Afvisning af dækning for rådskade efter tidligere udbedring af eksplosionsskade

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og GF Forsikring A/S vedrørende dækning af rådskader på et tag, som forsikringstageren mener skyldes fejlmontering udført af en håndværker i 2005-2006, og spørgsmålet om forsikringsselskabets ansvar for det udførte arbejde samt kravets forældelse.

Sagens baggrund

I november 2004 blev klagerens hus gennemgribende ødelagt i forbindelse med en eksplosionsskade. GF Forsikring dækkede skaderne, herunder udskiftning af taget. I foråret 2005 opfordrede selskabets taksator klageren til selv at finde en håndværker, da selskabet havde svært ved at skaffe kapacitet. Klageren fandt en tømrermester, som udførte tagarbejdet i 2005-2006.

I september 2020 konstaterede klageren i forbindelse med en reklamationssag mod producenten af tagpladerne, at der var mørke fugtplamager i undertaget samt begyndende råd i lægter. Selskabet konstaterede ved besigtigelse, at taget i 2006 ikke var lagt i overensstemmelse med producentens anvisninger, hvilket havde medført fugt- og rådskader.

Klageren har efterfølgende afholdt udgifter til:

• Bygningssagkyndig
• Blikkenslager
• Materialer (undertag og lægter)
• Udskiftning af 2 stk. VELUX vinduer (med råd i rammerne)
• Ca. 200 private timer til udførelse af projektet
• Ekstraregning fra tømrer for udskiftning af tagfladen

Klageren kræver dækning for disse udgifter fra GF Forsikring, som dog har afvist kravet.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at det store spørgsmål er, hvem der har ansvaret for godkendelsen af det udførte arbejde tilbage i 2005/2006. Han mener, at GF Forsikring tilsidesatte hans rolle som godkender af arbejdet, da selskabet modtog fakturaer direkte fra håndværkeren og betalte dem uden klagerens godkendelse. Klageren så aldrig tilbud, økonomi eller fakturaer i forløbet.

Klageren henviser til Taksatorvejledningen pkt. 25 og 26, som angiver, at forsikringstageren som hovedregel skal godkende det udførte arbejde. Klageren mener, at selskabet ved sin ageren – herunder at selskabet alene havde kontakt med tømreren under arbejdets udførelse og aldrig anmodede ham om at godkende arbejdet – ikke har levet op til denne vejledning. Klageren gør gældende, at selskabet som konsekvens heraf "teknisk" må anses at have overtaget tømrerens forpligtelse i anledning af det mangelfulde arbejde og dermed hæfter for manglerne.

Klageren bestrider selskabets påstand om forældelse og mener, at hvis årsagen (fejlmonteringen) er forældet, burde skaden dækkes. Han påpeger, at selskabet ikke oplyste ham om hans ansvar som bygherre i 2005-2006, og at situationen var kaotisk.

Selskabets påstande og argumenter

GF Forsikring bestrider at have anvist den pågældende håndværker eller påtaget sig ansvaret for selve udførelsen af arbejdet. Selskabet anfører, at klageren selv valgte den udførende håndværker i 2005/2006 og fik byggesagkyndig rådgivning fra egen ingeniør i forbindelse med skaden og arbejdets udførelse.

Selskabet fastholder, at deres forpligtelse alene er at sikre, at det fakturerede beløb er i overensstemmelse med det aftalte skadesomfang, og at de ikke har pligt til at kontrollere kvaliteten af det udførte arbejde. Selskabet henviser til nævnets praksis, som fastslår, at forsikringsselskaberne ikke hæfter for mangelfuld udbedring, og at et sådant krav må rettes mod den udførende håndværker.

GF Forsikring henviser til forsikringsbetingelsernes dækningsskema punkt B9, som udelukker dækning for rådskader forårsaget af konstruktionsfejl, medmindre fejlen opstod, før forsikringstageren overtog ejendommen, og forsikringstageren ikke kendte eller burde kende til fejlen. Da klageren var ejer af ejendommen forud for fejlkonstruktionen i 2006, er skaden ifølge selskabet ikke dækket af den tegnede forsikring.

Selskabet anfører endvidere, at kravet er forældet. Fejlen blev begået i 2006, og kravet er derfor efter Forældelsesloven § 3 senest forældet 10 år efter arbejdets udførelse – dvs. i 2016. Kravet var således forældet forud for klagerens henvendelse til selskabet den 25. september 2020. Selskabet henviser også til Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1, som fastslår, at krav i anledning af forsikringsaftalen forældes i henhold til Forældelsesloven.

Nævnet finder ikke, at det er bevist, at selskabet har anvist den pågældende håndværker eller i øvrigt ved sin ageren i sagen har påtaget sig ansvaret for selve udførelsen af arbejdet. At selskabet løbende har fulgt det relativt komplekse reparationsarbejde ved en taksator, bevirker ikke i sig selv, at selskabet er indtrådt som ansvarlig for arbejderne.

Nævnet kan ikke kritisere selskabets afvisning af dækning for rådskader. Det fremgår af forsikringsbetingelsernes dækningsskema punkt B9, at rådskader forårsaget af konstruktionsfejl ikke er dækket, medmindre fejlen er opstået, før forsikringstageren overtog ejendommen, og forsikringstageren ikke kendte eller burde kende til fejlen. Da klageren var ejer af ejendommen forud for fejlkonstruktionen i 2006, er skaden ikke dækket af den tegnede forsikring.

Nævnet bemærker endvidere, at klagerens krav om forsikringsdækning for skaden på hans tag blev anmeldt i 2004 og afsluttet i 2006. Den 10-årige forældelsesfrist i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 4 var udløbet i 2016, før klageren i 2020 rettede henvendelse til selskabet om sit krav. Den nugældende forældelseslov trådte i kraft den 1. januar 2008 og gælder også krav stiftet forud herfor, når kravet ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. nærmere lovens §§ 29 og 30.

Klageren har på det foreliggende sparsomt oplyste grundlag ikke bevist, at selskabet ved sin ageren i sagen har påtaget sig ansvaret for selve udførelsen af det omtvistede arbejde.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.