Tvist om overførsel af kapitalpension: Forsikringstager vs. PFA Pension

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende overførsel af en kapitalpension til et andet pengeinstitut. Kernen i sagen er uenigheden om, hvorvidt det garanterede pensionsbeløb eller alene depotværdien skulle overføres.

Sagens baggrund

Forsikringstageren har gennem en årrække haft en pensionsaftale med PFA Pension, oprettet via arbejdsgiver i 1993, baseret på gennemsnitsrente og garantiafkast. Ved pensionsaftalens udløb den 1. juni 2020 besluttede forsikringstageren at overføre pensionen til en bank for videre forvaltning.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren gør gældende, at PFA skulle have overført det fulde garanterede beløb på ca. 561.000 kr. PFA overførte imidlertid kun depotværdien på 485.453,76 kr., hvilket resulterede i et tab på 76.000 kr. Klageren mener, at der ikke er hjemmel i aftalen til at overføre et lavere beløb end det garanterede, og at den oprindelige aftale ikke længere er gældende, da udbetalingstidspunktet er nået.

Selskabets påstande og argumenter

PFA Pension fastholder, at forsikringstageren alene er berettiget til at få overført depotværdien ved en overførsel til et andet selskab. PFA anfører, at det garanterede beløb kun gælder ved direkte udbetaling til forsikringstageren. Selskabet henviser til sit tekniske grundlag, som er anmeldt til Finanstilsynet, hvoraf det fremgår, at udbetaling ved fuld overførsel til en anden leverandør tager udgangspunkt i depotværdien. PFA bemærker desuden, at rådgivningsforpligtelsen i forbindelse med overførsler ligger hos det modtagende selskab, i dette tilfælde banken, i henhold til god skik-bekendtgørelsen. PFA oplyste i et brev af 5. maj 2020 om risikoen for at miste garanterede ydelser ved overførsel og opfordrede til rådgivning, hvilket forsikringstageren ikke benyttede sig af.

Forløb og kommunikation

• 1. januar 1993: Pensionsordningen oprettes.
• 1. juni 2020: Pensionsordningens udbetalingstidspunkt.
• 30. april 2020: PFA modtager forespørgsel fra banken om overførsel.
• 5. maj 2020: PFA sender brev til forsikrede om risici ved overførsel og tilbyder rådgivning.
• 23. juni 2020: PFA overfører depotværdien på 485.453,76 kr. til banken.
• 1. juli 2020 - 8. januar 2021: Korrespondance mellem forsikrede og PFA, hvor forsikrede gentagne gange påklager den overførte sum og PFA fastholder sin position.

Nævnet har behandlet sagen og afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold.

Begrundelse

Nævnet lægger til grund, at det ikke kan udledes af aftaleforholdet, at klageren kan kræve overførsel af et beløb svarende til pensionsordningens ydelsesgaranti ved udbetaling af kapitalpensionen til klageren. Ydelsesgarantien vedrører den situation, hvor pensionsydelsen kommer til udbetaling til klageren med fradrag af sædvanlig statsafgift, som det fremgår af Pensionsbeskatningsloven § 29, stk. 3. Denne paragraf er relevant, da den regulerer beskatning af pensionsudbetalinger og dermed understøtter sondringen mellem en direkte udbetaling til pensionstageren og en overførsel til et andet selskab.

Nævnet finder, at selskabets opgørelse af kapitalpensionens værdi i forbindelse med overførslen til banken er sket i overensstemmelse med aftalegrundlaget og selskabets tekniske grundlag. Det fremgår af selskabets tekniske grundlag, at udbetalingen ved fuld overførsel til en anden leverandør tager udgangspunkt i depotet, hvilket er kontoreserven minus skyggeindskud. Finanstilsynet er tilsynsmyndighed for pensionsselskabernes tekniske grundlag, og nævnet finder ikke grundlag for at statuere, at selskabets opgørelse er urimelig eller betryggende.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at pålægge selskabet erstatningsansvar over for klageren i anledning af, at han fik overført et lavere beløb end det garanterede ved almindelig udbetaling. Det er ikke godtgjort, at selskabet har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med overførslen af pensionen, eller at selskabets forhold i øvrigt kan anses for ansvarspådragende. Nævnet har lagt vægt på, at rådgivningsforpligtelsen ved pensionsoverførsler som den omhandlede påhviler det modtagende selskab. Desuden sendte selskabet den 5. maj 2020 et brev til klageren, hvor han blev opfordret til at overveje fordele og ulemper ved at samle sin pension, herunder at han kunne miste eventuelle garanterede ydelser ved opsparing i gennemsnitsrente. Klageren blev opfordret til at ringe for rådgivning, men kontaktede ikke selskabet efter modtagelse af brevet.

På baggrund heraf kan nævnet ikke pålægge selskabet at overføre yderligere pensionsmidler til klagerens bank eller i øvrigt at betale erstatning til klageren.