Afgørelse om præmierefusion for sundhedsforsikring under COVID-19 pandemi

Denne sag omhandler en klage over Bupa Denmark Services A/S's opkrævning af fuld præmie for en sundhedsforsikring i foråret 2020, hvor COVID-19-pandemien påvirkede adgangen til privathospitaler i England.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren, der er bosiddende i London og har en individuel sundhedsforsikring hos Bupa Global siden 1. juli 1992, anmodede om præmierefusion. Han argumenterede for, at forsikringsdækningen for privathospitaler i England var "ikke-eksisterende" i perioden, da National Health Service (NHS) havde inddraget privathospitalernes kapacitet til behandling af COVID-19-patienter. Klageren mente derfor, at præmien var opkrævet uden mulighed for at dække den forsikrede risiko, og at dækningen var uden værdi i perioden.

Selskabets redegørelse og argumenter

Selskabet afviste klagerens krav om præmierefusion med henvisning til, at situationen var ekstraordinær og uden fortilfælde. De fremhævede, at de havde gjort, hvad de kunne for at gøre forsikringen brugbar, og at klagerens situation var hypotetisk, da hverken han eller hans ægtefælle havde været syge i den pågældende periode. Selskabet anerkendte, at klageren i tilfælde af sygdom ikke ville have kunnet benytte forsikringen som vanligt, men oplyste, at de havde valgt at dække behandling og indlæggelse relateret til COVID-19, selvom dette formelt var undtaget i forsikringsbetingelsernes punkt 12.2.q (eksklusion for epidemiske og pandemiske sygdomme). Desuden havde selskabet oprettet en service, "Global Virtual Care", der tilbød virtuelle konsultationer med tilknyttede læger for at sikre, at forsikrede stadig kunne få mest muligt udbytte af deres sundhedsforsikring under pandemien.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets opkrævning af fuld præmie for sundhedsforsikringen i den pågældende periode. Afgørelsen bygger på flere væsentlige hensyn:

• Ekstraordinær situation: Der var tale om en hidtil uset pandemi, som krævede indlæggelse af et stort antal patienter, herunder på intensivafdelinger. Situationen var uden for selskabets kontrol.
• Offentlige hensyn: De engelske myndigheders inddragelse af privathospitalernes kapacitet skete for at varetage legitime offentlige hensyn.
• Ingen aktuel skade: Klageren befandt sig ikke i en aktuel situation, hvor selskabet ikke kunne opfylde sine aftaleretlige forpligtelser over for ham som følge af myndighedernes indgreb.
• Selskabets tiltag: Det forekommer usandsynligt, at klageren og ægtefællen ville have været overladt helt til sig selv uden relevant hjælp fra selskabet, hvis der var opstået et behov for privathospitalsdækning. Selskabet udvidede dækningen til også at omfatte COVID-19 og oprettede ordningen "Global Virtual Care" med mulighed for virtuelle konsultationer.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.