Afslag på dækning af skimmelsvamp og konstruktionsfejl i tag på grund af manglende bevis efter udbedring før besigtigelse

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning fra en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Tvisten drejer sig om skimmelsvamp og en påstået konstruktionsfejl i taget på en tilbygning fra 1994.

Sagens Forløb

Klageren overtog ejendommen den 1. juni 2020. I forbindelse med en planlagt renovering af taget på hovedhuset opdagede klagerens bygherrerådgiver skimmelsvamp under taget på en tilbygning (”musikstuen”). Forholdet blev anmeldt til forsikringsselskabet den 11. november 2020.

Klageren påbegyndte udbedringen af taget på tilbygningen, før selskabet foretog en besigtigelse den 23. november 2020. På besigtigelsestidspunktet var den oprindelige tagpap og underlaget af krydsfinerplader allerede fjernet, hvilket gjorde en direkte vurdering af den oprindelige konstruktion og skade umulig for selskabet.

Parternes Argumenter

Klageren gjorde gældende, at der var tale om en dækningsberettiget skade. De anførte, at:

• Forholdet ikke var beskrevet i tilstandsrapporten, da anmærkningerne heri vedrørte hovedhuset og ikke tilbygningen.
• En bygherrerådgiver havde konstateret, at taget var udført med en konstruktionsfejl (manglende ventilation), hvilket havde forårsaget skimmelsvamp.

Forsikringsselskabet afviste dækning med følgende begrundelser:

• Klageren har bevisbyrden for, at der forelå en dækningsberettiget skade på overtagelsestidspunktet.
• Ved at udbedre skaden før besigtigelse havde klageren stillet sig selv bevismæssigt dårligt, da det ikke var muligt at vurdere skadens art og omfang.
• Det fremlagte fotomateriale og tilsynsnotat var ikke tilstrækkeligt til at dokumentere en dækningsberettiget skade eller en ulovlig bygningsindretning i henhold til det gældende bygningsreglement fra 1994 (BRS 85).
• Mørkfarvninger på krydsfinerplader er ikke usædvanligt for en 25 år gammel konstruktion og udgør ikke i sig selv en skade.

Klageren får ikke medhold.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise, at et forhold ved bygningen på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet bemærker desuden, at det ikke i sig selv kan anses for en skade, at en bygningsdel ikke er udført håndværksmæssigt korrekt eller i uoverensstemmelse med byggelovgivningen på opførelsestidspunktet. Afgørende er alene, om forsikringens skadebegreb er opfyldt.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at forholdene omkring tagpartiet på tilbygningen, herunder anvendelse af krydsfinerplader og mulig manglende afstand mellem isolering og undertag, udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Nævnet bemærker, at klageren ved at påbegynde renoveringen af taget før eller samtidig med anmeldelsen til selskabet har stillet sig i en bevismæssig vanskelig position.

Nævnet har lagt vægt på, at krydsfinerpladerne ses med mørkfarvninger, men at der ikke ses tegn på nedbrud. Det er ikke muligt på baggrund af det fremlagte billedmateriale og tilsynsnotat at fastslå årsagen til mørkfarvningerne, eller at forholdet var af en karakter, der opfyldte ejerskifteforsikringens skadebegreb. Ligeledes finder nævnet det ikke godtgjort, at skimmelforekomsterne havde et omfang, der var omfattet af forsikringens skadebegreb.

For så vidt angår forsikringens udvidede dækning for ulovlige bygningsindretninger, finder nævnet, at klageren ikke har godtgjort, at konstruktionen er opført i strid med bygningslovgivningen på udførelsestidspunktet. Nævnet har bl.a. lagt vægt på, at det fremlagte materiale ikke godtgør, at tagkonstruktionen er udført i strid med funktionskravet i Bygningsreglement for småhuse 85 kapitel 4.1.3. Nævnet har derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning.