Tvangsophør af bilforsikring og pålagte DFIM-gebyrer efter manglende præmiebetaling

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende en opsagt bilforsikring og pålagte dagsgebyrer fra Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) som følge af manglende ansvarsforsikring.

Sagens baggrund og forløb

Forsikringstageren havde en bilforsikring hos Tryg, som i juni 2018 trådte i kraft med helårlig betaling, men blev ændret til månedlig betaling i december 2018. Betalingerne skulle ske via Betalingsservice.

I juli og august 2019 blev Betalingsservice-betalingerne afvist af klagerens bank, hvilket førte til, at forsikringen blev fjernet fra samleopkrævningen, og der blev fremsendt en giroopkrævning. Efter yderligere afvisninger af Betalingsservice i januar og februar 2020 ændrede Tryg forsikringen til helårlig betaling og sendte en ny giroopkrævning på 6.746,51 kr. med betalingsfrist den 2. marts 2020.

Tryg sendte påmindelsesbreve den 19. marts 2020 og 15. april 2020, hvoraf det fremgik, at forsikringen ville ophøre den 21. april 2020, hvis præmien ikke blev betalt, og at DFIM og politiet ville blive underrettet. Klageren foretog en delvis indbetaling den 6. april 2020 og den resterende præmie den 7. maj 2020.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren anfører, at han siden marts/april 2020 har forsøgt at bringe sine forsikringsforhold i orden. Han oplevede dårligt netværk på sit arbejdssted, hvilket gjorde det svært at logge på Trygs 'Min side' og modtage mails. Han bad Tryg om at sende mails direkte til hans e-mailadresse, men dette skete ikke konsekvent. Klageren mener, at Tryg har begået "fodfejl" ved ikke at tjekke op på ham og ved at sende girokort med en umulig kort betalingsfrist. Han hævder også, at Tryg oprettede to personforsikringer, som han ikke havde bestilt.

Klageren ønsker, at bilforsikringen genoptages, og at DFIM-gebyrerne fra den 7. maj 2020 og frem slettes. Alternativt ønsker han at blive frigjort fra Tryg uden anmærkninger, mod at han betaler DFIM-gebyrerne for perioden 24. april 2020 til 7. maj 2020. Han påpeger, at DFIM har oplyst ham, at det kun er forsikringsselskabet, der kan stoppe gebyrerne.

Trygs påstande: Tryg fastholder, at klageren ikke har overholdt betalingsfristerne, hvilket førte til opsigelse af bilforsikringen og indberetning til DFIM om den manglende ansvarsforsikring. Selskabet oplyser, at de flere gange gjorde klageren opmærksom på konsekvenserne, herunder DFIM-indberetning. Tryg henviser til, at klageren den 14. juni 2018 accepterede at modtage digital post, og at opkrævninger og påmindelser blev uploadet til 'Min side' og sendt som standardbreve.

Tryg anfører, at de ikke kan sætte en bilforsikring i kraft, når der skyldes dagsgebyrer til DFIM, og at de ikke kan bede DFIM om at sætte en sag i bero, medmindre der er dokumenteret en fejl fra selskabets side. De mener ikke, at der er sket fejl. Vedrørende personforsikringerne oplyser Tryg, at klageren den 21. november 2019 aftalte oprettelse af ulykkesforsikringer for sig selv og sin hustru, hvilket blev bekræftet via e-mail og police, og at disse senere blev slettet grundet fortrydelse.

Tryg påpeger, at klageren var bekendt med betalingsfristen og forsikringens ophør, samt at DFIM kan pålægge gebyrer i henhold til Færdselsloven § 106, stk. 4. De understreger, at en ny forsikring kun kan tegnes, når både præmien til Tryg og gebyrerne til DFIM er betalt. Færdselsloven § 107, stk. 3 giver DFIM udpantningsret for gebyret.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold i sagen.

Nævnet finder, at selskabets præmieopkrævningsprocedure er forsvarlig, idet klageren havde accepteret at modtage digital post, og relevante dokumenter var tilgængelige på selskabets hjemmeside.

Ankenævnet lægger til grund, at selskabets opsigelse af bilforsikringen og underretningen af DFIM om den manglende ansvarsforsikring er sket i overensstemmelse med gældende lovgivning.

• Efter Forsikringsaftaleloven § 12, stk. 1 skal præmien betales senest 21 dage efter selskabets påkrav. Denne bestemmelse sikrer, at forsikringstageren får en rimelig frist til at betale præmien efter at have modtaget en opkrævning.
• Forsikringsaftaleloven § 13, stk. 1 fastslår, at selskabet kan opsige forsikringen ved manglende rettidig betaling, med virkning fra tidligst 14 dage efter udløbet af betalingsfristen. Dette giver selskabet mulighed for at bringe forsikringsforholdet til ophør ved manglende betaling.
• Forsikringsaftaleloven § 13, stk. 2 stiller formkrav til opsigelsesmeddelelsen, hvilket sikrer, at opsigelsen er klar og utvetydig.
• Nævnet bemærker, at selskabet sendte en giroopkrævning den 13. februar 2020 med betalingsfrist den 17. februar 2020 og en rykkerskrivelse den 19. marts 2020, hvoraf det fremgik, at forsikringen ville ophøre den 21. april 2020. Da betalingsfristen på 21 dage fra den 14. februar 2020 udløb den 5. marts 2020, kunne selskabet tidligst sende en opsigelse den 19. marts 2020.

Ankenævnet kan ikke kritisere selskabets opsigelse af bilforsikringen eller underretningen af DFIM. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at give DFIM besked om at slette de pålagte dagsgebyrer eller at genoptage bilforsikringen på samme vilkår som den ophørte.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke betalte hele den skyldige præmie inden for opsigelsesfristen. Selskabet har i overensstemmelse med Færdselsloven § 106, stk. 4 og Færdselsloven § 106, stk. 5 orienteret klageren om muligheden for DFIM-gebyrer ved manglende ansvarsforsikring, og at en ny bilforsikring ikke kan tegnes, før restance til DFIM er betalt. Disse paragraffer fastsætter reglerne for gebyrer ved uforsikrede køretøjer og DFIM's ret til udpantning.

Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.