgningstidspunktet gældende dækningssummer og ikke et bindende tilsagn for sager, hvis søgsmålsgrund lå i tidligere år.
• Dækningen afgøres af policens vilkår for det år, hvor søgsmålsgrunden opstod, hvilket både klagers advokat og forsikringsmægler burde vide.
• Policen dækker med én samlet sum pr. skade pr. år, uanset antallet af retsinstanser.
• Selskabet har allerede udbetalt den fulde dækningssum for arealsagen i henhold til 2016-policen og anser sine forpligtelser for opfyldt.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet afviser klagerens krav vedrørende både mangelsagen og arealsagen.

Mangelsagens anke

Nævnet finder ikke, at selskabet er forpligtet til at yde særskilt retshjælpsdækning på 325.000 kr. til ankesagen. Nævnets begrundelse er, at selskabets tilsagn skal læses i sammenhæng med det overordnede aftalegrundlag, herunder policen og forsikringsbetingelserne.

Det fremgår af policen fra 2017, at dækningen er begrænset pr. skade pr. år til 300.000 kr. Forsikringsbetingelserne specificerer, at dækningssummen udgør selskabets maksimale forpligtelse pr. forsikringsår for tvister, hvor søgsmålsgrunden er opstået i det pågældende år. En dækningssum gælder således for hele sagen, ikke pr. retsinstans.

Selvom selskabets mails af 18. november 2020 og 28. april 2021 kunne opfattes som et tilsagn om dækning på 325.000 kr. til anken, kan klagerens advokat ikke have haft en berettiget forventning om, at dette var en særskilt dækning ud over den allerede eksisterende, da det ville være i direkte modstrid med policens vilkår. Nævnet bemærker dog, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis selskabet udtrykkeligt havde specificeret, at dækningen omfattede sagen i begge instanser.

Arealsagen

Nævnet kan ikke kritisere selskabets afvisning af at udbetale yderligere 35.016,88 kr. Nævnet lægger vægt på, at selskabets oprindelige mail fra 17. januar 2018, der nævnte en dækningssum på 325.000 kr., ikke kan anses som et bindende tilsagn for den specifikke sag, da det blot var en orientering om den på det tidspunkt gældende forsikringssum for 2018.

Da klagerens advokat selv gjorde gældende, at søgsmålsgrunden skulle placeres i 2016, accepterede selskabet dette og opgjorde korrekt dækningen efter den for 2016 gældende dækningssum på 275.000 kr. Klageren, som var vidende om, at søgsmålsgrunden lå før 2017, kunne ikke have en berettiget forventning om, at selskabets senere (og fejlagtige) beregninger baseret på en højere sum var gældende. En sådan udbetaling ville udgøre en uberettiget berigelse.

Derfor afvises klagerens krav.