Afgørelse i sag om nedsættelse af livsvarig alderspension på markedsrentevilkår

Denne sag omhandler en forsikringstagers klage over faldende udbetalinger fra sin livsvarige alderspension hos Sampension Livsforsikring A/S og selskabets håndtering af hans pensionsordning.

Sagens baggrund

Klageren har siden februar 2015 modtaget udbetalinger fra sin livsvarige alderspension. Han startede med en månedlig udbetaling på 20.495 kr. plus 465 kr. i bonus. Disse udbetalinger er løbende faldet, og i 2021 var den samlede månedlige udbetaling 18.762 kr. Prognoser fra Sampension indikerer yderligere fald, med forventede udbetalinger på 16.074 kr. i 2025 og 11.074 kr. i 2035. Klageren har gentagne gange kontaktet Sampension i 2016, 2019 og 2021 for at udtrykke sin bekymring over de faldende udbetalinger og den manglende økonomiske stabilitet. I 2009 valgte klageren at overgå fra et gennemsnitsrenteprodukt til en markedsrenteordning.

Klagerens påstande

Klageren anfører, at hans økonomi som pensionist er "destruktivt truet" og "udhules år for år". Han mener, at Sampension ikke proaktivt har handlet for at redde hans økonomi og ikke har levet op til forventningerne om optimal forvaltning af hans depot. Han kræver:

• Genopretning/reetablering af den økonomiske stabilitet i hans pension.
• Mulighed for at flytte sin pension (inkl. depot) til et andet selskab.
• Erstatning for tab, som følge af selskabets manglende proaktivitet og loyalitet.

Sampensions argumenter

Sampension fastholder, at reguleringen af alderspensionen og prognoserne er i overensstemmelse med aftalegrundlaget for klagerens markedsrentepensionsordning, herunder det tekniske grundlag og de til enhver tid gældende afkastforudsætninger. Selskabet anfører, at de oplyste dækningsstørrelser er ugaranterede prognosetal, der kan nedsættes. Sampension henviser til pensionsvilkårenes §§ 21 og 24, der angiver, at dækningerne ikke er garanterede og kan nedsættes, selv efter udbetaling er startet. Selskabet fastholder desuden, at der ikke er mulighed for at overføre pensionsordningen til et andet selskab, efter der er startet udbetaling af alderspension, jf. pensionsvilkårenes § 57.

Relevant dokumentation og kommunikation

Klageren har modtaget flere pensions- og forsikringsoversigter samt pensionsoverblik, hvoraf det fremgik, at han ikke var garanteret en bestemt udbetaling, og at pensionerne kunne sættes ned. Dette fremgik blandt andet af en forsikringsoversigt af 12/2 2010 og et pensionsoverblik af 1/2 2014. En pensionstjekrapport af 26/9 2014 og en oversigt af 9/2 2015 bekræftede, at udbetalingsbeløbene var prognoser, der kunne ændre sig. Klageren blev i januar 2014 rådet til at gennemgå sin pensionsordning med en rådgiver i forbindelse med sin forestående pensionering. Finanstilsynets rapport "Undersøgelse: Pensionsselskabernes information om privatiseringen af risiko i markedsrenteprodukter" fra januar 2020 fremhæver, at det er udfordrende for selskaberne at informere pensionstagerne fyldestgørende om de risici, der er forbundet med markedsrenteprodukter.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at Sampension har begået fejl i opgørelsen af størrelsen af alderspensionsudbetalingerne i forhold til pensionsordningens aftalegrundlag og det tekniske grundlag, som selskabet har anmeldt til Finanstilsynet. Nævnet har på det foreliggende grundlag ikke grund til at antage, at selskabets anvendte afkast- og øvrige beregnings- og prognoseforudsætninger har været ubetryggende. Selskabet kan derfor ikke pålægges at udbetale højere alderspensionsydelser til klageren.

Ankenævnets begrundelse

Nævnet bemærker, at Finanstilsynet er tilsynsmyndighed for selskabets tekniske grundlag, herunder om dette er betryggende for pensionstagerne. Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet erstatningsansvar for mangelfuld information om pensionsordningens virkemåde. Det er ikke godtgjort, at selskabet samlet set har ydet klageren ansvarspådragende mangelfuld rådgivning. Nævnet kan derfor ikke pålægge selskabet at betale erstatning til klageren på et almindeligt, erstatningsretligt grundlag.

Nævnet har lagt vægt på, at de foreliggende pensionsoversigter – herunder oversigt af 12/2 2010, pensionsoverblik af 1/2 2014, pensionstjekrapport af 26/9 2014, oversigt af 9/2 2015 og oversigt af 17/2 2021 – tydeligt angiver, at de oplyste udbetalingsbeløb er prognosebeløb, som kan ændre sig på baggrund af det faktisk opnåede investeringsafkast. Klageren havde desuden lejlighed til at få uddybet selskabets overordnede oplysninger om, at de prognosticerede udbetalingsbeløb kunne ændre sig afhængig af investeringsafkastet, da han den 2/1 2014 henvendte sig til selskabet og blev rådet til at gennemgå sin pensionsordning med en af selskabets rådgivere. Det er ikke godtgjort, at selskabets rådgivning på et pensionsmøde har været vildledende eller i øvrigt mangelfuld.

Nævnet tilføjer, at der i årene efter 2014 er kommet et stadigt stigende fokus på behovet for relevant information, dels om anvendte levetidsforudsætninger, dels om de afkastforudsætninger mv., der ligger til grund for selskabernes prognoseberegninger. Nævnet bemærker videre, at Finanstilsynet i de senere år også har haft fokus på, at de nævnte forudsætninger er relevante, og at forudsætningerne – når der er rimeligt grundlag herfor – opdateres. Dette kan i sig selv betyde, at eksempelvis forudsætninger om længere levetider for pensionsmodtagerne vil føre til lavere ydelser til den enkelte, berørte pensionsager.

Nævnet kan ikke kritisere, at selskabet har afvist at imødekomme klagerens anmodning om at overføre pensionsordningen til et andet pensionsselskab, da det følger af pensionsvilkårenes § 57, stk. 1, at der ikke er mulighed herfor, når der er påbegyndt udbetaling af alderspension.

Finanstilsynets rapport "Undersøgelse: Pensionsselskabernes information om privatiseringen af risiko i markedsrenteprodukter" fra januar 2020 anfører, at pensionsselskaberne har en forpligtelse over for kunderne i forhold til at beskrive den usikkerhed, der er forbundet med de fremtidige pensionsudbetalinger i et markedsrenteprodukt som følge af investeringsusikkerheden og andre forhold. Pensionsselskaberne bør informere kunderne herom dels i det løbende udsendte pensionsmateriale, dels når omstændighederne i øvrigt tilsiger det – eksempelvis i forbindelse med pensionsmøder med kunderne. Tilsidesættelse af et pensionsselskabs forpligtelse kan efter omstændighederne føre til et erstatningsansvar for pensionsselskabet.

Det fulgte af den tidligere Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 8, at en virksomhed af egen drift skulle yde rådgivning, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov for det. Denne forpligtelse er ikke eksplicit videreført i Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 5, men Finanstilsynet mener dog, at en virksomhed af egen drift skal yde rådgivning, hvor omstændighederne tilsiger det, for at leve op til bekendtgørelsens § 5, hvorefter en forsikringsdistributør skal udvise god erhvervsskik i sin handelspraksis overfor forbrugerne. En finansiel virksomhed må heller ikke bruge vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, hvis det er egnet til mærkbart at forvride kundernes økonomiske adfærd på markedet. Endelig skal forsikringsselskabet give forsikringstager alle nødvendige oplysninger, forsikringstager har brug for, for at forstå de risici, den pågældende bærer. Det følger af Bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler § 3, stk. 1.