Sag om afvisning af fuld dækning for skade på musikanlæg efter lynnedslag

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og LB Forsikring A/S vedrørende dækning af skader på et musikanlæg, der opstod under et tordenvejr. Den centrale uenighed drejer sig om, hvorvidt skaden skyldtes et direkte eller indirekte lynnedslag, og dermed hvilket dækningsomfang der gælder.

Sagens baggrund

Faktiske omstændigheder Den 23. juli 2017 anmeldte forsikringstageren skade på sit musikanlæg og en router, som han mente var forårsaget af et lynnedslag eller en overspænding. Musikanlægget blev sendt til fabrikanten for analyse, som konkluderede, at det var en totalskade forårsaget af et lynnedslag. LB Forsikring vurderede derimod, at skaden skyldtes en overspænding/kortslutning som følge af et indirekte lynnedslag.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Forløb og dokumentation

Selskabets vurdering og udbetaling LB Forsikring udbetalte oprindeligt 103.860 kr. i erstatning for musikanlægget (dækningsmaksimum for el-skade i 2017) samt 20.770 kr. til undersøgelsesomkostninger, i alt 124.630 kr. Selskabet fastholdt, at skaden skulle behandles efter vilkårenes punkt 19 om el-skade og elektronikdækning, da der ikke var tale om et direkte lynnedslag i huset.

Klagerens indsigelser og fabrikantens rapport Klageren klagede over afgørelsen og henviste til fabrikantens rapport, der klassificerede skaden som et lynnedslag. Han argumenterede for, at selskabet burde følge fabrikantens analyse og at den tidligere kommunikation om forsikringssummen på 600.000 kr. for anlægget burde medføre fuld dækning. Klageren fremlagde også et billede af varmeskadede komponenter, som han mente understøttede et direkte lynnedslag.

Selskabets fastholdelse og yderligere dokumentation LB Forsikring fastholdt sin afgørelse og henviste til en vurdering fra en virksomhed specialiseret i elektronisk udstyr, som bekræftede, at de observerede skader var typiske for overspænding/induktion efter indirekte lynnedslag. Selskabet understregede, at der ikke var tegn på bygningsskader, som ville indikere et direkte lynnedslag. Vedrørende kommunikationen fra 2011 anførte selskabet, at de havde henvist klageren til dækningsskemaet for særligt privat indbo, hvor begrænsninger var beskrevet, og at tyveri blot var et eksempel på en begrænsning.

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Begrundelse

Ankenævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at skaderne på musikanlægget skyldes direkte lynnedslag. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har behandlet skaden som en følge af kortslutning, induktion eller overspænding efter forsikringsbetingelsernes punkt 19.1.a.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på:

• Selskabets telefonnotat af 25/7 2017, hvoraf det fremgår, at lynet var slået ned i nærheden af klageren.
• At der ikke er sket skader på bygningen, der indikerer, at lynet er slået direkte ned i musikanlægget eller den bygning, hvor anlægget befandt sig.
• Det fremlagte billede af varmeskadede tekniske komponenter, og at sådanne lokale varmeskader på enkelte komponenter ifølge virksomheden, der er specialiseret i skader på elektronisk udstyr, ofte ses som følge af overspænding/induktion efter indirekte lynnedslag.
• At e-mailen fra fabrikanten ikke ses at være en vurdering af, hvorvidt skaderne er en følge af direkte eller indirekte lynnedslag – herunder at der i ordlyden refereres til "the reported lightning strike".

For så vidt angår e-mailkorrespondancen fra 2011 finder nævnet, at selskabets e-mails ikke indeholder tilkendegivelser af en karakter, der var egnede til at give klageren en berettiget forventning om, at hans musikanlæg var dækket uden begrænsninger ved enhver type af skade. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet på erstatningsretligt grundlag at udbetale yderligere forsikringssum til klageren. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at selskabet i e-mail af 11/11 2011 henviste klageren til at orientere sig i dækningsskemaet for særlig privat indbo for begrænsninger i dækningsomfanget, og at simpelt tyveri alene blev nævnt som et eksempel på dækningsbegrænsning.

Det, som klageren i øvrigt har anført – herunder at selskabets telefonnotat ikke er en korrekt beskrivelse af den anmeldte hændelse, og at selskabet indvilligede i at sende musikanlægget til undersøgelse hos fabrikanten – kan ikke føre til andet resultat.