Afgørelse om afslag på dækning for trækgener under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en boligejer (klager) og Dansk Boligforsikring A/S (indklagede) vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring. Ejendommen, opført i 1892 med en tilbygning fra 1993, blev overtaget af klagerne den 1. februar 2018 baseret på en tilstandsrapport fra 2017.

Klagers påstande og argumenter

Få dage efter overtagelsen konstaterede klagerne betydelige træk- og kuldeproblemer på ejendommens førstesal, især i skunkrum og gavlender. Efter forsøg på udbedring med isolering, som ikke afhjalp problemet, opdagede klagerne direkte huller fra skunkrummet og ud i det fri, idet isoleringsmateriale faldt ud ved gavlenderne. Klagerne anfører, at tagkonstruktionen ikke er udført korrekt, hvilket medfører, at det blæser direkte ind i skunkrum, etageadskillelse og hulmur, og at dette udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Klager henviser til Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., som definerer 'skade' til også at omfatte 'andre fysiske forhold i bygningen, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand'. Klager gør desuden gældende, at der foreligger en nærliggende risiko for fugtskader, hvis de konstaterede fejl ikke udbedres.

En skønserklæring af 2/7 2020, iværksat af klagerne, påpegede flere konstruktionsfejl:

• Isolering udført direkte mod undertaget, hvilket begrænser ventilationen af tagfladen.
• Undertaget er ikke korrekt afsluttet ved gavlmurene og er ikke videreført til udhængsspær.
• Dampspærren er ikke korrekt afsluttet ved skunkvæg på etagebjælker og er ikke tæt til rem eller murværk i ydervæg.

Klager bestrider indklagedes fortolkning af skønserklæringen og fastholder, at de konstaterede forhold har indvirkning på rumtemperaturen og trækgenerne, og at der foreligger en dækningsberettigende skade.

Indklagedes påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S har afvist dækning med henvisning til, at der ikke er fundet fejl ved bygningen, og at trækgenerne ikke er større end på tilsvarende ejendomme af samme alder. Selskabet har anført, at forsikringsdækning forudsætter 'brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelser eller ødelæggelse', og at konstruktionsfejl eller trækgener i sig selv ikke er dækningsberettigende.

Indklagede fastholder, at dampspærren og vindspærren er udført korrekt i henhold til opførelsestidspunktets standarder, og at eventuelle fejl ved undertaget, som nævnt i skønserklæringen, ikke har betydning for trækgenerne. Selskabet har tilbudt klagerne en kulancemæssig dækning for at afhjælpe trækgenerne, hvilket klagerne har afvist. Indklagede understreger, at bevisbyrden for en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade påhviler klager.

Nævnet bemærker, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klagerne, der skal bevise, at et forhold udgør en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Det er ikke i sig selv en skade i forsikringens forstand, at der konstateres konstruktionsmæssige forhold, som strider mod bygningsreglement, anvisninger og/eller almindelig god håndværksskik. Afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt.

Dampspærre og isolering Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klagerne ikke har godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved dampspærren på førstesalen og isoleringen mod undertaget, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens basisdæknings forstand. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at der ikke er konstateret opfugtninger i tagkonstruktionen eller tegn i øvrigt på uhensigtsmæssig kondensdannelse. Herset til, at konstruktionen har eksisteret siden 1993, finder nævnet, at der ikke er grundlag for at statuere, at der foreligger nærliggende risiko for fugtskader på grund af ovenstående forhold. Det forhold, at det af skønserklæringen fremgår, at den begrænset ventilation af tagkonstruktionen kan føre til fugtophobning, da fugten ikke bortventileres tilstrækkeligt, og at en ikke korrekt afslutning af dampspærre kan føre til fugtophobning i tagkonstruktionen, da fugt indefra bygningen trænger ud i tagkonstruktionen, kan ikke føre til andet resultat. Nævnet bemærker, at der alene er omtalt en mulig risiko for fugtophobning i tagkonstruktionen.

Undertag og trækgener Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klagerne ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved undertaget, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens basisdæknings forstand. Nævnet finder, at klagerne ikke har bevist, at træk- og kuldeproblemer udgør skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet bemærker, at sådanne forhold efter omstændighederne kan udgøre dækningsberettigende skader. Dette kræver dog, at der er ført tilstrækkeligt bevis for, at forholdene har et omfang, der statuerer skader i ejerskifteforsikringens forstand.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det af skønserklæringen af 2/7 2020 fremgår, at de konstaterede forhold skønnes ikke nødvendigvis at have indvirkning på førstesalens rumtemperatur. Nævnet har også lagt vægt på, at undertagets konstruktion ikke vurderes at have betydning for trækgener og varmeisolering. Nævnet har videre lagt vægt på, at dampspærren først og fremmest har en fugtmæssig funktion, og dens funktion i forhold til de påberåbte træk- og kuldegener må anses for begrænset. Dampspærren kan ikke anses som hovedårsagen til de anførte gener. Det, som klagerne i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.